Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1403112_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. september 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1404211
Dok nr.: 1534001
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 985 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 985:
”Kan ministeren bekræfte, at danskere i henhold til patientmobilitetsdirektivet
kan vælge hovedparten af ambulante behandlinger i f.eks. Malmø på et privat-
hospital fra dag ét, efter at de har fået en henvisning til behandling i det dan-
ske sundhedsvæsen, men ikke vil have mulighed for at vælge et dansk privat-
hospital til den samme behandling før efter to måneders ventetid?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at langt hoveddelen af de ambulante behandlinger, der tilby-
des i det offentlige danske sygehusvæsen ikke er omfattet af kravet om for-
håndsgodkendelse, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 1661 af 27. december 2013
om ret til sygehusbehandling m.v. Det indebærer, at regionsrådet ikke kan af-
slå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling, uagtet at regi-
onsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre of-
fentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse. Det skal dog
fortsat være samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville
være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, ligesom patien-
ten som udgangspunkt skal være henvist til behandlingen.
Som også nævnt i min besvarelse af 11. august 2014 på SUU spørgsmål nr.
980 kan direktivet på langt sigt medføre større interesse for at modtage be-
handling i andre EU/EØS-lande, men det er min forventning, at interessen vil
være begrænset, da vi allerede i dag har et meget udbygget sæt af patientret-
tigheder for behandling herhjemme. Eksempelvis retten til udvidet frit syge-
husvalg og retten til hurtig udredning. Ved anvendelse af disse rettigheder er
der ikke krav om forhåndsgodkendelse, patienterne skal ikke selv lægge ud for
behandlingen, og ophold og transport kan være bekostelig, når behandlingen
finder sted i andre EU/EØS-lande. Ved behandling her i landet i det offentlige
sygehusvæsen kan patienterne desuden være sikre på at få hele behandlings-
forløbet i sygehusvæsenet vederlagsfrit, foruden at patienten er omfattet af de
danske klage- og erstatningsregler. Det er nogle store fordele efter min opfat-
telse.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Anna Skat Nielsen