Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
VEJDIREKTORATETSUDARBEJDELSE AFBESLUTNINGSGRUNDLAGPRÆSENTATION AF TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE AF BESLUTNINGSGRUNDLAG
SIDE 2
FORSLAG TIL PROGRAMTilrettelæggelse og gennemførelse af beslutningsgrundlagVVM-processenLovgivningMiljøhensyn i vejprojekterEjendomsforhold og ekspropriationerSpørgsmål
Rundvisning i Vejdirektoratets TrafikinformationscenterOrientering om ny trafikstyrings- og informationscentral
SIDE 3
ET PROJEKT FRA START TILFÆRDIGGØRELSE
FASE 1
FASE 2
FASE 3
FASE 4
FASE 5
FASE 6
FORMÅL MED VVM-UNDERSØGELSERat forudsige og om muligt begrænse de miljømæssigekonsekvenser af større tekniske anlæg, før beslutning omanlægsarbejdet træffesat inddrage offentligheden
SIDE 4
at tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kanvurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet ogsammenligne alternativerMen ogsådanne grundlag for, at man i tilstrækkelig grad er i stand tilforudberegne anlæggets endelige prisSikre, at der ikke opstår problemer i forbindelse medlovgivningsproces og anlægAfvejning af forskellige hensyn og ønsker i forhold til effekt ogøkonomi
SIDE 5
VVM-REGELSÆTTETVVM-direktivet sætter rammerneDirektivændring på vej, der udvider VVM-begrebet og øger kravenetil indholdUndtagelsesbestemmelse for projekter der vedtages i enkelthederved særlig lovForudsætter, at de mål, der forfølges ved VVM-direktivet, herunderat stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivningsprocessen
SIDE 6
HOVEDAKTIVITETERUdarbejdelse og godkendelse afkommissorium for projektetUdarbejdelse af løsningsforslagGennemførelse af offentlig høringhvor VVM-redegørelsen fremlægges– 2 månederEvt. revision på baggrund af høring
Gennemførelse af idéforslagsfase(forudgående offentlighedsfase– 1 måned)
Feltundersøgelser over en”vækstsæson”
Indstilling af projekt tiltransportministeren
Vurdering med hensyn tilløsningsforslagenes konsekvenseraf: trafikale forhold, miljø,arealanvendelse og ejendomsforholdsamt anlægsøkonomi ogsamfundsøkonomi
Udarbejdelse af udkast tilanlægslovforslag oglovbemærkninger på baggrund afpolitisk aftale
Udarbejdelse af risikoanalyse
VVM-undersøgelse foretages oghovedforslag fastlægges
Gennemførelse af eksternkvalitetssikring af projektet
SIDE 7
PROCESSEN - IDEFORSLAGSFASEEr der særlige beskyttelsesinteresser og fokusområderHvilke alternativer skal undersøges?----Alternative linjeføringerAlternativ udformning af tilslutninger o.a., mindre løsninger (0+)Alternative løsningsforslag, transportmidler, kollektiv trafikAlternative afværgeforanstaltninger
Varierer alt efter projektets karakter/kompleksitet ogomfanget afklares først efter for-offentlighedsfasen
BORGERINDDRAGELSE I VVM-PROCESSENHøringer••••Mange deltagere ved møderOfte mange høringssvarUnderskriftindsamlingerBevågenhed og spørgsmål hele vejen til beslutning
SIDE 8
SLIDE 9
BORGERMØDER
SLIDE 10
SIDE 11
HVAD SKAL EN VVM-REDEGØRELSEINDEHOLDE?Krav til indhold:En beskrivelse af projektetEn oversigt over væsentlige alternativer til projektet som har væretundersøgtEn beskrivelse af projektets virkninger på mennesker, fauna, flora,jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder samt kulturarvEn beskrivelse af projektets kortsigtede og langsigtede virkninger påmiljøetEn beskrivelse af miljøforbedrende foranstaltningerEt ikke-teknisk resumé af redegørelsen
Virkninger gælder såvel anlægsfasen, som når vejen står færdig
SIDE 12
VVM-UNDERSØGELSEROVER 10 ÅR
SIDE 13
VVM-REDEGØRELSE
SIDE 14
PROCESSEN - FRA MANGE FORSLAG
SIDE 15
……TIL FÆRRE
SIDE 16
SKÆRPEDE KRAV TIL VVMHabitatdirektivet, EU domstolen – ”Muslingedommen”Klage til EU kommissionen: Nordstream-projekt ommanglende miljøvurdering af afledte aktiviteterTrafikale forhold med mere trængsel, flere detaljeredeberegningerEU StøjdirektivBelysning af alternativerNye miljøtemaer i kommende ændrede VVM-direktiv
SIDE 17
NATURA 2000 OG HABITATDIREKTIVETVurderinger skal ske på ”bedst videnskabelige grundlag”Vurderinger skal godtgøre, at ”naturområdets gunstigebevaringsstatus og integritet ikke skades”Arter jf. Habitatdirektivets bilag IV – vurderinger skalgodtgøre, at disse ”arters økologiske funktionalitet kanopretholdes”Ikke bare direkte påvirkning, men også indirektepåvirkning skal vurderes (dvs. konsekvenser fornærliggende Natura 2000 områder skal indgå i VVM)Afværgeforanstaltninger som erstatningsbiotoper,faunapassager, regnvandsbassiner mv. beskrives
261 EU-HABITAT OMRÅDER OG113 FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDEROmråderne beskytter:•60 forskellige naturtyper•100 forskellige dyr og planter•80 fuglearter
SIDE 18
SIDE 19
FELTUNDERSØGELSER SKAL FOREGÅ,NÅR DYR OG PLANTER ER FREMME
SIDE 20
SIDE 21
OGSÅ ANLÆGSFASEN SKAL VURDERESEtablering og drift af arbejdspladser ifm. anlægsarbejderskal konsekvensvurderes (også uden for det egentligearbejdsområde, eks. støbning af broelementer)Konsekvenser af midlertidige inddragelse af arealer tilanlæg (eks. midlertidige køreveje)Eks. grundvandssænkninger (mængder og varigheder),støj og luftforureningHvordan afvikler vi trafikken?
SIDE 22
TRAFIKTrafikale konsekvenser•••••Overflytning af trafikAflastning af det øvrige vejnetNy trafikTrafikarbejdeTidsgevinster
Trafikafledte effekter••TrafikuheldLuftforurening
TRAFIKALE VURDERINGER AFALTERNATIVERAltid 0-alternativ (reference)Andre løsninger (eks. 0+, kollektiv trafik o.a.)
SIDE 23
ALTERNATIVER OG NATURA 2000 -ROSKILDE FJORD
SLIDE 24
Fugle-beskyttelse
Habitat-områder
SIDE 25
Blå linjer er forslagfra offentlighedsfaseRøde linjer erforslag fraVejdirektoratet
SIDE 26
KONSEKVENSVURDERINGER IFT. STØJEU støjdirektiv fra 2002 – fælles europæiskfremgangsmåde for at undgå og forebygge støjImplementeret i 2006 i dansk støjbekendtgørelseNord 2000 støjberegningsmodel til støjkortlægning afstøj langs vejeVVM støjkonsekvensvurderinger er blevet mereomfattende da modellen indeholder mange forhold(terræn, trafik, hastighed, osv.)Beregninger med forskelligt omfang af støjafskærmningDæmper støjen, men fjerner den ikke
SIDE 27
STØJAFSKÆRMNING OG STØJUDBREDELSE IFORSLAG S1 - HØJBRO
SIDE 28
SLIDE 29
GRUNDVANDETSSÅRBARHEDEKSEMPLER
SLIDE 30
SIDE 31
NATURUndgå at berørelevestederBindinger på hvornåranlægsarbejdernekan gennemføresSydvendte skråningermed spredtbeplantningErstatningsnaturFaunapassagerHegningDalbroer
SIDE 32
FAUNABROER
” KRONHJORTEN GØR COMEBACK PÅSJÆLLAND”
SIDE 33
Bestanden afkronhjorte, Danmarkstørste vildtlevendedyr, er fordoblet påSjælland i løbet af blot10 år.
SIDE 34
HEGNING OG FAUNAPASSAGER
SIDE 35
FOTOOPTAGELSER FRA FAUNABRO
SIDE 36
FAUNABROER
SIDE 37
DALBRO – FLERE FUNKTIONER
SIDE 38
NABOERStøjUdsigtKrydsningsbehovForhold for cyklister oggåendeRekreative forholdLandbrugsforhold
SIDE 39
ANLÆGS- OG SAMFUNDSØKONOMIVi beregner den mest sandsynlige pris for projektetI henhold til principperne for ny anlægsbudgettering skalogså være et tillægTillæg er 10+20%, når VVM-faseTillæg er 50%, når tidligere faserSamfundsøkonomi beregnes med en såkaldtTeresamodelSammenholder omkostninger med udgifterSammenligne infrastrukturprojekter på tværs
SIDE 40
EKSEMPLER PÅ MILJØOMKOSTNINGERTiltagStøjskærm, 100 mErstatningsvandhulDalbro, 100 mFaunabroPris (fysikpriser)1,2 - 2,0 mio. kr.25.000 - 50.000 kr.ca. 30 - 45 mio. kr.10 - 40 mio. kr.
Paddehegn, 100 mVildthegn, 100 mFaunaunderføring
50.000 - 100.000 kr.ca.15.000 kr.0,3 - 10 mio. kr.
SAMMENLIGNING AF OMKOSTNINGERTIL MILJØHENSYN(ANALYSE FRA 2006)
SIDE 41
Danmark sammenlignes med Sverige, England og HollandMiljøtiltag i Danmark lå på niveau med SverigeHolland skiller sig ud fra andre lande – ”grønteknokratisme” – villighed til omfattende miljøtiltagEngland er det af de fire lande med højeste niveau formiljøtiltagVanskeligt at opgøre, da flere foranstaltninger tjener formålud over miljøhensynet, eks. geotekniske hensynAt tænke en miljøoptimal linjeføring betyder nødvendigvisikke i sig selv fordyrelserAnalysen peger på, at afvanding kan være et fokusområde
SIDE 42
MCKINSEY ANALYSENSammenligning med Sverige, Irland, Tyskland og NorgeFærre trin i den overordnede planlægningsproces iDanmark i forhold til de øvrige landeDanmark er generelt på niveau med de andre lande såvidt angår aktivitetsniveau for forskellige dele af VVMDer er stor variation i planlægningsomkostninger mellemprojekter i alle landeneDanmark ligger i den billige ende med hensynplanlægningsomkostninger til i forhold til de andre lande