MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. maj 2014
2014-1793
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. april 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål 592:
I statusrapporterne for IC4 og IC2 for januar og februar måned (bilag 243 og
246, TRU alm. del, 2013-2014) fremgår det, at antal kørte IC4-tog med dob-
belttraktion er ca. halvdelen af de planlagte antal kørsler, og hvis dette er ens-
betydende med, at ca. halvdelen af de sammenkoblede to IC4-togsæt aflyses
mellem København og Aarhus, finder ministeren det tilfredsstillende for toge-
nes driftsstabilitet, og indsættes der erstatningstog for de aflyste IC4-tog?
Svar:
For at besvare spørgsmålet har jeg anmodet DSB om bemærkninger. DSB oply-
ser følgende:
”Som det er fremgået af DSB’s månedsrapporteringer er IC4’s leverancesituati-
on udfordret. Når det er tilfældet, nedformeres X-lyn togene imellem Køben-
havn og Aarhus. Der er altså ikke tale om aflysninger. På den måde sikres det,
at der er tilstrækkeligt materiel til de planlagte tog, både i Jylland og på Sjæl-
land.”
Det fremgår af pkt. 1.6.1 i kontrakt mellem Transportministeriet og DSB om
fjern- og regionaltrafik,
at ”DSB er forpligtet til at tilrettelægge togproduktio-
nen således, at alle passagerer kan få siddeplads ved 90 pct. af afgangene i myl-
dretiden og i 95 pct. af de øvrige afgange. Belægningen beregnes kvartalsvis
som forholdet mellem antallet af overbelagte tog og det samlede antal tog på de
enkelte delstrækninger”. Dette forhold rapporteres der på hvert kvartal til
Transportudvalget.
I de tilfælde et X-lyn nedformeres, betyder det isoleret set et mindre antal sid-
depladser i det pågældende tog, men da disse afgange blot udgør en mindre del
af den samlede togproduktion, har det kun marginal betydning i det totale bil-
lede.