Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1374340_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. maj 2014
2014-2200
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål 697
(TRU alm. del), som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 697:
Ministeren bedes redegøre for, om de såkaldte postshops, der erstatter flere
posthuse, fungerer på lige fod med de ordinære posthuse, hvor man kan hæve
penge, betale regninger m.m.
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at antallet af giroindbetalinger i Post Danmarks
filialer er faldet med mere end 90 pct. siden 1996.
Forud for den i februar 2014 vedtagne ændring af postloven blev rammerne for
fremtidens betjeningsnet, dvs. posthuse, postbutikker og postshops, nærmere
fastlagt, jf. den politiske tillægsaftale af 26. juni 2013. Disse rammer vedrører
dog alene postydelser.
Giroindbetalinger og øvrige bankforretninger er finansielle ydelser og ikke
postydelser. De finansielle ydelser er ikke omfattet af befordringspligten efter
postloven, og udbud af finansielle ydelser, herunder betalingsformidling, ind-
går ikke i Post Danmarks eget produktudbud.
Det er en forudsætning for, at der kan foretages ind- og udbetalinger på post-
huse, at en finansiel virksomhed er indstillet på at stille denne finansielle ydel-
se til rådighed i Post Danmarks posthusnet, og det vil ikke være muligt at på-
lægge en finansiel virksomhed og Post Danmark at indgå dette samarbejde.
Når der på en række af Post Danmarks posthuse er mulighed for at betale reg-
ninger, skyldes det den aftale, der er indgået med Danske Bank om at tilbyde
Danske Banks ydelser på disse posthuse. Aftalen er gældende frem til udgangen
af 2015. Aftalen indebærer, at antallet af postfilialer, hvor der kan udføres
bankforretninger, udgør ca. 200.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at de fleste banker i Danmark tilbyder andre - og
for borgerne billigere - muligheder for at betale regninger end betaling ved kas-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374340_0002.png
sen i enten pengeinstituttet eller banken; det er eksempelvis såkaldte kuvert-
ordninger eller tilmelding til betalingsservice uden brug af computer.
I øvrigt kan jeg henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 672.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke