Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1407092_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2014
Færdselskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2014-0032-1495
1317254
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1055 (Alm. del), som Folke-
tingets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 19. september
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Karen Hækkerup
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1055 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for reglerne om køre-hviletid, her-
under hvem der er omfattet af disse regler, hvem der er omfat-
tet af nationale undtagelser, og hvad disse undtagelser indehol-
der.”
Svar:
1.
Der er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af
15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for
vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF)
nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (køre-
og hviletidsforordningen) fastsat nærmere regler om køretid, pauser og hvi-
letid for førere, der udfører godstransport og passagerbefordring ad vej. I
Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolap-
paratet inden for vejtransport (kontrolapparatforordningen) er der fastsat
regler om brug af kontrolapparater i køretøjer, som er registreret i en med-
lemsstat, og som anvendes til transport omfattet af køre- og hviletidsforord-
ningen.
Det fremgår af køre- og hviletidsforordningens artikel 2, at køre- og hvile-
tidsforordningen som udgangspunkt gælder for godstransport med et køre-
tøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn
overstiger 3,5 ton, og for personbefordring med et køretøj, der er konstrueret
eller permanent indrettet til at befordre mere end ni personer, inklusive føre-
ren, og er beregnet til dette formål.
2.
Køre- og hviletidsforordningen finder dog ikke anvendelse på vejtrans-
port med en række nærmere angivne køretøjer, jf. artikel 3, som har føl-
gende ordlyd:
”Artikel
3
Denne forordning gælder ikke for vejtransport med:
a) køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt
rutens længde ikke overstiger 50 km
b) køretøjer, hvis højeste tilladte hastighed ikke overstiger 40
km i timen
c) køretøjer, der ejes eller lejes uden fører af de væbnede styr-
ker, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, såfremt
transporten sker som led i disse tjenesters funktioner og er
under deres kontrol
d) køretøjer, herunder køretøjer, der anvendes til ikke-
kommerciel transport af nødhjælp, i katastrofetilfælde eller
under redningsoperationer
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e) specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver
f) specialkøretøjer til vejhjælp inden for en radius af 100 km
fra deres hjemsted
g) køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk
udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller om-
byggede køretøjer, som endnu ikke er taget i brug
h) køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største
tilladt totalvægt på ikke over 7,5 tons, der benyttes til ikke-
erhvervsmæssig varetransport
i) erhvervskøretøjer, der har veteranbilstatus i henhold til lov-
givningen i den medlemsstat, hvor der køres i dem, og som
anvendes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring eller
godstransport.”
Desuden indeholder køre- og hviletidsforordningens artikel 13 en hjemmel
til, at medlemsstaterne under nærmere betingelser kan tillade, at transport,
der udføres ved hjælp af de i bestemmelsen opregnede køretøjer, kan und-
tages fra forordningens artikel 5-9, som indeholder nærmere regler om
bl.a. køretid, hviletid og pauser. Artikel 13 har følgende ordlyd:
”Artikel
13
1. For så vidt som det er foreneligt med de i artikel 1 fastsatte
mål, kan enhver medlemsstat på sit eget område eller på en an-
den medlemsstats område, såfremt denne anden medlemsstat er
indforstået hermed, tillade, at transport, der udføres ved hjælp af
følgende køretøjer, undtages fra bestemmelserne i artikel 5-9 og
gøre sådanne undtagelser afhængige af individuelle betingelser:
a) køretøjer, som offentlige myndigheder ejer eller lejer uden
fører for at udføre vejtransporttjenester, som ikke konkurre-
rer med tjenester, der udføres af private transportvirksomhe-
der
b) køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts-
og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til
som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at udføre
godstransport inden for en radius af 100 km fra virksomhe-
dens hjemsted
c) landbrugs- og skovbrugstrækkere, der benyttes til land-
brugs- og skovbrugsaktiviteter, inden for en radius af 100
km fra hjemstedet for den virksomhed, som ejer, lejer eller
leaser køretøjet
d) køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største
tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, som benyttes
- af befordringspligtige virksomheder, jf. definitionen i ar-
tikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for ud-
vikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og
forbedring af disse tjenesters kvalitet, til at omdele for-
sendelser som led i befordringspligten, eller som anven-
des
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føre-
ren benytter under udøvelsen af sit erhverv.
Disse køretøjer må kun benyttes inden for en radius af 50 ki-
lometer fra virksomhedens hjemsted og på den betingelse, at
kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet.
e) køretøjer, der udelukkende anvendes på øer med et areal på
højst 2300 km2, som ikke er forbundet med resten af landet
med en bro, et vadested eller en tunnel med adgang for mo-
torkøretøjer
f) køretøjer, som anvendes til godstransport inden for en radius
af 50 km fra virksomhedens hjemsted og fremdrives ved
hjælp af naturgas eller flydende gas eller elektricitet, og hvis
største tilladte totalvægt inklusive en påhængsvogn eller
sættevogn ikke overstiger 7,5 tons
g) køretøjer, der anvendes til køreundervisning og køreprøve
med henblik på erhvervelse af et kørekort eller et kvalifika-
tionsbevis, forudsat at de ikke anvendes til erhvervsmæssig
godstransport eller personbefordring
h) køretøjer, der benyttes i forbindelse med kloakering, beskyt-
telse mod oversvømmelse, vedligeholdelse af vand-, gas- og
elforsyning, vedligeholdelse og kontrol af veje, husstands-
indsamling af husholdningsaffald og bortskaffelse heraf, te-
legraf- og telefontjenester, radio- og fjernsynstransmission
samt pejling af radio- eller tv-sendere eller -modtagere
i) køretøjer med mellem 10 og 17 siddepladser, der udeluk-
kende benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring
j) specialkøretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og tivo-
liudstyr
k) specialindrettede mobile projektkøretøjer, hvis hovedformål
er anvendelse som undervisningslokale, når de holder stille
l) køretøjer, der anvendes til indsamling af mælk fra gårde og
transport tilbage til gårde af mælkebeholdere eller mælke-
produkter til foderbrug
m) specialkøretøjer, der transporterer penge og/eller værdigen-
stande
n) køretøjer, der anvendes til transport af slagteaffald eller dy-
rekroppe, som ikke er bestemt til konsum
o) køretøjer, der udelukkende anvendes på veje inden for tra-
fikknudepunkter som f.eks. havne, intermodale havne og
jernbaneterminaler
p) køretøjer, der anvendes til transport af levende dyr fra gårde
til lokale markeder og omvendt eller fra markeder til lokale
slagterier inden for en radius på op til 50 km.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de undtagel-
ser, de har givet tilladelse til i henhold til stk. 1, og Kommissio-
nen underretter de øvrige medlemsstater herom.
3. Under forudsætning af, at forordningens formål, jf. artikel 1,
ikke skades, og at der ydes tilstrækkelig beskyttelse for førerne,
kan en medlemsstat med Kommissionens godkendelse på sit
eget område tillade mindre undtagelser fra denne forordning for
køretøjer, der anvendes inden for på forhånd afgrænsede områ-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407092_0005.png
der med en befolkningstæthed på mindre end fem indbyggere pr.
kvadratkilometer, i følgende tilfælde:
- for indenlandsk rutekørsel med personer, når rutens køreplan
bekræftes af myndighederne (idet alene undtagelser vedrø-
rende pauser kan tillades), og
- for indenlandske vejtransporttjenester for egen regning eller
mod vederlag, der ikke påvirker det indre marked, og som er
nødvendige for at fastholde bestemte erhvervsgrene i det på-
gældende område, når bestemmelserne om undtagelser fra
denne forordning fastsætter en begrænsende radius på op til
100 km.
Vejtransport, der er omfattet af denne undtagelse, må kun omfat-
te en tur til et område med en befolkningstæthed på fem indbyg-
gere eller mere pr. kvadratkilometer med det formål at begynde
eller ende kørslen dér. Sådanne foranstaltninger skal være af en
rimelig art og et rimeligt omfang i forhold til formålet.”
Samtlige undtagelser indeholdt i forordningens artikel 13, stk. 1, er indført i
dansk ret, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hvi-
letidsbestemmelserne i vejtransport med senere ændringer (køre- og hvile-
tidsbekendtgørelsen).
3.
Som det fremgår ovenfor, følger det af køre- og hviletidsforordningens
artikel 13, stk. 1, litra d, 2. led, at køretøjer eller en kombination af køretøjer
med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, som benyttes til trans-
port af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter under udøvel-
sen af sit erhverv, kan undtages, så længe disse køretøjer kun benyttes inden
for en radius af 50 kilometer fra virksomhedens hjemsted og på den betin-
gelse, at kørslen ikke er førerens hovedaktivitet. Denne bestemmelse, som
ofte omtales ”håndværkerreglen”, er indført i dansk ret i køre- og hviletids-
bekendtgørelsens § 2, litra d, 2. led.
4.
Den gældende kontrolapparatforordning erstattes af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 (takografforord-
ningen), som finder anvendelse fra 2. marts 2016 for så vidt angår forord-
ningens regler om kontrolapparater (takografer). Takografforordningen in-
deholder tillige en ændring af køre- og hviletidsforordningen, hvorefter kø-
re- og hviletidsforordningen ikke vil finde anvendelse på vejtransport med
køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på
ikke over 7,5 tons, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maski-
ner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, og som kun benyttes
inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted (i dag 50 km), og
på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet.
Denne udvidelse af ”håndværkerreglen” vil finde anvendelse med virkning
fra 2. marts 2015.
5