Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. oktober 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPCLV
Sags nr.: 1404450
Dok nr.: 1545128
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 999 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 999:
’’Hvor mange ressourcer opgjort i kr. og opdelt for hver af de fem regioner og
henholdsvis i type 1-diabetiker og type 2-diabetiker bruges årligt til behandling
og forebyggelse af patienter med diabetes i regionerne?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet Danske Re-
gioner om et bidrag, som oplyser følgende:
”Der er udarbejdet et skøn for de variable omkostninger baseret på DRG-
værdien relateret til behandling af patienter med diabetes i sygehussektoren.
Der er afgrænset til patienter med aktionsdiagnose DE10* (type 1-diabetes) og
DE11* (type 2-diabetes). Diabetespatienter vil dog ofte blive behandlet for an-
dre lidelser som følge af deres diabetes, eksempelvis fodsår, hvilket ikke
fremgår af opgørelsen.
Hertil kommer, at det ikke er muligt at vurdere udgifter til forebyggelse i syge-
hussektoren. Skønnet er baseret på DRG-værdien af den ambulante og stati-
onære behandling af patienter med den pågældende diagnose i sygehusregi.
DRG-værdien angiver produktionsværdien af de ydelser, der er leveret, og ud-
trykker et gennemsnit for alle offentlige sygehuse.
Det er dermed ikke et udtryk for de reelle udgifter relateret til behandlingen
men et skøn herfor. I DRG-værdien indgår desuden alene de variable omkost-
ninger som for eksempel løn, rengøring, forplejning, administration mv. Der
indgår ikke omkostninger til fx husleje eller afskrivninger.
Derfor er nedenstående skøn ikke retvisende for den samlede produktions-
værdi (skøn for omkostning) anvendt til behandling og forebyggelse af patien-
ter med type 1- eller/og type 2-diabetes. Det samme gælder for antallet af
unikke patienter. Skønnene er undervurderede i forhold til de reelle omkost-
ninger til behandling og forebyggelse af patienter med diabetes.