MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. oktober 2014
2014-4072
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. september 2014 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1127:
Vil ministeren redegøre for om og i givet fald hvordan transportministeren kan
have tillid til DSB's revisorer, når ministeren på samråd den 25. september
udtaler tvivl om DSB's værdiansættelse af IC-4 togene?
Svar:
DSB aflagde årsregnskab i marts 2014 og revisorerne påtegnede regnskabet
uden anmærkninger.
Jeg har ikke selv nogen viden der gør, at jeg kan drage den heri indeholdte
værdiansættelse af virksomhedens aktiver i tvivl.
Men der kan naturligvis opstå en situation, hvor værdien af IC4 og IC2 togene
må genovervejes. Det kan f.eks. ske, når resultatet af den undersøgelse af IC4
togenes beskaffenhed, som DSB satte i gang medio 2014, foreligger. Værdien vil
også skulle genovervejes, hvis man ændrer på forudsætningerne om den frem-
tidige anvendelse af IC4 i den danske jernbanedrift.
Det vil i givet fald være virksomhedens ledelse og revisorerne, der sammen
foretager denne overvejelse om den fremtidige værdi af togene.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke