PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 17. oktober 2014

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPCLV

Sags nr.: 1404450

Dok nr.: 1545128

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. juli 2014 stillet

følgende spørgsmål nr. 999 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 999:

’’Hvor mange ressourcer opgjort i kr. og opdelt for hver af de fem regioner og

henholdsvis i type 1-diabetiker og type 2-diabetiker bruges årligt til behandling

og forebyggelse af patienter med diabetes i regionerne?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet Danske Re-

gioner om et bidrag, som oplyser følgende:

”Der er udarbejdet et skøn for de variable omkostninger baseret på DRG-

værdien relateret til behandling af patienter med diabetes i sygehussektoren.

Der er afgrænset til patienter med aktionsdiagnose DE10* (type 1-diabetes) og

DE11* (type 2-diabetes). Diabetespatienter vil dog ofte blive behandlet for an-

dre lidelser som følge af deres diabetes, eksempelvis fodsår, hvilket ikke

fremgår af opgørelsen.

Hertil kommer, at det ikke er muligt at vurdere udgifter til forebyggelse i syge-

hussektoren. Skønnet er baseret på DRG-værdien af den ambulante og stati-

onære behandling af patienter med den pågældende diagnose i sygehusregi.

DRG-værdien angiver produktionsværdien af de ydelser, der er leveret, og ud-

trykker et gennemsnit for alle offentlige sygehuse.

Det er dermed ikke et udtryk for de reelle udgifter relateret til behandlingen

men et skøn herfor. I DRG-værdien indgår desuden alene de variable omkost-

ninger som for eksempel løn, rengøring, forplejning, administration mv. Der

indgår ikke omkostninger til fx husleje eller afskrivninger.

Derfor er nedenstående skøn ikke retvisende for den samlede produktions-

værdi (skøn for omkostning) anvendt til behandling og forebyggelse af patien-

ter med type 1- eller/og type 2-diabetes. Det samme gælder for antallet af

unikke patienter. Skønnene er undervurderede i forhold til de reelle omkost-

ninger til behandling og forebyggelse af patienter med diabetes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Tabel 1. Aktivitet i sygehusvæsenet relateret til behandling af type 1-

diabetes

Antal unikke

Samlet

Bopælsregion

patienter

Produktionsværdi, kr.

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Hele landet

2.620

5.696

5.796

7.602

3.515

25.229

33.140.761

69.845.914

78.182.936

113.532.610

53.028.164

347.730.385

Note: Der er afgrænset til diagnosekode, DE10*

Kilde: Aktivitet registreret i det DRG-grupperede Landspatientregisteret 2013 per 10. marts2014,

opgjort i Takstsystem 2014.

Tabel 2. Aktivitet i sygehusvæsenet relateret til behandling af type 2-

diabetes

Antal unikke

Samlet

Bopælsregion

patienter

Produktionsværdi, kr.

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Hele landet

3.661

6.623

10.691

13.315

5.000

39.290

36.757.116

56.874.118

84.436.103

153.758.774

53.464.229

385.290.340

Note: Der er afgrænset til diagnosekode, DE11*

Kilde: Aktivitet registreret i det DRG-grupperede Landspatientregisteret 2013 per 10. marts 2014,

opgjort i Takstsystem 2014

Tabel 3. Aktivitet i sygehusvæsenet relateret til behandling af type 1- og

2-diabetes

Antal unikke

Samlet

Bopælsregion

patienter

produktionsværdi

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Hele landet

6.082

12.091

16.018

20.445

8.319

62.955

69.897.877

126.720.032

162.619.039

267.291.384

106.492.393

733.020.725

Note: Der er afgrænset til diagnosekode, DE10* og DE11*

Kilde: Aktivitet registreret i det DRG-grupperede Landspatientregisteret 2013 per 10. marts2014,

opgjort i Takstsystem 2014

Det samlede skøn for behandling af patienter med diagnosen, DE10*, for type

1 diabetes og diagnosen, DE11*, type 2 diabetes er dermed 733 millioner kro-

ner. Bemærk som angivet ovenfor, at skønnet er undervurderet, da det ikke er

muligt at adskille behandling og forebyggelse, og at der derfor kan være om-

kostninger relateret til forebyggelse, som ikke indgår i opgørelsen. Herudover

indgår alene et skøn for omkostninger relateret til behandling, hvor kontaktår-

sagen er diabetes og dermed ikke relaterede sygdomme, som er opstået som

konsekvens af diabetes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Udgifter til diabetesbehandling almen praksis, hos speciallæger og fod-

terapeuter

Da diabetesrelaterede behandlinger bliver ofte registreret under samme ydel-

seskode, som behandlinger, der ikke er diabetesrelaterede, er det ikke muligt

at opgøre nøjagtigt udgifterne til patienter med diabetes isoleret set. Så selv-

om visse lidelser kan forekomme hyppigere blandt diabetikere, bliver udgiften

hertil ikke registreret separat. Nedenstående tabel 4 viser derfor udelukkende

udgifterne til ydelser, hvor der findes decideret ydelseskoder forbeholdt for di-

abetikere.

Nogle praktiserende læger registrerer almindelige konsultationer i stedet for

diabetesforløb. Nedenstående tal er derfor ikke repræsentative for, hvad der

rent faktisk er blevet brugt på diabetikere i almen praksis. Dvs. at den faktiske

udgift til diabetikere er højere, end det fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Udgifter til diabetesbehandling, kr.

Almen lægehjælp

Fodterapi

Bopælsregion

- 0107 - Forløbs-

speciale 54

diabetes

Nordjylland

3.469.914

9.150.412

Midtjylland

8.208.416

17.219.235

Syddanmark

7.057.498

17.877.949

Hovedstaden

19.345.357

20.629.134

Sjælland

8.348.762

13.812.608

Hele landet

46.429.947

78.689.339

Kilde: CSC Scandihealth, 2013

Total

12.620.326

25.427.651

24.935.447

39.974.491

22.161.370

125.119.286

Diabetespatienter får typisk tre specifikke ydelser hos øjenlæger, gengivet i

tabel 5. Ydelseskode 3501 (Retin Fotokoagulat) er en decideret ydelseskode

forbeholdt for diabetikere, men kan også indeholde andre patienter. Hvad an-

går ydelseskoderne 2002 (Diagn. forandr. Øje) og 3505 (Fundus foto) anven-

des disse ydelseskoder til diabetespatienter, men indeholder også et betyde-

ligt antal af andre patienter. Det ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af

udgifterne, der alene omhandler diabetespatienter.

Tabel 5. Udgifter til diabetesbehandling, Speciallæge, kr.

Speciallæge -

2002 –

Bopælsregion

3501 – Retin

3505 –

Diagn.

Fotokoagulat

Fundus foto

forandr. øje

Nordjylland

81.153

9.349.621

9.501.980

Midtjylland

152.604

17.692.131

22.676.593

Syddanmark

104.531

18.255.243

17.326.118

Hovedstaden

179.222

25.923.107

29.190.381

Sjælland

8.541

11.876.542

12.034.554

Hele landet

526.051

83.096.643

90.729.626

Kilde: CSC Scandihealth, 2013

Total

18.932.754

40.521.328

35.685.892

55.292.709

23.919.637

174.352.320

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

De samlede udgifter i praksissektoren til diabetespatienter viser derfor ikke et

retvisende billede og kan alene anvendes som en indikator for det faktiske ud-

giftsniveau.

Udgifter til medicin

Nedenstående tabel viser udgifter til diabetesmedicin i 2013. Tallene omfatter

udgifterne til medicintilskud til behandling af type1- og 2-diabetikere samt sy-

gehusenes udgifter til diabetesmedicin fordelt på regioner.

Tabel 6. Omsætning af diabetesmedicin i 2013, mio. kr.

Bopælsregion

I alt

Heraf tilskud

Nordjylland

91,4

67,8

Midtjylland

190,5

142,1

Syddanmark

187,1

138,3

Hovedstaden

247,6

182,7

Sjælland

150,0

112,5

Hele landet

866,6

643,4

Kilde: medstat.dk

Heraf sygehus

1,0

2,1

3,9

1,6

10,8

Det bør i øvrigt bemærkes, at de offentlige udgifter er angivet i kolonne 2 og 3.

Kolonne 1 (I alt) indeholder også patienternes egenbetaling ved køb af diabe-

tesmedicin på apoteket.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Danske Regioner og hæfter mig

ved, at der, udover de fremlagte skøn for de direkte udgifter til behandlingen af

patienter med diabetes, kan forekomme andre afledte offentlige udgifter foran-

lediget af sygdommen bl.a. udgifter i plejesektoren, offentlige sociale ydelser,

produktionstab på grund af uarbejdsdygtighed og for tidlig død mv.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Cecilia Lawson Vinje