MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. september 2014
2014-3504
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. august 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 956:
Hvor stor en støjreduktion forventer ministeren, at beboerne i Bramdrupdam
vil opleve som følge af, at Vejdirektoratet udskifter asfaltbelægningen på de
nordgående spor mellem frakørsel 63 (Bramdrupdam) og 64 (Kolding V), jf.
ministerens svar på TRU alm. del – spørgsmål 871?
Svar:
Ifølge Vejdirektoratet opnås der en væsentlig støjreduktion, når en ældre ud-
tjent asfaltbelægning udskiftes med en ny. Den støjdæmpende effekt vil umid-
delbart være op til ca. 4 dB i forhold til det hidtidige niveau. I den konkrete
situation vil reduktionen af den samlede støj fra vejen dog være mindre, idet
asfaltbelægningen i motorvejens sydgående retning endnu ikke udskiftes.
Med tiden som asfaltbelægningen ældes, vil dæk/vejbanestøjen samtidig øges.
Den gennemsnitlige støjreduktion, man opnår ved at anvende den nye asfaltbe-
lægning over hele dens levetid på ca. 15 år, vil indebære en gennemsnitlig re-
duktion af støjen på ca. 1 dB i forhold til en traditionel belægning.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke