Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1436380_0001.png
Køretider i timemodellen
I nedenstående tabel er vist beregnede køretider for de
tre superlyn-linjer.
Køretiderne er regnet på ICX (med 9 vogne), der kan køre
250 km/t. Det er en kommende tysk materieltype baseret
på det hidtidige ICE-materiel, som de kommende år vil
blive leveret som standardmateriel i stort antal (DB har
bestilt 220 til levering og 80 i option).
Der er forudsat relativ konservative egenskaber med hen-
syn til accelleration, ind- og udstigningsforhold (relativ få
og smalle døre med højgulv) og forholdsvis lang teknisk
tid i forbindelse med ophold (igangsætningstid på 38 se-
kunder).
Der findes i dag togmateriel til 250 km/t med både bedre
køreegenskaber, flere døre og kortere igangsætningstid
end umiddelbart forudsat. Som udgangspunkt regnes dog
med ovennævnte konservative egenskaber for ikke på
forhånd at risikere at begrænse markedet og dermed ud-
løse høje anskaffelsesomkostninger.
Køretider med superlyn (med forudsatte ICX-
køreegenskaber, rene UIC-tillæg og opholdstider som i
Tyskland)
Dato 23. maj 2014
Side 1 (3)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436380_0002.png
Notat
Dato 23. maj 2014
København afg.
Odense ank.
Odense afg.
Fredericia ank.
Vejle ank.
Horsens ank.
Aarhus ank.
Aarhus afg.
Randers ank.
Aalborg ank.
Kolding ank.
Esbjerg ank.
L1
0.00:00
0.56:22
1.00:00
|
|
|
1.54:03
2.00:00
2.26:14
3.00:33
L2
0.00:00
0.56:22
1.00:00
1.21:05
1.35:29
1.51:08
2.10:12
L3
0.00:00
0.56:22
1.00:00
|
|
|
|
|
|
|
1.26:57
1.59:52
Der er indlagt det rene UIC-tillæg uden ekstra tillæg, hvil-
ket er mindre end i dag. Dette forudsætter en velfunge-
rende topmoderne jernbane. Dvs. at baneanlæggene fort-
sat er velvedligeholdt og uden efterslæb, at signalpro-
grammet performer som planlagt, at togmateriellet funge-
rer stabilt og at der ved afvikling af driften hos såvel infra-
strukturforvalter som operatører er et fortsat målrettet fo-
kus på årsagssammenhæng mht. rettidighed.
Køreegenskaber
Det er ikke forudsat udpræget gode køreegenskaber.
Derfor er tillige beregnet køretider med det såkaldte Vela-
ro-tog, der har bedre accelerationsevne. Dette togmateriel
er allerede i drift flere steder.
Mellem København og Odense kan spares 12 sekunder,
mellem Odense og Århus 59 sekunder og mellem Århus og
Ålborg 22 sekunder.
Tillæg
Køretidstillæg er beregnet efter fælles metode udarbejdet
af Trafikstyrelsen, Banedanmark og DSB i 2013 og doku-
menteret i notatet ”Metode til at fastlægge køretider på
jernbanen i planlægningsprojekter” af DSB, Banedanmark
og Trafikstyrelsen, 21. februar 2013. Metoden tager ud-
gangspunkt i UIC-tillæg. Desuden har den yderligere til-
læg på strækninger med inhomogen drift eller høj kapaci-
tetsudnyttelse.
Side 2 (3)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Notat
Dato 23. maj 2014
Metoden giver mulighed for at fravælge disse ekstratillæg
i særlige tilfælde, jf. side 3 i ovennævnte notat: ”I visse
tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at nogle togsy-
stemer ikke anvender tillægsfaktoren, da den kortest mu-
lige køretid har særlig høj prioritet. Det kan være tilfældet
for eksempelvis timemodeltog”.
Et fravalg af disse tillæg, hvad angår Timemodeltogene, er
således velmotiveret i dette tilfælde.
Opholdstider
I beregningen forudsættes behov for samme opholdstider,
som i dag benyttes i ICE-systemet i Tyskland, dvs. 3,0
minutter på de største ICE-stationer og 2,0 minutter på de
mindre ICE-stationer inkl. teknisk tid. Som det fremgår, er
der med de beregnede køretider mulighed for en samlet
opholdstid inkl. teknisk tid på 3 minutter og 38 sekunder i
Odense og 5 minutter og 57 sekunder i Århus. De over-
skydende sekunder kan alternativt virke som robustheds-
skabende ved forsinkelser på strækningerne.
Bedre ind- og udstigningsforhold end det forudsatte ICE
fås fx i Stadler NRLA-tog med topfart 249 km/t, der har
11 døre og lavgulv i et togsæt på 200 meter. SBB har be-
stilt 29 af disse togsæt til levering i 2019. Nuværende
ICE4 har højgulv og 7 døre på 200 meter.
På den baggrund vurderes højhastighedsmateriel med
bedre ind- og udstigningsforhold skønsmæssigt at reduce-
re belastningen på mest kritiske dør med 20-25%. Passa-
gerudvekslingstiden kan formentlig reduceres yderligere
pga. lavgulv.
Hermed vil kunne skabes endnu større robusthed i køre-
planen.
Side 3 (3)