Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
TALEMANUSKRIPT
Side 1
Talepapir til samrådsspørgsmål FMinisteren bedes redegøre for, hvordan der ikølvandet på realisering afTogfonden DK kan tilvejebringes denfornødne finansiering på op til 10 mia. kr. tilindkøb af de hurtige tog, der efter planen skalkøre mellem de største byer.
Regeringen ønsker med TogfondenDK,at skabe en tidssvarende infrastruktur tilgavn og glæde for alle danskepassagerer.Elektrificeringen af den resterende del afhovedbanenettet og etablering attimemodellen betyder et markant løft tilden kollektive trafik, som ikke er setstørre siden åbningen af den fasteforbindelse over Storebælt i 1997.Elektrificeringen af den resterende del afhovedbanenettet betyder også - ud overmere miljøvenlige tog - at vi fremoverkan købe gennemprøvede standard-eltog
Side 2
i stedet for at begive os af med tog-eksperimenter som f.eks. IC4.El-tog er også forudsætningen for, at vikan udnytte det fulde potentiale itimeplanen og indføre højhastighedstog iDanmark.Indkøb af tog har historisk værethåndteret af DSB. Det er bl.a. det, somDSB i den nuværende kontrakt fårkontraktbetaling til.Den trafik DSB driver i dag kan ikkedrives uden tilskud, ogkontraktbetalingen dækker derforforskellen mellem DSB’s samledeomkostninger og passagerindtægterne.Der er afsat ca. 4,2 mia. kr. årligt påfinansloven til indkøb af togtrafik hosDSB.
Side 3
Denne kontraktbetaling går overordnetset til to omkostningsposter:1. Den første er de løbendedriftsomkostninger ved trafikken.Det er fx løn, energi, administrationmv.2. Den anden er DSB’s investeringer -hvoraf anskaffelse og leje aftogmateriel er helt dominerende.Der er derfor intet nyt i, at DSBforventes at skulle stå for indkøb ogfinansiering af nye el-tog i denkommende kontraktperiode.Det betyder naturligvis, at vi skal sikre etDSB, som er klar til at løfte opgaven.DSB gennemfører i disse år storeeffektiviseringer, der løbende billiggørdriften.
Side 4
Herudover forventes stigendeefterspørgsel på grund af f.eks.København-Ringstedbanen,Timemodellen og andre baneprojekter.Det vil give DSB væsentligt øgedebilletindtægter.Men de store baneinvesteringer har ogsåen positiv effekt på omkostningssiden:Elektrificering og kørsel med el-tog givergrundlæggende laveredriftsomkostninger.Endvidere betyder Timemodellen, atbåde materiel og personale kan udnyttesmere effektivt. Det skyldes simpelthen,at de samme tog kan nå frem og tilbageflere gange i løbet af et døgn.Det samme antal tog kan således ogsåtransportere flere passagerer.
Side 5
For Timemodellen forventes effekternepå både omkostnings- og indtægtssidenat give et driftsoverskud på ca. 150 mio.kr. årligt.Hvis jeg skal sammenfatte, så er der ikkegrund til at tro, at der ikke skulle værepenge til at købe nye tog til denfremtidige trafik i Timemodellen m.v. Atdet vil være muligt skyldes overordnetfølgende tre forhold:1. Særligt med Timemodellen bliverdriftsøkonomien i togtrafikkenbedre, så der som noget helt nytbliver tale om, at driftsudvidelserneer overskudsgivende.2. Eltog har lavere driftsomkostninger,og derfor spares der penge i forholdtil den nuværende ”dieselverden”.3. Den nuværende ramme til togtrafikpå Finansloven indeholder allerede
Side 6
penge til forrentning og afskrivningaf togmateriel.Ud over disse tre forhold vil detnaturligvis også gælde, at der også ifremtiden skal stilles skrappe krav til, atDSB bliver stadig mere effektiv og kankøre stadig mere trafik for de sammepenge.Der er imidlertid mange forhold medhensyn til udrulningsplanenelektrificeringen, passagervæksten,overordnede typevalg og togstørrelse,der skal på plads, før der kan fastlæggesen helt præcis materielplan.En samlet plan for udskiftning af DSB'smaterielpark, og hvor mange nye togsætder skal anskaffes vil derfor blive fastlagti forbindelse med forhandlingerne af dennye DSB kontrakt.
