Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1401944_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. september 2014
2014-3760
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. september stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 1019:
Ministeren bedes redegøre for, hvilken passagerfremgang og øget markedsan-
del kollektiv transport har oplevet i Schweiz siden indførelsen af en taktkøre-
plan med fokus på optimale skiftetider mellem hurtige og langsommere tog,
samt den øvrige kollektive trafik.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som oplyser følgende:
”I Schweiz har man oplevet en passagerfremgang på 40 % efter indførelsen af
den taktfaste knudepunktskøreplan i 2004, ifølge en svensk undersøgelse (Tri-
vector rapport 2009:73).
I Schweiz indførte man i 2004 et køreplansprincip, de kalder Bahn 2000. Bahn
2000 består af tre overordnede principper samt en udvidelse af trafikudbuddet.
Det første princip er en taktfast køreplan, dvs. at togene afgår på faste minuttal
og med faste intervaller. Det andet princip er knudepunktskøreplanen, hvor
alle tog mødes på knudepunktsstationerne rundt om de samme minuttal. Det
tredje princip er den meget langsigtede planlægning af investeringer og køre-
planer – lokaltrafikken planlægges med en 10 års horisont og fjerntrafikken
med 20 års horisont.
Det har ikke været muligt at finde data om udviklingen i den kollektive trafiks
markedsandel i Schweitz, indenfor fristen. Det kan dog på baggrund af Euro-
stats tal fra 2010 siges, at i Schweiz har toget en meget høj markedsandel på op
imod 18 %. I Danmark er togets markedsandel i samme datasæt opgjort til ca.
10 %, hvilket også er en høj markedsandel set i forhold til resten af Europa.
Gennemsnittet ligger lige omkring de 8 %.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401944_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke