Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1404299_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. oktober 2014
2014-3561
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. september 2014 stillet mig følgende (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rasmus Horn Langhof (S).
Spørgsmål nr. 1125
Ministeren bedes redegøre for sine indstillinger til rådsmødet (transport, tele-
kommunikation og energi) den 8. oktober 2014 for så vidt angår transportde-
len.
Svar:
Jeg fremsender hermed skriftlig redegørelse for indstillingerne til rådsmødet
for EU’s transportministre, der finder sted den 8. oktober 2014. Nedenstående
sager vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. oktober. Der er seks
sager på dagsordenen.
Forslag om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om tra-
fiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser
Første sag på dagsordenen vedrørende
fremme af grænseoverskridende ud-
veksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædel-
ser
(det såkaldte CBE-direktiv) henhører under Justitsministeriet og forelægges
separat af justitsministeren.
Kommissionen fremsatte den 18. juli 2014 et nyt forslag til direktiv om fremme
af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelate-
rede færdselslovsovertrædelser.
Forslaget har til formål at forbedre færdselssikkerheden i EU ved at medlems-
landene sikres adgang til hinandens motorregistre via EU's køretøjs- og køre-
kortsnetværk EU-CARIS. Dette skal gøre det lettere at finde identiteten på de
personer, der begår færdselslovsovertrædelser i andre medlemsstater.
Forslaget er en opfølgning på Domstolens afgørelse af 6. maj 2014 i sagen C-
43/12, hvor Domstolen annullerede det tidligere direktiv om grænseoverskri-
dende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovs-
overtrædelser (Direktiv nr. 2011/82/EU). Domstolen gav ved sin afgørelse
Kommissionen medhold i, at direktivet skulle have været vedtaget med hjem-
mel i reglerne om transportpolitik (TEUF artikel 91) og ikke – som det var til-
fældet – i bestemmelsen om grænseoverskridende politisamarbejde (TEUF
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404299_0002.png
artikel 87, stk. 2). Direktivforslaget indeholder ikke nye selvstændige lovgiv-
ningsmæssige initiativer, men er hovedsagelig en ændring af direktivets hjem-
melsbestemmelse.
Ændringen af direktivets hjemmelsbestemmelse medfører imidlertid, at direk-
tivet ikke længere er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og
indre anliggender. Direktivet finder derfor anvendelse for Danmark.
Formandskabet har på dansk foranledning fremlagt et kompromisforslag, som
forlænger implementeringsfristen for de lande, som ikke var omfattet af det
tidligere direktiv (Storbritannien, Irland og Danmark), således at direktivet for
disse lande først træder i kraft den 6. maj 2017.
Fra dansk side er man positivt indstilles over for forslaget, som skønnes at ville
få en positiv virkning for det generelle færdselssikkerhedsniveau i Danmark.
--oo0oo--
De resterende fem sager forelægger jeg til orientering for Folketingets Euro-
paudvalg den 3. oktober.
Nedenfor giver jeg et kort resumé af sagerne. Jeg henviser i øvrigt til samleno-
tatet, som er vedlagt dette svar.
Forslag til forordning om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum
Anden sag drejer sig om forslaget til gennemførelse af det fælleseuropæiske
luftrum. Kommissionen fremsatte den 11. juni 2013 den såkaldte SES II+-
pakke, herunder forslag til en omarbejdning af forordning om gennemførelsen
af det fælles europæiske luftrum.
Forslaget indeholder regler, der skal styrke implementeringen af det fælles eu-
ropæiske luftrum (SES), der blev lanceret af EU i 2004 og 2009 med lovpak-
kerne SESI og II.
Formålet med Single European Sky (SES)-initiativet er via lovgivning at sikre,
at europæisk luftfart bliver mindre miljøbelastende, kan klare flere samtidige
flyvninger (kapacitet) samt blive billigere, uden at der gås på kompromis med
flyvesikkerheden.
Danmark støtter Kommissionens overordnede målsætning med forslaget.
Danmark havde som udgangspunkt foretrukket, at Kommissionen havde ventet
med at foreslå nye regler om SES, da den seneste revision af SES-regelsættet
(SESII fra 2009) kun ligger få år tilbage, og da mange lande stadig er i gang
med at implementere det reviderede regelsæt.
Side 2/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404299_0003.png
Det er bl.a. væsentligt at sikre, at de foreslåede bestemmelser om nationale
myndigheder ikke ændrer den danske måde at organisere myndighederne på
med Trafikstyrelsen som national myndighed og Naviair som selvstædig offent-
lig virksomhed. Herunder at ressourcemæssige spørgsmål i dag er national
kompetence.
Det er endvidere væsentligt, at forslagets anvendelsesområde ikke kommer til
at omfatte Nordatlanten, herunder grønlandsk luftrum, da Grønland ikke er
medlem af EU, og det vil have økonomiske konsekvenser som følge af krav om
ekstra investeringer. Det vil samtidig formentligt være nødvendigt at ophæve
eksisterende ICAO-aftaler.
Meddelelse fra Kommissionen om ”En ny æra for luftfarten –
Luftfartsmarkedets åbnes for civil anvendelse af fjernstyrede
luftfartøjssystemer på en sikker og holdbar måde”
Tredje sag drejer sig om meddelelsen vedr. droner - ”En ny æra for luftfarten –
Luftfartsmarkedets åbnes for civil anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssyste-
mer på en sikker og holdbar måde.”
Kommissionen argumenterer i sin meddelelse for, at tiden er moden til at åbne
et marked for civile droner på EU plan. Ifølge Kommissionen er civile droner
ved at blive en realitet, og snart vil de blive kommercielt tilgængelige på euro-
pæisk plan. Endvidere peger Kommissionen på, at et marked for civile droner
udgør en reel mulighed for at skabe nye arbejdspladser og være en kilde til in-
novation og økonomisk vækst i de kommende år.
Kommissionen understreger dog i meddelelsen, at fremkomsten af civile dro-
ner også kan medføre nye udfordringer, når det gælder sikkerhed, sikkerheds-
beskyttelse og beskyttelse af borgernes rettigheder, hvilket der skal tages højde
for, før droner kan anvendes i større skala i et civilt miljø.
Endelig gør Kommissionen opmærksom på, at manglen på validerede teknolo-
gier og harmoniserede regler, der gælder i hele Europa, er de vigtigste hindrin-
ger for at åbne markedet for civile droner og integrere de civile droner i luft-
rummet sammen med almindelige luftfartøjer.
Meddelelsen har som udgangspunkt ingen konsekvenser, da der ikke er tale om
forslag om bindende lovgivning.
Man har længe fra dansk side efterspurgt et udspil fra Kommissionen om EU-
regulering af droner, hvilket meddelelsen må ses som et første skridt i retning
af. Man er fra dansk side enig med Kommissionen i, at civile droner er ved at
blive en udbredt realitet og snart vil blive kommercielt tilgængelige på europæ-
isk plan, samt at markedet for civile droner udgør en reel mulighed for at skabe
nye arbejdspladser og være en kilde til innovation og økonomisk vækst i de
kommende år.
Som foreslået af Kommissionen kan notifikation af Kommissionen under in-
formationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF) med fordel bruges til at
Side 3/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404299_0004.png
sikre, at medlemsstaterne benytter en ensartet og proportional fremgangsmå-
de, når de indfører nationale regler på RPAS-området. Danmark hilser Kom-
missionens intention om at informere interessenter, navnlig små og mellem-
store virksomheder (SMV), om eksisterende nationale regler, velkommen.
For så vidt angår EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og små
og mellemstore virksomheder (COSME), er det vigtigt, at de årlige arbejdspro-
grammer ikke skal bestå af smalle sektorspecifikke udbud med begrænset sigte.
I stedet skal COSME så vidt muligt indeholde udbud, der skaber merværdi for
SMV’er over en bred kam. Hvis udviklingen af civile droner skal fremmes via
udbud i COSME-programmet, bør den generelle merværdi for europæiske
SMV’er derfor tydeligt fremgå at udbuddet.
Omkring de flyvesikkerhedsmæssige forhold skal der tages højde for, at luft-
rumsstrukturen med integrationen af civile droner fortsat understøtter Forsva-
rets luftoperative opgaveløsning. I forlængelse heraf skal det sikres, at både
civile og militære interesser tilgodeses.
Regeringen har allerede i 2013 igangsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der
skal afdække de samme hensyn, som Kommissionen påpeger: Vækstmulighe-
der på den ene side og hensyn til flyvesikkerhed, privatlivets fred og beskyttelse
mod ulovlig brug på den anden side. Arbejdsgruppen afrapporterer til mig ul-
timo 2014.
Forslag om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, for så vidt angår
åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og for-
valtning af jernbaneinfrastrukturen
Næste sag er forslaget om en ændring af direktiv vedr. oprettelse af et fælles
europæisk jernbaneområde, for så vidt angår åbning af markedet for inden-
landsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastruktu-
ren – det såkaldte markedsåbningsdirektiv.
Kommissionens formål med forslaget er at sikre lige adgang til infrastrukturen
gennem en styrkelse af infrastrukturforvalterens forvaltning samt at åbne mar-
kedet for indenlandsk passagertransport med sigte på at intensivere konkur-
rencen, således at der opnås flere og bedre passagertjenester.
Forslaget indebærer b.la., at markedet for national passagertransport åbnes.
For så vidt angår adgang til markedet findes der ikke adgangsbarrierer for ope-
ratører, der vil køre persontogtrafik i Danmark, da enhver operatør med de
rette tilladelser siden 2000 har kunnet drive persontogtrafik i Danmark.
Forslaget lægger endvidere op til en adskillelse mellem infrastrukturforvalter
og jernbanevirksomhed.
Side 4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404299_0005.png
Den danske holdning er, at de regler, som Kommissionen foreslår vedrørende
adskillelse mellem infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed, og som ville
indebære, at varetagelsen af statens ejerskab til DSB ville skulle overføres til et
andet ministerium end Transportministeriet, er alt for vidtgående. Fra dansk
side er man som udgangspunkt enig i, at det kan resultere i hindringer for lige
adgang til markedet, hvis infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed er me-
get tæt forbundne, og at der derfor bør bakkes op om en juridisk og økonomisk
adskillelse.
Danmark vil dog være særlig opmærksom på, at reglerne om adskillelse ikke
kommer til at gå videre end formålet kræver, herunder at den danske model –
hvor Banedanmark som en styrelse under Transportministeriet administrerer
infrastrukturen, og DSB som selvstændig offentlig virksomhed ejet af staten
ved undertegnede driver jernbanevirksomhed - kan opretholdes.
Forslag til ændring af forordning for så vidt angår de nationale markeder for
personbefordring med jernbane
Femte punkt på dagsordenen er forslaget til ændring af forordning vedr. de
nationale markeder for personbefordring med jernbane – den såkaldte PSO-
forordning.
Forslaget indeholder fælles regler for tildeling af kontrakter om offentlig per-
sonbefordring, herunder at kontrakter skal sendes i udbud fra december 2019.
Kommissionen foreslår desuden, at der udarbejdes planer for offentlig person-
befordring, hvori der fastsættes mål for den offentlige transportpolitik og ud-
bud. Tilsynsorganet skal overvåge dette. Derudover foreslår Kommissionen, at i
de medlemsstater, hvor der ikke findes et velfungerende leasingmarked, skal
medlemsstaterne sikre adgang til rullende materiel for interesserede operatø-
rer.
Set med danske øjne synes der ikke at være én organisationsform for jernbane-
sektoren i Europa, som har vist entydige successer.
Der er fordele ved udbud, idet konkurrencen fremmer effektivitet hos togopera-
tørerne. En erfaring med udbud af personbefordring i Danmark, som har været
positiv, er udbuddet af dele af togdriften i Midt- og Vestjylland til Arriva.
Der kan dog også være problemer med udbud i forhold til at sikre netværksfor-
dele, sikkerhed for uforstyrret opretholdelse af trafikbetjeningen og kontinuitet
i den langsigtede udvikling af sektoren. Dette gælder særligt i perioder med
store infrastrukturinvesteringer, og hvor der fx skal skiftes materiel fra diesel-
til eltog. Endvidere kan konkurrencen mellem operatørerne i praksis være be-
grænset.
Side 5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404299_0006.png
Fra dansk side er man således opmærksom på, at der kan være fordele og
ulemper ved udbud og er ved at analysere Kommissionens forslag om obligato-
risk udbud.
Man er desuden opmærksom på Kommissionens forslag om offentlige trans-
portplaner, herunder eventuelle yderligere beføjelser til tilsynsorganet, bl.a.
beføjelser der har politisk karakter. Fra dansk side findes det således betænke-
ligt, hvis tilsynsorganet, som ikke har noget demokratisk mandat, tillægges
kompetencer af politisk karakter. Det skal desuden afklares, hvilken betydning
planerne har for andre transportformer end jernbaneområdet.
Danmark har derudover fokus på forslaget om adgang til rullende materiel og
medlemsstaternes forpligtelser i den anledning, herunder at bestemmelser for
procedurer og foranstaltninger skal fastlægges i gennemførelsesretsakter.
Danmark har allerede ved udbud af togtrafik anvendt vilkår om adgang til rul-
lende materiel, der i høj grad svarer til det foreslåede. Der ses således ikke at
være noget væsentligt behov for fælles EU-regler.
Forslag til forordning om opstilling af rammer for adgang til markedet for
havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne
Sidste punkt på dagsordenen er forslaget om forordning om opstilling af ram-
mer for adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed
for havne – den såkaldte havnepakke.
Kommissionen fremsatte den 23. maj 2013 forslag til forordning om opstilling
af rammer for adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsig-
tighed for havne.
Forslaget indeholder fælles regler, der vil forbedre de konkurrencemæssige og
administrative forhold på markedet for havnetjenester og sikre større gennem-
sigtighed i havnenes organisation, drift og økonomi. Kommissionen foreslår
således, at der opstilles en række regler med det formål at skabe bedre vilkår
for havnene og dermed bedre rammer for økonomisk vækst.
Forslaget gælder kun for havne på det samlede TEN-T-net, der er defineret i
TEN-T-retningslinjerne. Der er således en række danske havne, som ikke vil
blive omfattet af reglerne, herunder også større havne efter danske forhold. Det
fremgår af forslaget, at medlemslandene kan vælge at udbrede reglerne til at
gælde for havne, der ikke er på TEN-T-nettet. Danmark finder, at det af kon-
kurrencehensyn er en fordel for medlemslandene at kunne udbrede reglerne til
også at gælde for andre havne end blot TEN-T-havnene. Det vil give mulighed
for at gøre de samme regler gældende for havne, der konkurrerer med hinan-
den, uanset om de er på eller uden for TEN-T-nettet.
Side 6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404299_0007.png
Danmark finder som udgangspunkt, at intentionerne i Kommissionens forslag
om at sikre en åben, gennemsigtig og fair konkurrence på markedsvilkår i hav-
nesektoren kan støttes.
Den seneste revision af den danske havnelov i 2012 fastsatte blandt andet en
række konkrete betingelser, der skal medvirke til en høj grad af åbenhed på
markedet for havnetjenester. Det er derfor som udgangspunkt positivt, at der
må forventes at blive fastsat lignende regler i alle EU-medlemsstater.
Danmark er som udgangspunkt positivt indstillet over for forslaget om at skabe
bedre betingelser for vækst i havnesektoren, men lægger dog vægt på, at dette
ikke medfører nye administrative byrder for erhvervslivet.
Danmark lægger i forhandlingerne bl.a. vægt på, at der er på en række punkter
er behov for at afklare og skærpe forslagets definitioner i artikel 2. Det gælder
fx begreber som; havnetjenester, godshåndtering, havneinfrastruktur og hav-
nens forvaltningsorgan.
Side 7/7
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke