Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1412504_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. oktober 2014
2014-4198
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
1146 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 1146:
Vil ministeren se på muligheden for, at Trafikstyrelsen kan udstede en dispen-
sation til de nævnte el-lastiler indtil en EU-harmoniseret løsning er på plads, jf.
ministerens svar på spørgsmål 985-987 (TRU alm. del)?
Svar:
Godstransport er generelt set et område, som er præget af meget konkurrence
og international opmærksomhed. Netop af den grund er det afgørende, at re-
guleringen af markedet er effektivt, og at alle operatører underkastes vilkår, der
er transparente, proportionale og ensartede.
Konkrete dispensationer, der afviger fra den generelle regulering, kan være
problematiske på et område, der er præget af meget konkurrence og kan være
med til at udhule de eksisterende regler. Trafikstyrelsen tilstræber derfor, at
ændringer af principiel betydning, f.eks. vægtforhold for lastbiler, foretages ved
bekendtgørelsesændringer, hvor der gennemføres de sædvanlige forudgående
høringer af de relevante parter, herunder af kommunerne, på hvis veje kørslen
med de tungere køretøjer vil foregå.
Jeg må i den forbindelse erindre om, at uanset ønsket om at fremme anvendel-
sen af en grønnere transport samt flere eldrevne køretøjer, så kan der ikke ses
bort fra de fysiske konsekvenser på infrastrukturen, som kan følger af en for-
øgelse af den tilladte totalvægt.
Det er derfor samlet set min opfattelse, at det er mest fornuftigt at vente med at
regulere området yderligere, indtil der er opnået en løsning på EU niveau.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke