Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. september 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1404211
Dok nr.: 1533998
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 987 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 987:
”Synes ministeren, at det er fornuftigt, at danske patienter kan vælge at tage til
Malmø for at blive behandlet for f.eks. åreknuder til en fuld DRG-takst (ca.
15.600 DKK for forløb med ukomplicerede åreknuder), men i Danmark ikke
kan vælge et privathospital på samme vilkår, selv om DUF-taksten er betyde-
ligt lavere (ca. 9.400 DKK)?”
Svar:
Jeg kan henholde mig til min besvarelse af SUU spørgsmål nr. 979 og 980 af
11. august 2014, hvoraf det bl.a. fremgår, at tilskuddet til behandling i udlandet
højst svarer til DRG-taksten, hvilket er forskellig fra DUF-taksten, der er aftalt
med de danske privathospitaler under det udvidede frie sygehusvalg.
For god ordens skyld bemærkes det, at taksterne ikke har nogen betydning for
danske patienter, som modtager behandling her i landet. Disse patienter mod-
tager behandlingen vederlagsfrit, når behandlingen sker efter reglerne om det
udvidede frie sygehusvalg. Her skal patienterne således ikke selv lægge ud for
behandling – modsat hvis patienten efter reglerne i patientmobilitetsdirektivet
søger refusion for behandling modtaget i eksempelvis Sverige. Når en dansk
patient modtager behandling her i landet, er patienten omfattet af de centrale
patientrettigheder for behandling. Eksempelvis retten til udvidet frit sygehus-
valg og retten til hurtig udredning. Ved anvendelse af disse rettigheder er der
ikke krav om forhåndsgodkendelse, patienterne skal ikke selv lægge ud for
behandlingen, patienterne kan være sikre på at få hele behandlingsforløbet i
sygehusvæsenet vederlagsfrit, foruden at patienten er omfattet af de danske
klage- og erstatningsregler.
Baggrunden for anvendelse af DRG-taksterne, som det i øvrigt også er sket
hidtil, er, at der i medfør af direktivet skal være overensstemmelse mellem de
takster, som danske patienter modtager refusion efter, og de takster, som de
offentlige sygehuse skal anvende til at opkræve betaling for patienter fra andre
EU/EØS-lande.
Når man skal være konsekvent i takstanvendelsen, indebærer det, at der må
anvendes DRG-takster, idet disse afspejler de offentlige sygehuses udgifter til
en given behandling, mens DUF-taksterne aftales ved forhandling, og idet
DUF-taksterne kun omfatter et begrænset antal behandlinger.