Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1403275_0001.png
TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 17
Samrådstale om ny DSB-kontrakt
Jeg har været medlem af
transportudvalget i 9 år, før jeg blev
udpeget som transportminister. Det har
altid været sådan - og er det fortsat - at
det er ministeren, der tilrettelægger
forhandlinger, og de af os, der har
transportpolitisk erfaring, ved, at vi her
arbejder med virkelig store
beløbsstørrelser og også store
samfundshensyn, hvorfor der finder et
stort arbejde sted for ministeren forud
for disse forhandlinger. Folketingsåret er
ikke startet endnu, og jeg kan forstå at
dette udvalg har været på rejse i USA for
at finde inspiration til den danske
transportpolitik. Det synes jeg er
fornuftigt. Mens udvalget altså kan
afholde rejseaktiviteter mm i perioden
før folketinget åbner i oktober, benytter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0002.png
Side 2 af 17
jeg og mit ministerium den tid til at lave
de robuste og gennemarbejdede
grundlag, der skal være til stede, når de
politiske forhandlinger sættes i gang.
Jeg har da forståelse for, at man i
oppositionen er utålmodig. Jeg så i et
nyhedsmedie i morges, at Venstre siger,
at de vil forsøge at "ryge ministeren ud".
Der kan jeg berolige med, at det kommer
ikke til at ske. Man kan tænde nok så
meget op - jeg lægger først noget frem
for folketingets partier, når det er så
solidt, at vi er helt sikre på ikke at gentag
fortidens fejl. Tænk bare på IC4.
Jeg husker hvordan jeg i foråret blev
kaldt i folketingssalen og svare på
spørgsmål om det, Venstre kaldte
transportpolitisk tomgang. Dengang
skrev oppositionen læserbreve og var
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0003.png
Side 3 af 17
helt oppe i de tynde grene øverst i træet.
Jeg forsøgte dengang at berolige
Venstrefolkene, men det prellede
ligesom af. Men hvordan endte det? Jo,
netop fordi jeg fulgte den drejebog, jeg
havde lagt, lykkedes det før sommer at
lukke samtlige af de forhandlingsforløb,
jeg havde åbnet. Vi indgik aftale om en
helt ny lov om metrobyggeriet, en ny
metro til sydhavnen, fik aarhus letbane-
projektet tilbage på sporet, afsat et
rekord stort beløb til cykelstier rundt om
i Danmark, fandt penge til letbanen
rundt om Kbh, finansierede i alt fire nye
vejprojekter fordelt over hele landet.
fandt finansiering til den nye forbindelse
for bilister til både Nordhavnen og
restbeløbet til fjordforbindelsen ved
Frederikssund, et mindre beløb til
cykelstiforbindelse over Limfjorden,
aftalt at udbygge S-togsnettet med en ny
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0004.png
Side 4 af 17
mulig station ved Vinge, udbygning af
jernbanen omkring Esbjerg. Med meget
mere.
Jeg havde forberedt mig på at blive
beskyldt for meget, men tomgang
alligevel?
Samrådsspørgsmål
AU+AV
Tema: Den uafklarede situation og ministerens plan
for kontraktforhandlingerne
Jeg er meget enig med spørgerne i, at
genforhandlingen af kontrakten med
DSB og kravene til den fremtidige
togdrift er vigtige spørgsmål.
Når det handler om DSB og om den
kommende kontrakt, er der tale om
meget store pengebeløb. Der er
komplicerede forhold som fx IC4-togene
og ikke mindst er der tale om kommende
investeringer i milliardklassen i nye
eltog.
Derfor er det også helt afgørende, at vi
har et solidt grundlag at stå på, når vi
skal drøfte dette.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0005.png
Side 5 af 17
Vi skal være på helt sikker grund, når det
drejer sig om DSB – historien viser, at
alt andet vil være galimatias; se bare på
IC4-skandalen.
Det er helt forkert at sige, at der har
været et tomrum. Må jeg også minde om,
at vi i foråret sådan set tog hul på
drøftelserne om den fremtidige jernbane
og dens organisering, da jeg indbød alle
Folketingets partier til sonderingsmøder
om organiseringsspørgsmålene.
Jeg har som transportminister det
privilegium at indkalde Folketingets
partier til forhandlinger, når jeg mener,
at vi har et tilstrækkeligt solidt grundlag,
at drøfte tingene ud fra. Det har jeg ikke
vurderet, at vi har haft, men nu er det
ved at være på plads.
Et af de elementer, der har været
væsentligt at få på plads har været en
samlet materielstrategi. Den har DSB
offentliggjort for kort tid siden, og nu
har vi også den eksterne kvalitetssikring
på plads. Kvalitetssikringen siger, at
DSB kan gå videre, men angiver
samtidig en række forhold, som DSB
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0006.png
Side 6 af 17
skal være opmærksom på i de
kommende faser af materielarbejdet.
Dermed er et vigtigt element for
kontraktforhandlingerne kommet på
plads.
Samtidig er vi nu også ved at have det
økonomiske grundlag på plads for DSB’s
fremtidige drift. Den viser
grundlæggende, at hvis man ikke
reducerer DSB’s kontraktbetaling, så vil
man kunne levere trafikudvidelser bl.a.
til betjeningen af København-
Ringstedbanen, og man vil kunne købe
de nødvendige eltog til fremtidens
togdrift. Det kommer jeg tilbage til lidt
senere.
Der pågår dog stadig drøftelser med DSB
om problemstillingen med IC4, som har
stor betydning for DSB’s økonomi. Jeg
vil også komme tilbage til
problemstillingen om IC4 lidt senere.
Jeg kan derfor berolige spørgerne med,
at jeg har i sinde at indkalde partierne til
forhandlinger i efteråret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0007.png
Side 7 af 17
Jeg kan også berolige spørgerne med, at
alle de spørgsmål, som I ønsker mit svar
på i dag, vil indgå i regeringens udspil til
forhandlingerne.
Samrådsspørgsm
ål AZ
Tema: Køreplaner for 2015 uden kontrakt
Med køreplanen for 2015 har vi sikret, at
togdriften fortsætter til næste år.
Det er korrekt, at der på nuværende
tidspunkt ikke foreligger en kontrakt
mellem DSB og Transportministeriet,
som regulerer DSB's trafikale
forpligtelser i 2015.
Men jeg har som transportminister en
forpligtelse til at opretholde
jernbanetrafikken, og derfor har
Transportministeriet - af hensyn til
muligheden for at planlægge og
gennemføre trafik i 2015 - godkendt
køreplanen.
Jeg tror, at alle vil være enige med mig i,
at uanset hvordan genforhandlingen af
DSB-kontrakten forløber, så kan vi ikke
leve med, at der fra næste år ikke kører
tog på de danske skinner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0008.png
Side 8 af 17
Man kan derudover se på regeringens
Finanslovsforslag, at bevillingerne til
DSB’s trafik i 2015 også er på plads – og
uden en reduktion i betalingen, som
andre partier lægger op til.
Dermed har vi sikret ro til, at vi kan
forhandle en god kontrakt med DSB med
Folketingets partier.
I spørgsmålet lægges det til grund, at
DSB fra ultimo 2014 vil køre med
’provisoriske køreplaner’ uden kontrakt.
Dette er ikke tilfældet.
Skulle det – mod forventning – ske, at vi
ikke har landet en aftale den 1. januar
2015, er det muligt at forlænge den
eksisterende kontrakt med 1 år. Og i
sidste ende kan jeg pålægge DSB en
sådan forlængelse.
I så fald vil kontraktgrundlaget for den
godkendte køreplan i 2015 være det
samme som i dag, ligesom vilkårene vil
være de samme fx i forhold til
passagerernes rettigheder ved
aflysninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0009.png
Side 9 af 17
DSB-kontrakten blev allerede under den
tidligere regering ændret, så DSB ikke
skulle betale bod til Transportministeriet
for forsinkelser og aflysninger. I stedet
skulle DSB betale bod til passagererne i
form af en kompensation.
Uanset om der er en kontrakt eller ej, så
har DSB også en forpligtelse til sikre
passagerenes rettigheder, herunder til at
udbetale kompensation til passagererne,
da dette er reguleret i en EU-forordning.
For en ordens skyld vil jeg nævne, at
Transportministeriet efter den gældende
kontrakt har mulighed for at regulere
kontraktbetalingen til DSB, hvis
kundetilfredsheden kommer under et
vist niveau.
Heldigvis ligger kundetilfredsmålingerne
så højt, at det endnu ikke har været
aktuelt at pålægge DSB bod på dette
grundlag.
Samrådsspørgsm
ål AX+AY
Tema: Tema finansiering af Eltog/udfasning af IC4
Der er afsat ca. 4,2 mia. kr. årligt på
finansloven til indkøb af togtrafik hos
DSB. En betydelig del af den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0010.png
Side 10 af 17
kontraktbetaling går til at dække
omkostninger til DSB’s investeringer -
hvoraf anskaffelse af togmateriel er helt
dominerende.
Der er derfor intet nyt i, at DSB
forventes at skulle stå for indkøb og
finansiering af nye el-tog i den
kommende kontraktperiode. Som andre
virksomheder må DSB i praksis
finansiere sine investeringer gennem
låneoptagelse, hvor overskuddet fra den
løbende drift – herunder statens
betaling til DSB - skal betale renter og
afdrag.
Det er i øvrigt ikke anderledes end, når
trafikken udbydes. Hvis operatøren
forventes at afskaffe nye tog, så skal
omkostningerne til forrentning og
afskrivning af investeringen dækkes.
Når oppositionen fremturer med, at
regeringen ikke har afsat penge i
Togfonden til køb af tog. Ja så er det ren
bragesnak. Fordi regeringen investerer i
fremtidens jernbane betyder det ikke, at
omkostningen til driften – herunder til
materiellet – pludselig ikke længere skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0011.png
Side 11 af 17
afholdes af operatøren. Det er jo trods
alt også operatøren, som indkasserer
billetindtægterne.
DSB vil i de kommende år få behov for at
anskaffe nye eltog til erstatning for
eksisterende tog og for at
imødekommelse passagertilvæksten. I
perioden frem til midten af 2020’erne er
der foreløbigt opgjort et behov på 260
nye eltog af DSB. Det konkrete behov vil
dog afhænge af, hvordan den endelige
samlede materielplan kommer til at se
ud, samt hvordan passagervæksten rent
faktisk udvikler sig.
De fulde investeringer er budgetteret til
knap 24 mia. kr. Hertil kommer andre
udgifter til følgeinvesteringer i
værksteder og klargøringsanlæg mv. for
godt 2 mia. kr.
Eller sagt på en anden måde er
regeringen parat til, at der skal
investeres i alt 25-26 mia. kr. fremtidens
tog.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0012.png
Side 12 af 17
De samlede afskrivninger på de nye tog
andrager omkring. 1,1 mia. kr. om året,
når de er fuldt indfasede.
Det aktuelle DSB budget indeholder
allerede afskrivninger på omkring 1 mia.
kr. årligt og yderligere udgifter på �½
mia. kr. til rentebetalinger.
I takt med at de gamle tog udrangeres
opstår der imidlertid rum til afskrivning
af nyt materiel OG forrentning af de
tilhørende lån!
Det betyder naturligvis, at vi skal sikre et
DSB, som fortsat kan løfte opgaven med
at sikre den løbende finansiering af
togmateriellet.
DSB gennemfører i disse år store
effektiviseringer, der løbende billiggør
driften. Hertil kommer, at DSB med de
nye tog kan udnytte mulighederne for
hurtige rejsetider i Timemodellen,
hvilket også forbedrer økonomien
markant.
Det betyder samlet set, at der skabes et
tilstrækkeligt økonomisk råderum inden
for den nuværende kontraktbetaling til,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0013.png
Side 13 af 17
at DSB kan varetage den økonomiske
udfordring, det er at anskaffe fremtiden
tog.
De foreløbige beregninger viser dog, at
der ikke er råd til også at foretage en
forceret udfasning af IC4 fra driften. Det
skyldes, at gælden jo ikke forsvinder
bare fordi, man ikke bruger toget, OG at
der samtidig skal anskaffes alternative
tog. Man kommer med andre ord til at
betale dobbelt i en årerække, hvis man
vil hurtigt af med IC4.
Jeg er dog åben overfor en politisk
drøftelse af, hvilken rolle IC4 skal spille
fremadrettet. Men hvis man - som jeg
hører oppositionen – ikke ønsker IC4 i
den oprindeligt tiltænkte rolle, eller
ønsker dem helt afskaffet, så må man
også svare på, hvor pengene skal komme
fra til det?
Jeg undres derfor også, når man kan
læse, at Venstre vil reducere 300 mio. kr.
ÅRLIGT i kontraktbetalingen til DSB.
Bare for at sætte det ind i en
sammenhæng, så svarer 300 kr. årligt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0014.png
Side 14 af 17
til, at DSB kan afdrage og forrente
indkøb af nye tog for omkring 5 mia. kr.
Jeg vil meget snart oversende DSB’s
beslutningsoplæg ”Fremtidens Tog”
sammen med den eksterne
kvalitetssikring fra Deloitte til
Transportudvalget, så det kan indgå i de
videre politiske drøftelser af fremtidens
togmateriel.
Som udvalget ved, så har DSB igangsat
en ekstern udredning af IC4. DSB
udarbejder samtidig en plan B til at
håndtere situationen, hvis IC4 helt eller
delvist opgives. Den endelige beslutning
om IC4-toget fremtid må nødvendigvis
afvente den eksterne udredning.
Det ligger dog allerede nu fast, at der
skal findes flere penge, hvis man fra
politisk side ikke ønsker IC4-toget i den
oprindelige rolle i fjerntrafikken – eller
hvis man ønsker dem helt ud af
trafikken. Og som jeg hører oppositionen
med Venstre i spidsen, så er der et ønske
om helt at droppe IC4. Men hvad med
pengene? Har Venstre fundet de 4,6 mia.
kr., som IC4 og IC2 i dag er værdisat til?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0015.png
Side 15 af 17
Samrådsspørgsm
ål AW
Tema: Timemodellen
Regeringen har derimod nu anvist,
hvordan fremtiden togmateriel kan
finansieres. Det sker gennem de
forbedringer af økonomien, som
Timemodellen medfører sammenholdt
med, at kontraktbetalingen til DSB
fastholdes og DSB’s fastholdes på, at
driften fortsat skal effektiviseres.
Det er også derfor afgørende, at
timemodellens køreplan holder.
Timemodellens rejsetid på én time
mellem de største byer er jo ikke taget
ud af den blå luft, men lavet på baggrund
af grundige beregninger af, hvordan
rejsetidsbesparelserne kan komme
passagerer over hele landet til gode – og
ikke kun mellem de store byer.
Med én time mellem de største byer kan
rejsetidsgevinsterne nemlig sprede sig
som ringe i vandet til en lang række
mindre byer over hele landet. Det er
muligt ved hjælp af korte
omstigningstider fra superlyntog til
andre tog, men netop betinget af
timedriften på hovedstrækningerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0016.png
Side 16 af 17
Så lad mig slå fast en gang for alle;
Timemodellen kan og skal realiseres.
Både Trafikstyrelsen og Banedanmark
har undersøgt sagen og bekræfter, at det
er muligt.
Forskellen mellem DSB’s vurdering af
køretiderne i timemodellen og
Trafikstyrelsen og Banedanmarks er, at
DSB lægger mere luft ind i køreplanen.
Der skal ikke herske tvivl om, at målet
med Timeplanen er, at passagerene skal
komme hurtigere frem. Jeg mener
derfor, det vigtige er, at togene kører og
ikke holder stille, og derfor holder jeg
mig også til vurderingen fra Trafik-
styrelsen og Banedanmark. Jeg ser ingen
grund til unødig luft i køreplanen.
Her går jeg i øvrigt ud fra, at i hvert fald
Venstres ordfører er enig med mig i, at
togene skal køre uden unødige
køretidstillæg, da jeg da husker, at en af
mine forgængere blev kaldt i samråd for
at redegøre for,
”Hvilke konkrete
initiativer agter ministeren at tage med
henblik på at optimere rejsetiderne for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403275_0017.png
Side 17 af 17
tog under hensyntagen til
rettidigheden?”.