MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. maj 2014
2014-1921
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. april 2014 stillet mig følgende spørgsmål
614 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 614:
Ministeren bedes redegør for den proces, der skal være, såfremt der skal bygges
en ny international lufthavn i Jylland, herunder hvorvidt og i hvilken form
Folketinget og Folketingets partier vil blive inddraget?
Svar:
Det er i det følgende forudsat, at initiativet til at anlægge en ny international
lufthavn i Jylland vil være taget af lokale kræfter, herunder eventuelt kommu-
ner, der arbejder sammen om etablering af en sådan lufthavn. Det forudsættes
endvidere, at de lokale kræfter har tilvejebragt en finansierings
–
og driftsplan
for lufthavnen.
Folketinget har gennem luftfartslovens §§55 og 56 bemyndiget transportmini-
steren til - indenfor visse rammer - at kunne tage stilling til spørgsmålet om at
indrette og drive en flyveplads.
Det fremgår af luftfartslovens § 55, at der for at indrette og drive en flyveplads,
hvis benyttelse til flyvning står åbent for offentligheden, kræves en tilladelse fra
transportministeren. I praksis er den bemyndigelse delegeret til Trafikstyrel-
sen.
Ved bedømmelsen af, om en tilladelse kan gives, skal der bl.a. lægges vægt på,
om ansøgeren forventes at kunne opnå en teknisk godkendelse, gennemføre
anlægsfasen og opretholde driften.
Det fremgår endvidere af luftfartslovens § 56, at tilladelse kun må meddeles af
ministeren, såfremt det findes foreneligt med almene hensyn.
Ved afgørelsen af, om etableringen af en ny lufthavn er forenelig med almene
hensyn, skal der bl.a. foretages en behovsvurdering. Her inddrages spørgsmålet
om, hvorvidt det pågældende landområde allerede har et tilstrækkeligt antal
flyvepladser, og om flyvepladsen tænkes etableret på et sted, hvor den vil være
til gene for omgivelserne.