MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. december 2014
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. september 2014 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1011:
Ministeren bedes i forlængelse af svar på TRU alm. del spm. 769, hvor det
fremgår, at der frem til maj 2014 er brugt 45 mio. kr. på "Fremtidens Tog",
komme med en opdateret status for de samlede omkostninger til projektet samt
skøn for de samlede omkostninger, når projektet er afsluttet, herunder en op-
deling på eksterne rådgivere, egne lønomkostninger og øvrige omkostninger.
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt DSB, som har oplyst:
”Samtlige omkostninger til Fremtidens Tog (interne, eksterne samt konsulent-
indkøb) udgør 57 mio. kr. inkl. moms i perioden fra 2012 til og med september
2014 og er dermed afholdt i den indledende fase.
På nuværende tidspunkt er det DSB’s estimat, at den samlede programomkost-
ning fra forberedelse- til modtagelsesfasen er i størrelsesordenen 800 mio. kr.
ved indkøb af 3 togtyper. Af dette beløb forventes 50-75% at gå til eksterne råd-
givere, mens DSB forventer at skulle bruge 10-15 interne FTE’er i 13 år.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke