Transportudvalget har i brev af 4. november 2013 stillet mig følgende spørgs-mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Henning Hyldested (EL).

Spørgsmål nr. 61:

Ministeren bedes i relation til svar på S 236 gøre rede for de konstruktions-mæssige ligheder, der er mellem S-togene og kystbanetogene, såvel litra ETsom ER.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der har oplyst følgende:”Der er hovedsageligt nedenstående to konstruktionsmæssige ligheder mellemS-togene og kystbanetogene, såvel litra ET (Øresundstog) som ER (IR4-tog):de kan køre sammenkoblede med mere end et togsæt.de er udrustet med en klemsikring i dørene.

Hertil kommer, at kørsel på Kystbanen i stort omfang kan sammenlignes medkørsel på S-togsnettet i forhold til nedenstående:både Kystbanen og S-Banen angår trafik gennem København og opfyl-der i vidt omfang et pendlerbehov,der er tale om nogenlunde samme strækningslængder,der er tillige tale om nogenlunde samme frekvens (betjeningsomfang),S-tog trafikerer ligesom Kystbanetog kurvede perroner.

I forhold til afstanden mellem perronerne og de nye 4. generations S-tog medkortere vogne bemærkes, at denne alt andet lige må antages at være mindreend på Kystbanen. Der var dog også en større afstand på visse stationer mellem2. generations S-togene og perronerne. Denne må antages at svare omtrent tilafstanden, som kan opleves på visse stationer på Kystbanen, eftersom 2. gene-rations S-togene også havde en vognlængde omkring 20 meter. 2. generationsS-tog kørte som enmandsbetjente fra 1976-78 til 2007, hvor de sidste blev ud-faset”.

Afslutningsvis vil jeg henvise til min besvarelse af TRU spm. 39, hvor det frem-går, at de materieltekniske forhold med relation til enmandsbetjening ved detogsæt, der skal anvendes på Kystbanen, skal belyses gennem den risikovurde-ring, som DSB/DSB Øresund gennemfører i forbindelse med forberedelse afenmandsbetjening.