Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1410384_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. oktober 2014
2014-3985
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. september 2014 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Hønge (SF) og Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 1059:
Set i lyset af de dårlige sager omkring Metrocityprojektet, hvordan vil ministe-
ren så sikre, at dette ikke gentager sig på byggepladserne i forbindelse med det
kommende Femern Bælt-projekt? Vil ministeren eksempelvis lade et uaf-
hængigt firma uanmeldt tjekke Femern-byggepladserne, gerne i et samarbejde
med fagbevægelsen?
Svar:
Det er klart, at byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen – ligesom byggeriet af
Cityringen - skal foregå i overensstemmelse med de aftaler og regler, som gæl-
der for arbejdsmarkedets parter både i Danmark og i Tyskland. Derfor vil der
via udbudsmateriale og anlægskontrakter blive indarbejdet krav til at overholde
gældende regler på området.
Byggepladser og camp på Femern Bælt-projektet tilhører i udgangspunktet
Femern A/S. Ved anlægsstart overdrages områderne til entreprenøren. Her-
med overdrages også retten og pligten til at sikre, at alle aftaler, lovgivning og
konventioner overholdes i områderne. Formålet er at placere ansvaret herfor
helt og udelt hos én enkelt part – entreprenøren. Denne model giver de bedste
forudsætninger for, at Femern A/S som bygherre kan kontrollere, at entrepre-
nøren lever op til alle kontraktuelle krav.
Idet entreprenøren således står til ansvar for forholdene på byggepladserne og i
campen, skal han også have mulighed for at styre disse forhold. Derfor er det
op til entreprenøren at bestemme, hvem der har adgang til hvilke områder og
hvornår.
Femern A/S vil imidlertid via anlægskontrakterne sikre sig, at selskabet har
ubegrænset adgang i forbindelse med sine opgaver og rettigheder som beskre-
vet i kontrakten, herunder det løbende tilsyn. Dermed har Femern A/S også
ubegrænset ret til at auditere og inspicere forholdene på områderne, og til at
gribe ind, såfremt disse ikke er i fuld overensstemmelse med kontraktens krav.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410384_0002.png
Såfremt entreprenøren ikke selv i specifikke og relevante situationer vil give de
faglige organisationer adgang til byggepladser eller camp, vil de i nødvendigt
omfang kunne få adgang via Femern A/S og ledsaget af selskabets repræsen-
tanter.
Femern A/S har i udbudsmaterialet indarbejdet specifikke krav om ordnede
løn- og arbejdsvilkår på byggepladserne i Danmark og Tyskland, samt et krav
til entreprenørerne om at etablere et vist antal elev- og praktikpladser. Til disse
krav har selskabet endvidere knyttet en udførlig model for monitorering og
kontrol.
Når anlægsarbejdet påbegyndes, vil Transportministeriet naturligvis følge nøje
med i arbejdsforholdene på Femern Bælt-projektet eksempelvis via kvartals-
rapporteringen fra Femern A/S.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke