Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1392792_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. august 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPFRE
Sags nr.: 1404440
Dok nr.: 1508810
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 997 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Julie
Skovsby (S).
Spørgsmål nr. 997:
”Ministeren bedes oplyse, om Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2010, der
skulle hjælpe vagtlæger med at stille diagnosen hos patienter med atypiske
symptomer på en blodprop, bliver fulgt i de fem regioner.”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at sundhedsvæsenet sikrer et højt niveau af patientsik-
kerhed. Jeg går derfor ud fra, at de enkelte sundhedspersoner udviser omhu
og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af deres virksomhed, og at myndig-
heder, herunder regioner og sygehuse, sikrer rammerne derfor.
Pligten til at udvise om omhu og samvittighedsfuldhed følger af autorisations-
lovens § 17 og er en retlig standard, der løbende udvikles, og som blandt an-
det kan udledes af Sundhedsstyrelsens faglige vejledninger, f.eks. Sundheds-
styrelsens vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske bryst-
smerter fra 2010. Endvidere kan indholdet af standarden udledes af afgørelser
fra Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Sundhedsstyrelsen fører bl.a. tilsyn med, at sundhedspersoner udviser den
fornødne omhu og samvittighedsfuldhed i deres virksomhed, herunder i fornø-
dent omfang følger eventuelle, relevante faglige vejledninger. Formålet med
tilsynet er blandt andet at identificere personer, som kan udgøre en risiko for
patienterne, men også at identificere områder, procedurer m.v. inden for be-
handlingen, der mere generelt kan udgøre en risiko for patientsikkerheden.
Sundhedsstyrelsen har som led i sit tilsyn med sundhedspersoner mulighed
for tage initiativ til en række konkrete tilsynsforanstaltninger, f.eks. skærpet til-
syn, fagligt påbud, midlertidig eller permanent virksomhedsindskrænkning eller
autorisationsfratagelse, hvis der er fare for patientsikkerheden og nærmere
bestemte betingelser i øvrigt er opfyldt.
Patienter har endvidere mulighed for at klage over konkrete sundhedspersons
virke til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der kan rette kritik mod sund-
hedspersonen, hvis ikke vedkommende har efterlevet normen for almindeligt
anerkendt faglig standard, eller til Patientombuddet over sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed, de såkaldte forløbsklager.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Frederik Rechenback Enelund