Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1393813_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. august 2014
2014-1295
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. marts 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 493:
Hvilke anbefalinger i Hess-rapporten ønsker ministeren at fremme med hen-
blik på at forbedre forholdene på Kystbanen.
Svar:
Indledningsvist bemærkes det, at der ved Hess-rapporten forstås den rapport,
som ECG Signalling Competence (ved Hansjörg Hess) har udarbejdet om mu-
lighederne for at øge den passageroplevede rettidighed i Øresundstrafikken og
på Kystbanen til minimum 90 %, og som blev offentliggjort den 19. marts 2010.
Baggrunden var, at den passageroplevede rettidighed på de nævnte stræknin-
ger i en længere periode havde været omkring 80 %.
Spørgsmålet går på hvilke anbefalinger, jeg ønsker at fremme med henblik på
at forbedre forholdene på Kystbanen. Hertil bemærkes, at indtil togtrafikken på
Kystbanen og over Øresund adskilles, vil tiltag i forhold til togtrafikken over
Øresund også have en positiv effekt i forhold til rettidigheden på Kystbanen.
De punkter i Hess-rapporten, der relaterer sig til Kystbanen, er følgende:
1) Etablering af en dedikeret projektorganisation til fremme af rettidighe-
den
2) Implementeringen af et nyt køreplanlægningskoncept og
3) Analyse af de grundlæggende årsager til infrastruktur- og materielfejl
med henblik på at identificere den rette fejlretning.
Ovenstående anbefalinger i Hess-rapporten er gennemførte. Der er dog ikke
gennemført en analyse af årsagerne til materielfejl. Derimod har Transportmi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393813_0002.png
nisteriet og DSB Øresund aftalt en afslagsordning fra og med den 1. august
2013 vedrørende for mange Øresundstogsæt på værksted. DSB Øresund har
med denne afslagsordning fået et stærkere incitament til i samarbejde med
DSB Vedligehold at sikre, at togsættene ikke holder på værksted på de tids-
punkter, hvor der er brug for dem i togtrafikken.
De øvrige tre hovedpunkter i Hess-rapporten relaterer sig til Øresundstogtra-
fikken og er følgende:
1) Overdragelse af vedligeholdelsesopgaver på den danske del af Øre-
sundsforbindelsen til Banedanmark,
2) Definition og harmonisering af alle KPI’er (Key performance indica-
tors), dvs. nøgletal vedrørende pålidelighed, rettidighed mv. til brug for
at sikre fælles fokus på forbedring af rettidigheden på tværs af Øresund,
og
3) Harmonisering af mål og incitamenter i DSBFirsts (nu DSB Øresund)
kontrakter med hhv. Trafikstyrelsen (nu Transportministeriet) og Skå-
netrafiken.
Angående det første punkt bemærkes det, at Banedanmark har oplyst, at ”An-
svaret for vedligehold på den danske del af Øresundsforbindelsen ligger fortsat
hos en svensk entreprenør, og Øresundsbrokonsortiet har foretaget en række
opstramninger overfor entreprenøren bl.a. for at sikre kortere reaktionstid, når
der er behov for (akut) fejlretning på infrastrukturen”.
Angående det andet og tredje punkt kan jeg oplyse at for, at både danske og
svenske passagerer skal opleve en bedre togdrift, har regeringen foreslået, at
togtrafikken til Sverige fra Kystbanen gradvist skal adskilles. Adskillelsen kan
ske fuldt ud først fra omkring får 2020, når flere strækninger på Sjælland er
blevet elektrificeret. Jeg har dog allerede nu igangsat et større udredningsar-
bejde sammen med Skånetrafiken om den fremtidige togbetjening af Øre-
sundsbroen. I dette arbejde vil hensynet til god rettidighed blive inddraget. En
nærmere analyse af den fremtidige kontraktstruktur for strækningen mellem
landegrænsen mod Sverige og København (Østerport) vil ligeledes være en del
af dette udredningsarbejde.
Set i lyset af de problemer, der har været med trafikafviklingen på Kystbanen i
sommer, må jeg konstatere, at vi ikke er helt i mål endnu. Min opfattelse er, at
når man som passager køber sin billet, så kan man forvente, at operatøren leve-
rer et tog med det aftalte antal siddepladser, som kører til tiden. Der er derfor
behov for at Banedanmark sammen med DSB Øresund fortsætter med at holde
skarpt øje med at forholdene på Kystbanen forbedres.
Side 2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393813_0003.png
Afslutningsvis er det min forventning, at den nævnte adskillelse af Kystbanen
fra togtrafikken over Øresund vil bidrage til at forbedre forholdene på Kystba-
nen.
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke