Beskæftigelseseffekter afFemern Bælt byggerietFemern A/S har bedt Copenhagen Economics vurdere de beskæftigelsesmæssige effek-ter af byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt. Vurderingen skal omfatteden samlede beskæftigelseseffekt fra selve den faste forbindelse (kyst-til-kyst forbin-delsen), eksklusiv de tilhørende landanlæg, over hele projektperioden fra 2008 til2021. Vurderingen foretages separat for beskæftigelseseffekter i Danmark og i Tysk-land, og det vurderes hvilke effekter, der er i andre lande.Det skal understreges, at beskæftigelseseffekterne i sidste ende afhænger af, hvordanarbejdet konkret tilrettelægges på baggrund af kontrakterne med entreprenørerne ogmyndighedernes krav. Der er således på nuværende tidspunkt alene tale om overord-nede skøn.

1 SammenfatningSamlet viser vores analyse:En samlet beskæftigelseseffekt i Danmark på 44.000 mandeår for hele projektperioden 2008-2021, når både den direkte beskæftigelse hos hovedentreprenø-ren og den indirekte beskæftigelse hos samtlige underleverandører i Danmarkindregnes. Størsteparten af anlægsbudgettet (77 procent) forventes anvendt pådansk side.En yderligere effekt i Danmark i form af såkaldt induceret beskæftigelse på i alt28.000 mandeår som følge de afledte job, der følger af forbruget fra de beskæf-tigede (både direkte og indirekte). Skønnet herfor er i sagens natur behæftetmed betydelig usikkerhed.Beskæftigelseseffekten i Tyskland opgøres til ca. 4.000 mandeår (direkte) ogca. 3.000 (indirekte), hvilket svarer til en beskæftigelseseffekt på 7.000 mande-år. Den inducerede effekt i Tyskland vurderes til ca. 4.000 mandeår. En mindredel af anlægsbudgettet (15 procent) forventes anvendt på tysk side.

Den store infrastrukturinvestering vil også skabe beskæftigelse i andre lande, eftersomca. 8 procent af anlægsbudgettet antages anvendt i udlandet. Den direkte + indirektebeskæftigelseseffekt i udlandet (andre lande end Danmark og Tyskland) opgøres til ca.4.000 mandeår.I det følgende introducerer vi først baggrunden for det analyserede projekt (afsnit 2),og dernæst beskriver vi den metode, vi har anvendt til at opgøre de beskæftigelsesmæs-sige effekter (afsnit 3). Herefter forklarer vi resultaterne vedrørende beskæftigelsesef-fekterne i Danmark, fordelt på henholdsvis de direkte (afsnit 4.1) og de afledte effekteri Danmark (afsnit 4.2). Effekterne af Femern-byggeriet i Tyskland fremgår af de føl-gende afsnit, igen opdelt på de direkte (afsnit 5.1) og de afledte effekter (afsnit 5.2).De beskæftigelsesmæssige effekter i andre lande er også opgjort (afsnit 6). Endeligtviser vi en tidsprofil for arbejdet, hvor de opgjorte samlede mandeår fordeles tidsmæs-sigt til henholdsvis en gennemsnitlig årlig beskæftigelseseffekt og en maksimal beskæf-tigelseseffekt i den periode, hvor det samlede antal beskæftigede personer ventes attoppe.Til rapporten hører et teknisk bilag (på engelsk), der uddyber den anvendte metode.

2 Baggrund og det analyserede projektFemern A/S vil som bygherre overordnet stå for opførelsen af kyst-til-kyst forbindelsenover Femern Bælt. Tunnelen vil gå fra Rødby Havn i Danmark til Puttgarden i Tysklandog blive opført over en syvårig periode fra 2015 til den forventede åbning i 2021. Den17,6 km lange tunnel vil blive verdens hidtil længste kombinerede bil- og togtunnel.Forbindelsen forudsættes etableret som en sænketunnelløsning, hvor tunnelelemen-terne støbes på Lolland. Der vil blive anlagt en midlertidig havn samt en tunnelele-mentfabrik øst for Rødby Havn til formålet.

Udover selve tunnelen vil der blive opført landanlæg med til- og frakørselsramper påbåde dansk og tysk side. Dette vil i sig selv skabe arbejdspladser på både Lolland ogomkring Puttgarden på den tyske side.I dette notat belyses de beskæftigelsesmæssige effekter af opførelsen af kyst-til-kystforbindelsen – dvs. tunnel-byggeriet – mens beskæftigelseseffekterne i forbindelse medetablering af landanlæg ikke vurderes nærmere.Copenhagen Economics har modtaget et konsolideret anlægsoverslag fra FemernA/S.1Heri budgetteres anlægsomkostningerne til kyst-til-kyst forbindelsen fra projek-tering til opførelse til i alt 40,7 mia. kr. i 2008-priser. Heraf er 4,8 mia. kr. reserver.Det forudsættes beregningsteknisk, at reserverne tages i brug.Der er endnu ikke valgt en entreprenør til opførelsen af tunnelen, ligesom omkostnin-ger til materialer og lønninger er baseret på forventninger til fremtiden. Derfor skalde nedenstående beregninger tages med følgende forbehold: Den endelige projekteringkan afvige fra den i beregningerne anvendte fordeling af aktiviteterne mellem bran-cher, og projekteringen kan afvige i forhold til hvor stor en del af det samlede arbejde,der afholdes direkte af hovedentreprenøren og hvor meget, der indkøbes hos underle-verandører. Det er dog vores vurdering, at dette ikke influerer på usikkerheden omstørrelsen af den samlede beskæftigelseseffekt.Copenhagen Economics har modtaget et skøn over fordelingen af arbejdsopgaver iforbindelse med opførelsen fra Femern A/S2. Heri opgøres en skønnet landefordeling afarbejdet til 77 procent i Danmark, 15 procent i Tyskland og 8 procent i andre lande.Såfremt den endelige landefordeling i entreprisen afviger herfra, vil det resultere i enanden fordeling af de beskæftigelsesmæssige effekter mellem landene, mens det eftervores vurdering ikke vil influere væsentligt på den samlede størrelse af beskæftigelses-effekten.

3 MetodeVores metode til vurdering af den samlede beskæftigelsesmæssige effekt tager højdefor, at byggeriet genererer flere former for beskæftigelse: Dels dendirekte beskæftigel-setil de ansatte hos entreprenøren, dels denindirekte beskæftigelsehos direkte under-leverandører til entreprisen samt underleverandørers underleverandører. Den samledebeskæftigelseseffekt opgøres således hele vejen igennem systemet. Endeligt opgør viden såkaldteinducerede beskæftigelse,som følger af, at de ansatte gennem deres for-brug også skaber beskæftigelse i forbrugsafhængige brancher.

3.1 Opgørelse af den samlede effekter over hele anlægsperioden

Vi opgør den samlede beskæftigelseseffekt over hele anlægsperioden, og vi opgør antal-let af ”mandeår” samlet for hele perioden 2008 til 2021.

3.2 Input-output modellen

De ovenstående effekter analyseres ved hjælp af en såkaldt input-output model. Input-output modellen er en veletableret økonomisk model, der er nærmere beskrevet i dettekniske bilag.En input-output model beskriver hver branches køb og salg opgjort i kroner fra og tilandre sektorer samt private husholdninger. Et stort infrastrukturprojekt som Femernbyggeriet giver en direkte økonomisk aktivitet i bygge- og anlægserhvervene, og denneaktivitet vil give anledning til køb af råvarer og tjenesteydelser, lønninger til ansatte ogoverskud til ejerne. Det er disse strømme, der er opgjort i de anvendte input-outputmodeller for henholdsvis den danske og den tyske økonomi.3I input-output modellerne fanger vi også, at de ansatte vil anvende deres løn til privat-forbrug, og at dette vil generere yderligere økonomisk aktivitet i form af køb af varer ogtjenesteydelser i både ind- og udland. Tilsvarende effekter vil finde sted for underleve-randørerne (og deres underleverandører gennem alle led) af varer og tjenester.Ved brug af input-output modellen holdes der således regnskab med samtlige dissekøb, salg og forbrugsstrømme. Det sikres, at beskæftigelseseffekten bygger på en sam-let metodisk tilgang og at dobbelttælling undgås.

3.3 Centrale antagelser

En analyse af denne art, må nødvendigvis bygge på nogle konkrete beregningsforud-sætninger. De centrale beregningsforudsætninger er:1. Fordet førsteden antagede landefordeling: At 77 procent af budgettet bliveranvendt i den danske økonomi, 15 procent i Tyskland og 8 procent i andre lan-de. Dette er under forudsætning af, at de såkaldte specialelementer bygges iDanmark. Disse kan dog også bygges i andre lande i regionen, og den endeligeplacering af denne arbejdsopgave er der endnu ikke truffet beslutning om.2. Fordet andethar vi lagt til grund, at anvendelsen af den danske del af budget-tet anvendes til lønninger, overskud og køb fra underleverandører (herunderimporterede input) på tilsvarende vis som i den danske underbranche vedrø-

rende ”anlæg af veje, jernbaner, tunneler og broer” i Danmarks Statistiks input-output tabeller.43. Fordet tredjehar vi lagt til grund, at lønningerne til de ansatte hos entreprenø-ren svarer til lønningerne i ”anlæg af veje, jernbaner, tunneler og broer”5.4. Og fordet fjerde,at branchesammensætningen af underleverandørerne til Fe-mern byggeriet vil svare til sammensætningen af anlægsbranchens underleve-randører i Danmark i de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik.6Samlet vurderer vi, at dette giver det bedst tilgængelige billede af effekternes samledestørrelse. Men samtidig understreger vi, at beskæftigelseseffekterne vil ændre sig så-fremt den faktiske entreprise adskiller sig fra ovenstående.Det skal desuden understreges, at vores vurderinger alene forholder sig til den geogra-fiske fordeling af arbejdspladserne ud fra ovenstående forudsætninger om budgettetsfordeling og opgavernes karakter. Der er ikke er foretaget nogen skøn vedrørende deansattes nationalitet eller nationaliteten af de virksomheder, der gennemfører arbejdet.

4 Beskæftigelseseffekter i DanmarkBeskæftigelseseffekten i Danmark opgøres i antal mandeår over hele perioden og be-regnes som summen af den direkte, indirekte og den inducerede beskæftigelse.

4.1 Direkte beskæftigelseseffekter i Danmark

Den totaledirektebeskæftigelse i Danmark, som følge af Femern Bælt byggeriet, opgø-res til 19.000 mandeår for hele perioden 2008 til 2021. Analysen baseres på, at hele detafsatte budget anvendes inden for perioden, inkl. de afsatte reserver.7Heri indgår såle-des også opgaver, som gennemføres før selve anlægsarbejdet, eksempelvis foranalyserog projekteringsarbejde.8Denne direkte beskæftigelseseffekt vedrører således anlægsarbejdet ved en tunnelløs-ning (sænketunnel), hvor produktionen af tunnelelementer finder sted i Danmark. Deter dog medtaget i vurderingen, at en del af de mindre elementer samt specielle elemen-

Det skal i den forbindelse nævnes, at anvendelsen af den gennemsnitlige sammensætning af beskæftigelsen idenne sektor kan bidrage til en mindre undervurdering af beskæftigelseseffekten i Danmark. Det skyldes, at bro-er i almindelighed både opføres som stålkonstruktioner og som betonkonstruktioner, og at gennemsnitstalletdermed indeholder en blanding af disse to. Femern Bælt byggeriet er en betonkonstruktion, og betonkonstrukti-oner har generelt et lidt højere lokalt beskæftigelsesindhold end stålkonstruktioner, fordi stål i større omfang im-porteres, hvor imod beton støbes lokalt tæt på selve byggeriet. Dette kan forklare, hvorfor vores beregning skøn-ner et lidt lavere tal på den danske side end tidligere beregninger fra Femern A/S.Danmarks Statistiks tilbagemelding af anlæg af vej-, jernbane-, tunnel- og brobranchens årsindberetninger tilREGN1Danmarks Statistiks input-output tabel.Det er antaget, at reserverne anvendes med samme fordeling som hovedbudgettet, dvs. primært til anlægsarbej-det.På baggrund af oplysninger fra Femern A/S vurderes det, at ca. 5 % af budgettet anvendes før 2015. De opgjortetal omfatter hele den danske del af anlægsbudgettet og dermed også denne del af arbejdet.

ter fremstilles andre steder og importeres til Danmark, som det kendes fra lignendeinfrastrukturanlæg, jf. afsnit 3.3.Arbejdet omfatter beskæftigelsen vedrørende tilvirkning/fremstilling/anlæg af ramperog tilkørselsanlæg, tunnelelementer, marinearbejder, elektrisk og mekanisk udstyr,jernbaneinstallationer samt øvrige arbejder. Beskæftigelseseffekten omfatter også ar-bejdet vedrørende projektledelse og driftsforberedelse, jf. det konsoliderede anlægs-budget for tunnelforbindelsen.Størstedelen af de opgjorte mandeår vedrører bygningen af de i alt 79 standard tunnel-elementer, der bygges på byggepladsen ved Rødby Havn i Danmark. Dertil kommerbygning af 10 specialelementer, der indeholder al den teknik og de faciliteter, som skalindbygges i tunnelen. Tunellen kommer således til at bestå af i alt 89 elementer, hvorafknapt hvert niende element er et specialelement. Placeringen af byggepladsen for stan-dardelementer er fastlagt i Rødby Havn, mens specialelementerne eventuelt kan pro-duceres andre steder.Der er også andre dele af byggeriet, som helt naturligt skal udføres i Danmark. Detgælder bygningen af ramper og tilslutningsportal, der hvor tunnelen ”går i land” påLolland. Der skal derudover medgå arbejdskraft på både den danske og tyske side iforbindelse med de nødvendige jernbaneinstallationer Det forventes, at arbejdet medde elektriske og mekaniske installationer i tunellen udføres i lige stort omfang fra hen-holdsvis den danske og tyske side.Yderligere kræver byggeriet af en tunnel et meget omfattende marinearbejde med atgrave tunnelrenden. Gravearbejdet og det tilhørende arbejde forventes primært at bliveudført fra den danske side. Arbejdet udføres af dels højtspecialiserede medarbejdere,der må hentes fra udlandet, og dels en stor andel lokalt ansatte fra både dansk og imindre grad fra tysk side.Desuden er der væsentlig beskæftigelse i hele projektperioden (2008-21) i bygherreor-ganisationen og ikke mindst blandt dennes konsulenter, der varetager alle bygherrensforpligtelser i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af projektet og forbere-delse af den efterfølgende driftsperiode.Bygherreorganisationen har blandt andet gennemført følgende undersøgelser:Miljøet på land og det marine miljø i området er undersøgt i detaljer for at sik-re, at negative miljøpåvirkninger så vidt muligt undgås eller minimeres, bådeunder byggefasen og i den efterfølgende driftsperiode.Jordbundsforholdene er nøje kortlagt og frem til 2013 gennemføres der geo-tekniske forsøg i et prøvefelt i Femern Bælt. Alle involverede parter – fx myn-digheder og entreprenører – kan til hver en tid få relevante oplysninger omjordbunden.

I byggefasen vil Bygherreorganisationen varetage styringen af byggeriet, tilsynsopgaverog kvalitetssikring samt overvåge miljøet i Femern Bælt.

4.2 Afledte beskæftigelseseffekter i Danmark

Byggeriet vil også trække på beskæftigelse uden for selve byggepladsen og tunnelrøret.Dels skal der bruges meget store mængder sand, grus, sten og andre ressourcer, somfor en stor dels vedkommende hentes på danske lokaliteter (eksempelvis fra RønneBanke og Kriegers Flak), og som naturligt trækker en vis beskæftigelse i disse udvin-dingserhverv.Der skal også anvendes store mængder armeringsstål og stål til jernbane, som i et vistomfang giver afledt beskæftigelse i Danmark, omend en del må forventes importeret.De elektriske og mekaniske installationer kan også forventes at give anledning til øgetbeskæftigelse i disse erhverv. Hertil kommer et stort samlet beskæftigelsestræk fra enlang række andre brancher og erhverv.Den totaleindirektebeskæftigelseseffekt i Danmark hos underleverandører til projek-tet kan ligeledes opgøres som et antal mandeår. Over hele byggeperioden fra 2015 til2021 bliver det til i alt ca. 25.000 mandeår. Densamlede direkte + indirektebeskæfti-gelseseffekt i Danmark er således 44.000 mandeår over hele perioden.Snitfladen mellem direkte og indirekte beskæftigelse bygger på tal fra den relevanteunderbranche i Danmark, og dermed vurderer vi, at densamledevurdering af direkte+ indirekte beskæftigelseseffekt på 44.000 mandeår er forholdsvis sikker. Selve forde-lingen på direkte og indirekte beskæftigede afhænger dog i høj grad af, hvordan entre-prenøren vælger at sammensætte entreprisen med hensyn til egenproduktion og købfra underleverandører.Det skal understreges, at beregningen af den indirekte beskæftigelseseffekt i Danmarkpå ca. 25.000 mandeår omfatter den samlede beskæftigelseseffekt gennem hele leve-randørkæden (inkl. underleverandørers underleverandører gennem flere led), og at deri opgørelsen er taget højde for, at underleverandører også køber dele af deres input fraudlandet.

Den totaleinduceredebeskæftigelseseffekt i Danmark, der opstår som følge af forbru-get fra såvel de direkte som de indirekte beskæftigede, kan samlet opgøres til ca.28.000 mandeår. Det skal naturligvis understreges, at de inducerede effekter ikke erunikke for infrastrukturprojekter, og at de inducerede effekter via forbruget vil opståfra en hvilke som helst investering, der sætter penge i omløb.Den samlede beskæftigelseseffekt kan således opgøres til i alt 72.000 mandeår, når dedirekte, indirekte og inducerede effekter ligges sammen, jf. Figur 1.

Der er en vis usikkerhed om størrelsen på den inducerede beskæftigelseseffekt (opgjorttil ca. 11.000 mandeår), der hidrører fra den direkte beskæftigelse. Usikkerheden skyl-des, at det forudsættes, at forbrugsmønsteret og forbrugsomfanget for de ansatte direk-te i byggeprojektet svarer til gennemsnittet af tilsvarende byggeprojekter i Danmark.Såfremt de ansatte bruger en mindre del af deres indtægter i Danmark end den gen-nemsnitlige byggeriarbejder i denne underbranche, vil den inducerede beskæftigelse på11.000 mandeår skulle reduceres tilsvarende. Vores vurderinger er alene baseret påden geografiske placering af arbejdspladserne ud fra budgettets fordeling og opgaver-

5 Beskæftigelseseffekter i TysklandBeskæftigelseseffekten i Tyskland opgøres ved hjælp af en tilsvarende metode som iDanmark, men på baggrund af tyske data. Detaljeringsgraden i det tyske datagrundlager knap så høj som i det danske, men dette vurderes ikke at have væsentlig betydningfor den samlede opgørelse af effekterne i Tyskland.Den samlede effekt i Tyskland opgøres ligeledes i antal mandeår over hele perioden ogberegnes som summen af den direkte, indirekte og den inducerede beskæftigelse.

5.1 Direkte beskæftigelseseffekter i Tyskland

Ligesom det er besluttet, at der skal placeres en byggeplads på den danske side, så skalder også ligge en byggeplads ved Puttgarden på den tyske side. Som på den danske sideskal der foretages en del arbejde i forbindelse med opførelse af tilslutningsramper ogtunnelportal, hvor anlægget ”går i land” på den tyske side. Det forventes, at cirka halv-delen af det elektriske og mekaniske arbejde i tunnelen udføres fra tysk side, ligesom

der også forventes udført en del arbejde omkring jernbaneinstallationer på den tyskeside.Den totaledirektebeskæftigelse i Tyskland, som følge af Femern Bælt byggeriet, opgø-res til 4.000 mandeår for hele perioden 2008 til 2021. Analysen baserer sig på, at heledet afsatte budget til den tyske del af projektet (15 procent af det samlede projekt) an-vendes inden for perioden, inkl. de afsatte reserver.9Hertil kommer muligvis yderligere mandeår i Tyskland såfremt et eller flere af de 10specialelementer produceres i Tyskland.Det skal understreges, at der ikke foreligger nogen endelige beslutninger, om hvor kø-bet fra underleverandører til projektet placeres rent geografisk, idet disse beslutningertræffes af de virksomheder/entreprenører, som til sin tid vinder kontrakten. Dermedkan de opgjorte tal for effekten i Tyskland alene ses som en konsekvens af den antagel-se, der er lagt til grund vedrørende den kendte fordelingen af budgettet og den konkre-te lokalisering af de enkelte dele af konstruktionsarbejdet.

5.2 Afledte beskæftigelseseffekter i Tyskland

Ligesom på den danske side vil der også på den tyske side være en betydelig indirektebeskæftigelse hos underleverandører. Her tager vi således højde for, hvordan den tyskeanlægsbranche køber ind fra andre virksomheder i Tyskland og hvor meget, der impor-teres.Den totaleindirektebeskæftigelseseffekt i Tyskland hos underleverandører til projektetkan ligeledes opgøres som et antal mandeår over hele byggeperioden fra 2015 til 2021til i alt ca. 3.000 mandeår. Densamlede direkte + indirektebeskæftigelseseffekt ersåledes 7.000 mandeår over hele perioden. I forhold til Danmark og Tysklands relativeandel af det samlede budget (hhv. 77 procent og 15 procent) er den direkte beskæftigel-se i Tyskland lidt større end budgetandelen tilsiger, grundet det lidt lavere lønniveau iTyskland. Den indirekte beskæftigelseseffekt, ved brug af den mindre detaljerede tyskeinput-output tabel, opgøres forholdsmæssigt til at være lidt mindre sammenlignet medDanmark. Anvendes samme multiplikator-effekt (forholdet mellem direkte og indirek-te beskæftigelse) som i den mere detaljerede danske input-output model opgøres denindirekte beskæftigelseseffekt i Tyskland til ca. 5.000 mandeår.Endelig vil de ansatte i Tyskland anvende en del af deres indtjening på forbrug, somigen trækker et antal beskæftigede med sig i forbrugsrelaterede erhverv i Tyskland.Dette tal skønnes at være forholdsmæssigt af samme størrelse som i danske økonomiog opgøres på den baggrund til i alt 4.000 mandeår i Tyskland. Der gælder de sammefortolkninger og forbehold vedrørende disse tal som for den danske side.9