Transportudvalget har i brev af 20. marts 2014 stillet mig følgende spørgsmål(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 510:

Ministeren bedes oplyse, hvorfor der ikke er bindende sanktionsmulighederover for DSB i de tildelte kontrakter, når DSB ikke opfylder kravet om, at allepassagerer i togene kan få en siddeplads (belægning mindre end 100 pct.) hen-set til, at der i de udbudte kontrakter er sanktionsmuligheder, når der ikke ertilstrækkeligt med togmateriel eller siddepladser?

Svar:

For god ordens skyld skal jeg præcisere, at der ikke i kontrakten mellem DSBog Transportministeriet om fjern- og regionaltog er noget krav om, at alle pas-sagerer skal have en siddeplads på alle afgange.Jf. kontrakten mellem DSB og Transportministeriet, pkt. 1.6.1, gælder følgendekrav til belægningen: ”DSBer forpligtet til at tilrettelægge togproduktionensåledes, at alle passagerer kan få siddeplads (belægning < 100 pct.) ved 90pct. af togafgangene i myldretiden og i 95 pct. af de øvrige togafgange”.Jeg kan ikke redegøre for, hvorfor den tidligere regering valgte at indgå en kon-trakt med DSB med de bestemmelser, der fremgår af den nuværende kontraktmellem DSB og Transportministeriet.DSB har dog opfyldt kontraktkravet i hele indeværende kontraktperiode. Dethavde således ikke gjort nogen forskel, om der havde været bindende sankti-onsmuligheder i kontrakten eller ej.Bindende sanktionsmuligheder kan forekomme i flere varianter, herunder bodeller forholdsmæssigt afslag, hvor kontraktbetalingen til den pågældende ope-ratør reduceres. En bindende sanktionsmulighed kan imidlertid også være, attogoperatøren mister dele af en kontrakt.I vurderingen af sanktionsmulighederne må man også inddrage, at staten ejerDSB, og at der derfor er sammenhængende økonomiske strømme mellem evt.