Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1378438_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. juni 2014
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 693:
Kan ministeren bekræfte, at en 30- og en 45-knallert er udstyret med identiske
bremser?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, der oplyser:
”Både
30- og 45-knallerter er EU-typegodkendte, hvori også indgår krav til
bremseevne.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er køretøjsfabrikanten, som bestemmer, om
knallerter, der markedsføres i versioner med konstruktivt bestemt maksimal-
hastighed på 30 km/t henholdsvis på 45 km/t, udstyres med de samme brem-
ser, så længe bremserne lever op til EU-typegodkendelsen.
Knallertimportørerne registrerer hovedparten af de knallerter, som sælges i
Danmark, direkte i motorregisteret ved indtastning af tekniske oplysninger fra
EU-overensstemmelsesattester, som følger hver enkelt EU-typegodkendt knal-
lert. Oplysningerne omfatter ikke bremsedata, men alene at der er tale om EU-
typegodkendte bremser. Trafikstyrelsen råder derfor ikke over tekniske data
over om de to typer knallerter er udstyret med identiske bremser.
Knallertimportørerne vil på den baggrund være de rette til at belyse, om kon-
krete knallerter markedsføres og er EU-typegodkendte i versioner både som
30- og 45 km/t-knallert og med de samme bremser.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke