MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. oktober 2014
2014-3990
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. september stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 1066:
Som opfølgning på samråd den 10. september 2014, bedes ministeren oplyse,
hvor mange der i øjeblikket arbejder på Metroselskabets byggepladser i forbin-
delse med Metrocityringen, og hvor mange der heraf er danske statsborgere?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Metroselskabet, som har oplyst følgende ”an-
tallet af medarbejdere på Cityringens byggepladser pr. oktober 2014 er knap
2.000 personer. Det angivne antal medarbejdere omfatter ansatte hos under-
entreprenører samt under- og serviceleverandører med daglig gang på Cityrin-
gens byggepladser.
Metroselskabet har ikke opgørelser over nationaliteten på de mennesker, der
arbejder på byggepladserne i forbindelse med Metrocityringen. Selskabet fin-
der, at der er risiko for, at hvis selskabet beder om sådanne oplysninger hos
hovedentreprenører, underentreprenører og så fremdeles, kan dette, i henhold
til bl.a. persondataloven, medføre en - utilsigtet - ulovlig registrering af medar-
bejdere hos den enkelte arbejdsgiver.
Metroselskabet kan dog oplyse, at det af selskabets ”Redegørelse om indkvarte-
ringen af medarbejdere hos underentreprenører på anlægget af Cityringen” fra
september 2014 fremgår det, at ca. 70 % af medarbejderne hos anlægsentre-
prenøren og dennes underentreprenører er indkvarteret under ordninger, som
deres arbejdsgiver forestår. Det må forventes, at langt størsteparten af disse
medarbejdere normalt er bosiddende uden for Danmark.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke