Transportudvalget har i brev af 14. november 2013 stillet mig følgende spørgs-mål 144 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Spørgsmål nr. 144:

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes de eksisterende regelsæt og lovbe-stemmelser vedrørende flyvning med ubemandede luftfartøjer i praksis admi-nistreres og håndteres af de relevante danske myndigheder, herunder Trafik-styrelsen, i relation til dispensation til anvendelse af droner i civilt øjemed?

Svar:

Dette svar indeholder en samlet besvarelse af spørgsmålene 144-152 (TRU alm.del), som alle vedrører civile ubemandede luftfartøjer.Trafikstyrelsen oplyser, at civile ubemandede luftfartøjer (civile droner) er luft-fartøjer og derfor omfattet af den danske luftfartslov. Det betyder, at de reglerder gælder for almindelige bemandede luftfartøjer, som udgangspunkt ogsågælder for civile droner. Luftfartsloven giver dog mulighed for, at Trafikstyrel-sen for sådanne civile droner kan fastsætte generelle regler, der fraviger luft-fartslovens bestemmelser, samt at Trafikstyrelsen kan give dispensation frabestemmelserne i konkrete tilfælde.Trafikstyrelsen oplyser, at der er i dag alene fastsat generelle regler for ube-mandede luftfartøjer, der vejer op til 25 kg. Disse regler er udarbejdet med øjefor hobbyflyvning (modelflyvning), men gælder som udgangspunkt også forerhvervsmæssig flyvning. Reglerne har således blandt andet nogle begrænsnin-ger for, hvor flyvningen må finde sted. Eksempelvis skal afstanden til bymæssigbebyggelse og større offentlig vej være mindst 150 m, afstanden til offentligflyveplads 5 km og flyvehøjden må højst være 100 m over terræn.Trafikstyrelsen oplyser, at i de tilfælde hvor civile droner under 25 kg ønskesbenyttet i videre omfang end hobbyflyvningsreglerne tillader, eksempelvis vedflyvning i bymæssig bebyggelse, eller i tilfælde hvor civile droner over 25 kgønskes benyttet uden at følge luftfartslovgivningen, kræves en dispensation.

Trafikstyrelsen giver sådanne dispensationer, hvis der er tale om flyvning mederhvervsmæssigt eller forskningsmæssigt formål og hensynene til luftfartenssikkerhed og almene interesser vil kunne varetages på anden vis, dvs. at derfastsættes nogle nærmere operative, tekniske, uddannelsesmæssige og luft-rumsmæssige vilkår for dispensationen.Trafikstyrelsen oplyser, at den indtil dato har givet 11 dispensationer til flyv-ning med civile droner til erhvervsmæssige formål. Disse dispensationer inde-bærer et øget anvendelsesområde for benyttelsen af dronerne i forhold til deregler, der gælder for hobbyflyvningen, herunder muligheden for flyvning ibymæssig bebyggelse.Jeg har det generelle udgangspunkt som transportminister, at jeg gerne vilstøtte initiativer inden for den civile luftfart, der bidrager positivt til samfun-dets udvikling, ved at skabe vækst, nye arbejdspladser og eksportindtægter ogvære med til at skabe de nødvendige rammer for at føre sådanne initiativer ud ilivet.Jeg har derfor også fokus på den udvikling, der for øjeblikket sker på områdetmed civile droner, og de muligheder der er blandt andet for den erhvervsmæs-sige udnyttelse heraf. Det er dog på samme tid også nødvendigt at have fokuspå de udfordringer, der følger med. Dette gælder først og fremmes for flyvesik-kerheden, men også privatlivets fred mm.Trafikstyrelsen oplyser, at den har etableret et dialogforum med fokus på ud-vikling og sikker anvendelse af civile UAS, Unmanned Aircraft Systems, hvor enbred kreds af professionelle interessenter (godkendte virksomheder, branche-foreninger, unioner, klubber, myndigheder mfl.) fra hele landet deltager,Der er også nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på juridiske,flyvesikkerhedsmæssige, privatlivsmæssige og markedsføringsmæssige aspek-ter, idet der samtidig tages hensyn til de erhvervs- og anvendelsesmæssige per-spektiver ved civile droner.Arbejdsgruppen har udover Transportministeriet repræsentation fra For-svarsministeriet, Justitsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, og skalfærdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2014. Arbejdsgruppen forventes, atkomme med en række anbefalinger vedrørende den eksisterende lovgivning påområdet, herunder om der eksempelvis er behov for en modernisering af lov-givningen, som evt. vil kunne inkludere certificeringsstandarder og mere flek-sible regler.Jeg vil dog i den forbindelse gøre opmærksom på, at den gældende luftfartslov-givning med dens dispensationsmuligheder faktisk allerede indebærer en retstor grad af fleksibilitet i forhold til erhvervsmæssig brug af civile droner, idetder netop er mulighed for at tage individuelle hensyn i de konkrete sager. Dette

indebærer, at der er brede rammer for virksomhederne til at udvikle deres for-retningsgrundlag.Samtidig er det vigtigt at have for øje, at der også i international sammenhængpågår arbejde med at fastsætte regler og anbefalinger for civile droner. Dettegælder både i regi af den internationale civile luftfartsorganisation, ICAO og ieuropæisk regi, herunder EU samt JARUS (Joint Authorities for Rulemakingon Unmanned Systems), som også vil få betydning for den danske lovgivningpå området fremadrettet.Med hensyn til de lande vi normalt sammenligner os med, oplyser Trafikstyrel-sen, at man i Sverige i dag har en detaljeret regulering af civile droner, hvor alerhvervsmæssig flyvning kræver tilladelse fra Transportstyrelsen. I Norge ersituationen ligesom i Danmark, at man ikke har specifikke regler for brug afcivile droner til erhvervsmæssigt formål, men myndighederne udsteder konkre-te dispensationer/tilladelser hertil og afventer den internationale udvikling. IEngland har myndighederne udarbejdet en vejledning til dem, som ønsker atoperere civile droner, og udgangspunktet er i øvrigt, at al erhvervsmæssig flyv-ning forudsætter en tilladelse fra myndighederne.De danske luftfartsmyndigheder følger nøje udviklingen vedrørende lovgivnin-gen for civile droner i andre lande samt internationalt.Spørgsmålet om eksportkontrol hører under Erhvervs- og Vækstministeriet,som har oplyst følgende:”Reglerne for eksportkontrol med dual-use-produkter (dvs. produkter, der bå-de kan anvendes til lovlige civile og militære formål og til udvikling og fremstil-ling af masseødelæggelsesvåben) er baseret på EU-regler, som er fastlagt i Rå-dets forordning nr. 428/2009, som er ændret ved forordning nr. 388/2012.Der er således tale om fælles EU-regler, som gælder direkte i alle medlemslan-dene. Tilsvarende regler er også fastsat af en række lande uden for EU.Formålet med eksportkontrolreglerne er at undgå, at kritiske dual-use-produkter bliver solgt til markeder og kunder, hvor der er en særlig risiko for,at de kan blive brugt til fare for den internationale fred og sikkerhed.I tilknytning til forordning nr. 428/2009 med senere ændring har EU fastsat ensåkaldt kontrolliste, som er en liste over dual-use-produkter, der kræver udfør-selstilladelse.For så vidt angår droner, som har selvstændig flykontrol- og navigationsfunkti-on eller har funktion for kontrolleret flyvning uden for det direkte synsfelt vedhjælp af en menneskelig operatør, er disse opført på EU’s kontrolliste underkategorinummer 9A012,a.2. Det betyder, at virksomheder, der ønsker at ek-sportere sådanne droner, altid på forhånd skal søge om udførselstilladelse hos