Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
Timemodel kræver ombygninger på Storebælt.Hvis rejsetiden mellem Odense og København skal ned på en time, skalStorebæltsforbindelsen gennem en teknologisk opgradering.AfUlrik Andersen12. okt 2013 kl. 12:00Rejsetiden under og over Storebælt skal mere end halveres, når vi fremover – som vedtaget itimemodellen – skal kunne komme med tog fra København til Odense på under en time.»Storebæltsforbindelsen er designet til, at man kan køre 200 km/h, men siden den blev bygget, er derkommet nye krav i form af TSI’er (tekniske specifikationer for interoperabilitet, red.), som vi også skalkunne overholde,« fortæller Kristian Madsen, der er teknisk chef for jernbanen hos Sund & Bælt. Detbetyder, at selv om der i dag findes tog, der er TSI-godkendt til at køre 200 km/h, så må de ikke gøre deti tunnelen.I dag går der 13 minutter, fra et tog forlader Korsør Station, til det ankommer i Nyborg, men ifølgeTrafikstyrelsens rapport om Togfonden skal rejsetiden ned på 5 minutter, når timemodellen bliverindfaset samtidig med åbningen af Femernforbindelsen i 2021. Banedanmark har lavet en rapport om,hvordan tidsbesparelserne kan hentes på de forskellige delstrækninger, og hvad det vil koste. Rapportener ikke offentliggjort endnu, og derfor vil Kristian Madsen ikke sige noget om, hvad det koste at gøreStorebælt klar.»Det er helt afgørende, hvad der kommer ud af den rapport, når den er blevet præsenteret foropdragsgiverne. Det kan ændre på, hvilke ting, man vil have med i timemodellen.«Trykbølgen slår hårdtI dag kører IC3-tog gennem tunnelen med maksimalt 140 km/h, mens IC4 må køre 180 km/h.Forskellen skyldes, at togene rammes af en trykbølge, når de kører ind i tunnelen. IC3-toget vejer kun97 ton, mens IC4-toget vejer 160 ton. Derfor opleves kraftigere rystelser i det lette IC3-tog ved sammehastighed.»Det er et spørgsmål om komfort, der dikterer hastigheden gennem tunnelen. Sikkerhedsmæssigt er detikke noget problem at lade IC3 køre hurtigere.«For at sikre, at fremtidens eltog kan køre igennem med 200 km/h, overvejer Sund & Bælt imidlertid atudbygge portalbygningerne, så der ligesom på Øresundsforbindelsens tunnel fra Amager til Peberholmkommer lameller i taget, der kan mindske trykbølgen.Ud over portalbygningerne undersøger Sund & Bælt også, om det bliver nødvendigt at hæve nogle af debroer, der går over banen, fordi kravene til fritrumsprofilen kan have ændret sig, siden forbindelsenblev bygget. Desuden skal det verificeres, om nøddøre og andet udstyr i tunnelen kan holde til det
højere tryk, der er resultatet af hurtigere tog. Den største opgave bliver dog at sikre, at ingen opdagerombygningen:»Vi skal bevare operatørernes tilgængelighed i så stort omfang som muligt i hele perioden,« sigerKristian Madsen.Indtil videre har Folketingets partier reserveret 0,6 mia. kroner til opgraderingen af banen mellemRingsted og Odense. Om det budget holder, bliver først afklaret, når Banedanmark har afleveret sinrapport til transportministeren.