MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. august 2014
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål 687
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 687:
Vil ministeren bekræfte, at følgende sætning fra analysen "Lejeniveau på kom-
biterminaler i Danmark" fra 11. juni 2013, er gældende for alle tre kombitermi-
naler i Danmark (Padborg, Taulov og Høje Taastrup): "Det bemærkes, at begge
parter 4 år efter lejekontrakternes indgåelse har mulighed for at forlange lejen
reguleret, såfremt denne ikke svarer til markedslejen".
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser, at:
”Den pågældende sætning i analysen er forkert og beror på en fejl. Banedan-
mark kan oplyse, at fejlen skyldes, at Banedanmark er gået ud fra, at erhvervs-
lejeloven har været gældende for kontraktforholdene. Det følger af erhvervsle-
jelovens § 13, at hver part kan forlange lejen reguleret til markedslejen fire år
efter lejeperiodens begyndelse, hvis den gældende leje er væsentligt lavere eller
væsentligt højere end markedslejen.
Banedanmark har fået foretaget en ekstern juridisk vurdering af spørgsmålet.
Det er advokatens vurdering, at leje af kombiterminaler falder uden for er-
hvervslejelovens anvendelsesområde. Denne vurdering indebærer, at erhvervs-
lejelovens § 13 ikke finder anvendelse, og at spørgsmålet om regulering af leje
herefter skal bedømmes på baggrund af parternes eventuelle aftale om spørgs-
målet samt dansk rets almindelige regler, herunder reglerne i aftaleloven om
urimelige aftalevilkår. I den forbindelse bemærkes, at domstolene i udgangs-
punktet er tilbageholdende med at ændre i kontraktvilkår, der er aftalt mellem
erhvervsdrivende.
Det kan i øvrigt oplyses, at der er indgået separate lejeaftaler angående kombi-
terminalerne i Padborg, Høje Taastrup og Taulov, jf. nærmere nedenfor.
Padborg