Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. august 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1404157
Dok nr.: 1504952
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 979 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 979:
”Kan ministeren oplyse, om patientmobilitetsdirektivet giver danske patienter
ret til frit valg på 90 % af al ambulant behandling i eksempelvis Malmø?”
Svar:
Med patientmobilitetsdirektivet og den danske implementering heraf, jf. lov nr.
1638 af 26. december 2013, er der skabt en fælles ramme, der regulerer pati-
enters adgang til behandling i andre EU-lande baseret på traktatens regler om
fri bevægelighed for tjenesteydelser. Direktivet tager udgangspunkt i EU-
domstolens retspraksis og fastslår, at patienterne har adgang til behandling i
andre EU-lande i det omfang, de har ret til den pågældende behandling i deres
hjemland. For visse behandlinger kan der stilles krav om forhåndsgodkendel-
se.
I de danske regler er det udmøntet således, at det for visse sygehusbehand-
linger som udgangspunkt en betingelse for at kunne få refusion, at patienten
har søgt regionsrådet om forhåndsgodkendelse, før behandlingen påbegyn-
des. Der skal søges om forhåndsgodkendelse for behandlinger, der kræver
indlæggelse i mindst en nat, eller ved specialiserede behandlinger.
Ambulant behandling, der ikke er specialiseret, er således som udgangspunkt
ikke omfattet af kravet om obligatorisk forhåndsgodkendelse.
I tilknytning til ovenstående vil jeg gerne fremhæve, at direktivet – som det og-
så fremgik af lovforarbejderne til lovforslag L 33 fremsat den 3. oktober 2013 –
alene vedrører grænseoverskridende sundhedsydelser. Det tilkommer fortsat
Danmark og de øvrige medlemsstater at beslutte, hvordan de vil indrette deres
sundhedsvæsener, herunder i hvilket omfang man vil inddrage private syge-
huse og klinikker i løsningen af de offentligt finansierede sundhedstilbud. Det
er således understreget i direktivets betragtning nr. 4, at medlemsstaterne har
ansvaret for at levere sikre, effektive og kvantitativt tilstrækkelige sundheds-
ydelser af høj kvalitet til borgerne på deres område.
Den nationale indretning af det danske sundhedsvæsen og tilhørende patient-
rettigheder, eksempelvis det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens §
87, finder således anvendelse i forhold til behandling af dansk sikrede perso-
ner på private sygehuse, klinikker m.v. i Danmark.