Talepapir til samrådsspørgsmål M, N, O, P og QIndledning .......................................................................... 1Svar på spørgsmål M ...........................................................7Marmorkirkesagen ........................................................................... 7Nørrebroparken ............................................................................. 11De tre klagesager, der blev oversendt til Transportministeriet(SMV-klagesagen og de to VVM-klagesager) ................................. 11SMV-sagen ..................................................................................... 11VVM-sagerne.................................................................................. 12Status på de tre sager: SMV ........................................................... 15Status på de tre sager: VVM ........................................................... 16Århuskonventionen ........................................................................ 17Arbejdstider og støj m.v. ................................................................ 18SMV ................................................................................................ 19VVM .............................................................................................. 20VVM og Århuskonventionen .......................................................... 21Svar på spørgsmål N ......................................................... 23Svar på spørgsmål O ......................................................... 29Svar på spørgsmål P ......................................................... 33Svar på spørgsmål Q ......................................................... 38

Jeg vil gerne indlede min besvarelse afsamrådsspørgsmålene med et parbetragtninger om anlæggelsen afCityringen og dens betydning forbeboerne i København og byens brugere.Etableringen af Cityringen er det størsteanlægsprojekt i København sidenChristian den 4.’s anlæggelse afChristianshavn i 1619. Med Cityringenskabes et sammenhængende kollektivt

transportsystem af høj kvalitet iKøbenhavn og på Frederiksberg, dertilbyder passagererne en stærkt øgetkomfort, frekvens og hastighed i derestransport i hovedstaden i forhold til deeksisterende transportmuligheder. SomTrængselskommissionen for nylig harredegjort for i sin betænkning, stårhovedstaden over for meget betydeligetrafikale udfordringer i de kommendeårtier. Cityringen er et af de vigtigste ogabsolut nødvendige redskaber til atreducere trafikbelastningen i de indrebydele. Cityringen er simpelthenomdrejningspunktet i fremtidssikringenaf det kollektive trafiksystem ihovedstaden.En forsinkelse af Cityringensfærdiggørelse vil være forbundet med enrække omkostninger. For det første

medfører hver enkelt dags forsinkelse enforøgelse af de samledeanlægsomkostninger. For det andetmedfører en forsinkelse en tilsvarendeudsættelse af det tidspunkt, hvor dennødvendige aflastning af byens andretransportformer – kollektive såvel somindividuelle – kan finde sted. For dettredje medfører en forsinkelse enforlængelse af den belastning for byensborgere, som et anlægsprojekt af detteomfang helt sikkert er.For der er jo ingen tvivl om, atetableringen af Cityringen i en periodemedfører en række mærkbare ulemperfor byens beboere og brugere – og danavnlig for metrobyggepladsernesnaboer. Disse ulemper er lige såbeklagelige, som de er uundgåelige.

Det kan ikke komme bag på nogen, atulemperne har dette omfang. Forud forpåbegyndelsen af anlægsarbejderne blevder foretaget en meget grundig VVM-proces, og borgerne blev inddraget ibeslutningsprocesserne i form afhøringer. Der blev også gennemført enrække informationsmøder og udsendtomfattende skriftligtinformationsmateriale.Jeg er som transportminister megetopmærksom på, at støjpåvirkninger pådet niveau, som nogle naboer tilmetrobyggepladserne oplever, kan værestærkt generende.Jeg ser derfor også med stor tilfredshedpå, at Ekspropriationskommissionenden 10. juli 2013 traf enprincipbeslutning om mulighederne for

erstatning til de berørte naboer påbaggrund af Metroselskabets ansøgningaf 29. april 2013 om udvidedearbejdstider på metrobyggepladsen vedMarmorkirken og andremetrobyggepladser.Ekspropriationskommissionensprincipbeslutning medfører, at der fraMetroselskabet – afhængigt aflejlighedernes størrelse – udbetaleserstatningsbeløb på op til 20.000 kr. pr.måned til de naboer, der er hårdest ramtaf døgnarbejdet.Naboerne har også mulighed for at bedeEkspropriationskommissionen udmåleerstatningen efter den sædvanligeprocedure, hvis de foretrækker det.Alle naboer, der vælger at indgå aftalemed Metroselskabet om erstatning, har

fri adgang til at anvendeerstatningsbeløbene efter deres egneønsker. Naboerne kan fx anvendeerstatningsbeløbene til genhusning, tilstøjdæmpende tiltag på eksisterendeboliger eller til rekreative aktiviteter,herunder rejser m.m. Naboerne har altsåmulighed for at anvendeerstatningsbeløbene til et bredtspektrum af effektiveafværgeforanstaltninger, der kan sikre,at de kan opretholde deres livskvalitet.Med disse indledende bemærkninger viljeg nu gå til besvarelsen af desamrådsspørgsmål, som udvalget harstillet mig.

Citymetroen vil kunne indbringe klagerover myndighedsafgørelser til fuld,uafhængig prøvelse ved nævn og/ellerdomstole, jf. Århuskonventionensartikel 9, stk. 2 og stk. 4. Spørgsmåletskal ses i relation til forløbet af densagsbehandling, som har fundet stedomkring Metro-selskabets ansøgningom udvidet arbejdstid på udvalgtebyggepladser?Svar påspørgsmål M

endelig afgørelse i den såkaldtemarmorkirkesag.Sagen udsprang af de vilkår forarbejdstid og støj, der var fastsat iKøbenhavns Kommunes påbud af 15. juli2013 om arbejdstid og støjgrænser formetrobyggepladsen ved Marmorkirken iKøbenhavn.Natur- og Miljøklagenævnets afgørelsemedførte, at Københavns Kommunespåbud blev hjemvist til fornyetbehandling i kommunen.Hjemvisningen skete, fordi Natur- ogMiljøklagenævnet vurderede, atKøbenhavns Kommunes påbud led afvæsentlige mangler. Disse manglerbestod blandt andet i,

at

de foretagnestøjberegninger var mangelfulde,

og at

flere af vilkårene ikke levede op til krav

om vilkårs bestemthed og klarhed,herunder krav om, at det skal væretydeligt, hvilke grænseværdier der ergældende på hvilke tidspunkter og forhvilke aktiviteter.Nævnet gav samtidig udtryk for, at derer knyttet store samfundsmæssigeinteresser til en færdiggørelse afCityringen, og nævnet mente, at dissesamfundsmæssige interesser skaltillægges betydelig vægt i en afvejningover for miljøbeskyttelseshensyn.Afvejningen af miljøbeskyttelseshensynover for samfundsmæssige hensyn måderfor efter nævnets opfattelse tageudgangspunkt i den af Folketingetforudsatte tidsramme foranlægsarbejdet.

Københavns Kommunes påbud af 15. juli2013 om arbejdstid og støjgrænser formetrobyggepladsen vedMarmorkirkesagen var en afgørelse, dervar truffet i medfør af § 42 imiljøbeskyttelsesloven. Efter § 91 imiljøbeskyttelsesloven er derklageadgang til Natur- ogMiljøklagenævnet forkommunalbestyrelsens afgørelser ogbeslutninger truffet efter loven ellerregler, der er fastsat med hjemmel iloven.Ud over denne sag er Natur- ogMiljøklagenævnet også i gang med atbehandle andre sager ommyndighedsafgørelser vedrørendeCityringen.

Nævnet har også en sag om arbejdstiderog støjforhold på metrobyggepladsen iNørrebroparken under behandling.Denne sag vedrører også et påbududstedt af Københavns Kommune imedfør af miljøbeskyttelseslovens § 42,og påbuddet er derfor også omfattet afklageadgangen til Natur- ogMiljøklagenævnet i medfør afmiljøbeskyttelseslovens § 91.

metrobyggepladsen ved Marmorkirkenog metrobyggepladsen iNørrebroparken, jeg lige har omtalt, oghvor Natur- og Miljøklagenævnetallerede har truffet afgørelse i sagen ommetrobyggepladsen ved Marmorkirkenden 7. november 2013.Efter modtagelsen af de tre klagesagerfra Natur- og Miljøklagenævnet foretogTransportministeriet en indgåendevurdering af reglerne i cityringsloven.Resultatet af denne vurdering var, atministeriet ikke i cityringsloven harhjemmel til at behandle de spørgsmål ide tre klagesager, som jeg lige haromtalt. Transportministeriet havdetidligere givet udtryk for denretsopfattelse, at ministeriet i videreudstrækning havde kompetence somklagemyndighed i forhold til konkrete

afgørelser, men en sådan retsopfattelsekunne på baggrund afTransportministeriets vurdering afreglerne i cityringsloven ikkeopretholdes.Resultatet af vurderingen var også, atder ikke er klageadgang til Natur- ogMiljøklagenævnet for så vidt angårTransportministeriets godkendelse afVVM-redegørelsen ellerTransportministeriets vurdering af deændrede vilkår for anlægsarbejderne påCityringen af 15. maj 2013, men at dissevurderinger vil kunne indbringes fordomstolene.Transportministeriet orienterede vedbrev af 9. oktober 2013 Natur- ogMiljøklagenævnet om denne vurdering.

Den 7. november 2013 – altså sammedag, som Natur- og Miljøklagenævnettraf afgørelse i marmorkirkesagen –meddelte Natur- og MiljøklagenævnetTransportministeriet, at nævnet påbaggrund af Transportministerietsvurdering af 9. oktober 2013 fandt, atnævnet er klagemyndighed eftermiljøvurderingslovens § 16, stk. 2.Natur- og Miljøklagenævnet meddelteogså Transportministeriet, at nævnet påden baggrund ville genoptagebehandlingen af klagen over manglendeSMV-undersøgelse forud forKøbenhavns Kommunesborgerrepræsentations beslutning af 19.juni 2013 om udmøntning af politisk

I sit brev af 7. november 2013 meddelteNatur- og Miljøklagenævnet ogsåTransportministeriet, at nævnet harvalgt at sende spørgsmålet om, hvorvidtnævnet er kompetent til at tage stillingtil, om Københavns Kommunesmeddelelse af påbud af 15. juli 2013vedrørende aktiviteterne påMetrobyggepladsen ved Marmorkirkenforudsatte en VVM-procedure, i høring.Den 28. november 2013 afgavTransportministeriet sit høringssvar tilNatur- og Miljøklagenævnet.

I høringssvaret meddelerTransportministeriet – på linje medvurderingen i ministeriets brev af 9.oktober 2013 – Natur- ogMiljøklagenævnet, at der efterministeriets opfattelse ikke erklageadgang til nævnet for så vidt angårtransportministerens VVM-vurderingerforetaget på grundlag af cityringslovens§ 4, stk. 3.Natur- og Miljøklagenævnet har italende stund ikke meddeltTransportministeriet sin vurdering af,om nævnet anser sig for kompetent til attage stilling til TransportministerietsVVM-vurderinger.Århuskonventionen

Ja, jeg kan for det første konstatere, atde påbud vedrørende arbejdstider ogstøjgrænser på metrobyggepladserne,som Københavns Kommune har meddelti medfør af miljøbeskyttelseslovens § 42,er undergivet klageadgang til Natur- ogMiljøklagenævnet, jf.miljøbeskyttelseslovens § 91.En nabo til metrobyggeriet, som er uenigi påbud vedrørende for eksempelforhøjede støjgrænser eller udvidedearbejdstider meddelt eftermiljøbeskyttelseslovens § 42, kan medandre ord indbringe disse påbud forNatur- og Miljøklagenævnet.

Jeg kan herudover konstatere, at Natur-og Miljøklagenævnet anser sig forklagemyndighed eftermiljøvurderingslovens § 16, stk. 2. Detbetyder, at myndighedsafgørelser omSMV-spørgsmål (altså spørgsmål omstrategisk miljøvurdering) i forbindelsemed Cityringen kan indbringes forNatur- og Miljøklagenævnet.En nabo til metrobyggeriet, som er uenigi fx en kommunes afgørelse om ikke atforetage en SMV (strategiskmiljøvurdering) forud for en ændring afeksempelvis støjgrænser eller

Herudover kan jeg oplyse, at deafgørelser, som Transportministeriet imedfør af cityringslovens § 4, stk. 3,træffer i forbindelse med ministerietsgodkendelse af VVM-redegørelsen ellermininisteriets vurdering af ændredevilkår for udførelsen af anlægsarbejdetpå Cityringen, kan indbringes fordomstolene af enhver, der har retliginteresse i sagen. Det følger også afgrundlovens § 63.

Efter min vurdering er denne ordning ioverensstemmelse medÅrhuskonventionens artikel 9, stk. 2 og4.Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og4, er med andre ord ikke til hinder for, atFolketinget – som Folketinget har gjorther – vælger en ordning, der indebærer,at en retlig efterprøvelse aftransportministerens VVM-vurderingerkan ske ved domstolene.Jeg vil også gerne tilføje, atÅrhuskonventionen er en forholdsvis nykonvention – den trådte i kraft i 2001.Der må derfor også i årene fremoverforventes at komme bidrag tilfastlæggelsen af konventionensrækkevidde fra EU-Domstolen.

Spørgsmål N: Kan ministeren tilsluttesig udtalelser fra Københavnsoverborgmester, Frank Jensen, nårdenne i artiklen ”Ringe retssikkerhedfor metrobyggeriets naboer” i Politikend. 7. november 2013 udtaler, atCityringen er så stort et projekt, at”Folketinget har vedtaget et særligtlovgrundlag, der på flere måderfraviger bestemmelserne i planloven”. Ibekræftende fald, vil ministerenredegøre for, hvorledes bestemmelsernei planloven fraviges, og om de fravegne

Jeg kan bekræfte, at der er et særligtlovgrundlag for etableringen afCityringen. Dette lovgrundlag findes icityringsloven.Cityringslovens regler om projektering,anlæg, drift og godkendelse af Cityringenfraviger på væsentlige punkter reglerne iplanloven.Det er altså Folketinget selv, der harbesluttet, at planlovens regler skalfraviges.Cityringsloven er baseret på denordning, at Københavns ogFrederiksberg Kommuner i fællesskab

gennemførte VVM-proceduren for heleCityringen i én samlet proces.Baggrunden herfor var, at Københavnsog Frederiksberg Kommuner påbaggrund af de hidtidige erfaringerhavde foreslået en sådan fælles VVM-procedure, der gav mulighed for en merehelhedsorienteret VVM-proces medudgangspunkt i det samlede projekt.Der står i cityringslovens § 3, stk. 2, atden endelige linjeføring samtudformning og placering af stationerm.m. fastlægges ikommuneplanlægningen for Cityringenpå grundlag af de regler om Cityringensudformning, som transportministerenfastsætter i medfør af cityringslovens §3, stk. 1.

Dette indebærer, atkommuneplanlægningen skal foregåinden for rammerne af cityringslovensregler, og at disse regler går forud forplanlovens bestemmelser.Det følger af cityringslovens § 4, attransportministeren skal godkende de tokommuners forslag, når VVM-processener tilendebragt.Det følger af cityringslovens § 4, stk. 2,at godkendelsen af den endeligelinjeføring samt udformningen ogplaceringen af stationer, kontrol- ogvedligeholdelsescenter, skakte m.m.træffes af transportministeren efterhøring af Københavns Kommune,Frederiksberg Kommune og Folketingetstransportudvalg.

Det følger endvidere af cityringslovens §4, stk. 3, at transportministerensgodkendelse efter stk. 2 træder i stedetfor en VVM-tilladelse efter reglerudstedt i medfør af § 11 g, stk. 4, iplanloven (den såkaldte VVM-bekendtgørelse).Cityringen er et anlæg, som normalt villekræve en VVM-tilladelse efter VVM-bekendtgørelsen. Med den ordning icityringslovens § 4, stk. 3, jeg lige harbeskrevet, er planlovens regler om VVM-tilladelser erstattet af en særligtilladelsesordning, der tager højde for, atCityringen er et ganske særligtanlægsprojekt.Dette betyder også, at reglerne iplanlovens § 58, stk. 1, nr. 3, der givermulighed for at klage til Natur- og

Miljøklagenævnet overkommunalbestyrelsens afgørelser omVVM-tilladelser, er erstattet afcityringslovens ordning.Cityringsloven indeholder ikke regler omklageadgang til Natur- ogMiljøklagenævnet eller andenadministrativ klagemyndighed.Som jeg har beskrevet udførligt undermin besvarelse af samrådsspørgsmål M,indebærer dette, atTransportministeriets godkendelse afVVM-redegørelsen ellerTransportministeriets vurdering af deændrede vilkår for anlægsarbejderne imedfør af cityringslovens § 4, stk. 3, ikkeer undergivet administrativklageadgang.

Transportministeriets godkendelse afVVM-redegørelsen ellerTransportministeriets vurdering af deændrede vilkår for anlægsarbejderne imedfør af cityringslovens § 4, stk. 3, kanderimod – som jeg tidligere harbeskrevet – indbringes for domstolene.Cityringslovens fravigelse af planlovensbestemmelser om VVM-tilladelserindebærer med andre ord ikke, atcityringsloven er i konflikt med retten tilfuld, uafhængig prøvelse ved nævnog/eller domstole.

Med hensyn til spørgsmål O vil jeg gernestarte med at slå fast, at Metroselskabetikke har deltaget i den endeligevurdering af spørgsmålet om, hvorvidtMetroselskabets ansøgning kunnerummes inden for den eksisterendeVVM-redegørelse.Den endelige vurdering er foretaget afMetroselskabets ejere – Københavns ogFrederiksberg Kommuner ogTransportministeriet – og meddelt

Metroselskabet i Transportministerietsbrev af 15. maj 2013 til Metroselskabet.Vurderingen og godkendelsen er såledessket på den måde, som er foreskrevet ireglerne i cityringslovens § 3 og § 4.Metroselskabet blev inddraget iministeriets behandling af ansøgningenom udvidede arbejdstider for at oplysesagen bedst muligt og tilvejebringe etfuldt tilstrækkeligt grundlag for at kunneforetage en korrekt og materielt rigtigvurdering af Metroselskabets ansøgning.Det følger af almindeligeforvaltningsretlige principper, at enforvaltningsmyndighed er forpligtet til atsikre en sag oplyst i en sådanudstrækning, som er nødvendig ogtilstrækkelig for at foretage en korrektvurdering af sagen.

Det følger også af almindeligeforvaltningsretlige principper, at enforvaltningsmyndighed er bådeberettiget og forpligtet til selv at foretageen vurdering af, på hvilket tidspunktinvolverede myndigheder eller parterskal inddrages i sagens behandling medhenblik på at sikre en tilstrækkeligoplysning af sagen. Der erforvaltningsretligt intet forkert i, atinvolverede myndigheder eller parterinddrages, før en eventuel formelansøgning i sagen er modtaget af denrelevante forvaltningsmyndighed.Der er derfor heller ikke noget problem i– som det ellers har været hævdet ipressen – at Transportministeriet ogKøbenhavns og FrederiksbergKommuner gik i dialog medMetroselskabet om Metroselskabets

ansøgning om tilladelse til udvidetarbejdstid på udvalgte byggepladser iforbindelse med anlægget af Cityringenforud for det tidspunkt, hvorMetroselskabet sendte sin formelleansøgning til Transportministeriet.Jeg vil også gerne understrege, at det er ioverensstemmelse medTransportministeriets praksis iforbindelse med anlægsprojekter, atbygherren på et tidligt tidspunktinddrages i oplysningen af sagen. Det ersimpelthen nødvendigt, for atministeriet kan træffe de rigtige og fuldtud oplyste afgørelser.

