PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 29. september 2014

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: DEPTFE

Sags nr.: 1404204

Dok nr.: 1521282

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. juli 2014 stillet

følgende spørgsmål nr. 984 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Finn Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 984:

’’Ministeren bedes redegøre for Grønlands ordning med hensyn til udlevering

af lægeordineret medicin - herunder for økonomien - samt komme med en

vurdering af, hvad det i givet fald ville koste at indføre en lignende model i

Danmark, når man tager højde for modregning af de udgifter, der i dag bruges

til medicintilskud, sparet administration i forhold til de gældende regler for me-

dicintilskud, mulige rabatordninger ved det offentliges fælles indkøb af medi-

cin, faldende medicinforbrug, og andre forhold, der kan påvirke omkostnin-

gen.”

Svar:

Ministeriet har indhentet bidrag fra Departementet for Sundhed og Infrastruktur

i Grønland, som bl.a. oplyser følgende om Grønlands ordning med hensyn til

udlevering af lægeordineret medicin:

”Alt lægeordineret medicin udleveres uden beregning til patienter, der har bo-

pæl i Grønland jf. § 2 i Landsforordning nr. 15 af 1997-11-06 om Sundheds-

væsenets ydelser mv. Der ydes således fuldt tilskud til alle borgere, der har

folkeregisteradresse og bopæl i Grønland.”

Vedrørende indkøb af lægemidler oplyser Departementet for Sundhed og in-

frastruktur følgende:

”Grønlands indkøb af lægemidler sker via en indkøbsaftale med en større

dansk sygehusapoteks leverandør.”

Den grønlandske ordning indebærer således, at lægeordineret medicin udle-

veres gratis til patienter og der foretages indkøb af lægemidler fra centralt

hold.

I forhold til de direkte udgifter forbundet med indførelsen af den grønlandske

model i Danmark har ministeriet indhentet bidrag fra Statens Serum Institut

(SSI).

Baseret på lægemiddelsalg og finansieringen i 2013 anslår SSI, at den grøn-

landske model vil koste det offentlige yderligere 3,5 mia. kr. årligt. Dette svarer

til de danske borgeres egenbetaling i 2013, hvilket er 38 pct. af den samlede

omsætning af receptpligtig medicin.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

I den forbindelse skal det bemærkes, at SSI har fortolket ”lægeordineret medi-

cin” som receptpligtig medicin, og opgørelsen er derfor baseret på salg deraf.

Borgernes udgifter til håndkøbsmedicin er derfor ikke medregnet. Borgernes

udgifter er lig med den samlede omsætning fratrukket regionale og kommuna-

le tilskud.

Det skal desuden bemærkes, at når borgere vælger at købe et præparat, som

er dyrere end det billigste i gruppen af substituérbare præparater, vil borger-

nes udgifter være større, end hvad det er muligt at udbetale i tilskud (dvs. læ-

gemidlets pris er større end tilskudsprisen). Derfor overestimerer SSIs bereg-

ninger merudgifterne ved den grønlandske model, såfremt borgerne med den-

ne model kun vil få tilbudt det billigste præparat. Denne overestimering til

trods, må indførelse af den grønlandske model dog forventes at indebære be-

tydelige merudgifter for det offentlige.

Hvad angår mulige besparelser på administration i forhold til de gældende reg-

ler for medicintilskud, har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

Styrelsen oplyser, at 2014-driftsbudgettet for Medicintilskudssektionen er 1,3

mio. kr., som derfor er det maksimale beløb, der kan spares på administratio-

nen af den nuværende ordning.

I forhold til mulige rabatordninger ved det offentliges fælles indkøb af medicin

kan ministeriet henvise til den netop offentliggjorte rapport, som COWI har fo-

retaget på vegne af ministeriet, Danske Regioner og Finansministeriet: ”Analy-

se af indkøb af lægemidler i primærsektoren”.

Af analysen fremgår det bl.a., at der vurderes at være et besparelsespotentiale

på i omegnen af 10-15 %, såfremt der indføres en model med centrale udbud i

primærsektoren. Analysen finder imidlertid også, at det ikke er tydeligt, hvor-

vidt eventuelle opnåede besparelser er dels realiserbare og dels står mål med

afledte risici ved at ændre modellen. Herom konkluderes følgende i analysen:

”Den samlede risikovurdering indikerer således, at usikkerhederne omkring

indførelse af en model med centrale udbud har et omfang, hvor det ikke umid-

delbart kan anbefales at indføre udbud i primærsektoren i betydeligt omfang.”

En af de afledte risici, som fremføres i analysen, er, at indførelse af centrale

udbud på længere sigt kan føre til færre leverandører på det danske marked

og derved mindre konkurrence. Dette hænger sammen med, at centrale udbud

med lange udbudsperioder indebærer længere udelukkelse eller begrænsning

i salget i Danmark for leverandører, der ikke vinder udbuddene.

Trods eventuelle besparelser ved det offentliges fælles indkøb af medicin og

modregning af udgifter til administration af den nuværende medicintilskuds-

ordning, vurderes den grønlandske model således samlet set at ville medføre

betydelige merudgifter for det offentlige.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Thomas le Fevre