udvide arbejdstiden på udvalgtebyggepladser i forbindelse medanlægget af Cityringen, når der hensestil den sammenblanding afejerinteresser og myndighedsopgaver iform af tilsyn og klagemulighed, derfinder sted, når ministeriet,Københavns og FrederiksbergKommune skal tilse sig selv og varetageklageadgangen for berørte beboere?Svar påspørgsmål P

Andre kompetencer er af styringsmæssigkarakter i forhold til Metroselskabet og iforhold til hele cityringsprojektet somsådan. Heri ligger altså også, atTransportministeriet har et ansvar for atsikre fremdriften i cityringsprojektet.Der er ikke noget i lovgivningen, derlægger op til, at udøvelsen af dissekompetencer skal være adskilt.Folketinget har tværtimod lagt dem hosden samme minister.Med andre ord: Lov om en cityringpålægger Transportministeriet atarbejde for at realisere anlægget afCityringen inden for de rammer, derlægges i cityringsloven og i lovgivningeni øvrigt.Dette er i sagens natur, hvad både jeg ogmine forgængere har gjort.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at der i denneforstand sker en sammenblandingmellem ejerinteresser ogmyndighedsopgaver. Det er nemligpræcis, hvad cityringsloven indebærer.Men man kan også stille spørgsmålstegnved, om det egentlig er helt præcist attale om ”ejerinteresser” i relation tilMetroselskabet. For selv omMetroselskabet kaldes ”selskab”, så erMetroselskabet i realiteten en offentligmyndighed. Formålet med statens ogkommunernes engagement iMetroselskabet er jo ikke at tjene penge,men at få bygget metroen.Jeg vil også gerne præcisere, at jeg ikkekan være enig i spørgsmåletsforudsætning om, at der ikke er en

relevant klageadgang for de berørteborgere.Som jeg tidligere har beskrevet undermin besvarelse af spørgsmål M, er derklageadgang til Natur- ogMiljøklagenævnet for afgørelservedrørende vilkårene for anlægsarbejdettruffet i medfør afmiljøbeskyttelseslovens § 42.Der er også klageadgang til Natur- ogMiljøklagenævnet for afgørelser omSMV-spørgsmål (strategiskmiljøvurdering) i medfør afmiljøvurderingslovens regler. Og endelighar de berørte naboer mulighed for atindbringe afgørelserne for domstolene.Jeg vil også gerne præcisere, at jeg ikkekan være enig i, at der sker en – citat:"sammenblandingaf ejerinteresser og

myndighedsopgaver i form af tilsyn ogklagemulighed" – citat slut, nårTransportministeriet træffer afgørelservedrørende Cityringen.Som jeg har beskrevet i min besvarelseaf spørgsmål M, harTransportministeriet ikke hjemmel til attræffe afgørelser i klagesager vedrørendede involverede myndigheders afgørelser,og der er derfor helt enkelt ikkemulighed for, at jeg kan træffe afgørelseri klagesager, som kan være påvirkede afministeriets ejerinteresser i forhold tilCityringen.

Jeg kan oplyse, at Metroselskabet efterindgåelsen af anlægskontrakternearbejdede videre med udmøntningen afden forudsætning om tilladelse tildøgnarbejde på fire byggepladser – udover tunnelarbejdspladserne – somTransportministeriet og Københavns ogFrederiksberg Kommuner havdegodkendt i 2010.Metroselskabet indsendte herefter den29. april 2013 ansøgninger tilTransportministeriet og Københavns og

Frederiksberg Kommuner ioverensstemmelse med resultatet afselskabets undersøgelser og drøftelsermed Transportministeriet ogKøbenhavns og FrederiksbergKommuner. Metroselskabet havde ogsåen forhåndsdialog medEkspropriationskommissionen om,hvordan hensynet til naboerne kunnevaretages bedst muligt.Københavns Kommune, FrederiksbergKommune og Transportministerietvurderede i fællesskab derefterMetroselskabets forslag op imod VVM-redegørelsen og VVM-godkendelsen. Detvar vurderingen, at forslaget om ændretarbejdstid kunne rummes inden for dengodkendte VVM-redegørelse, idet detfremgik af Metroselskabets ansøgning og