Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 23. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1403863
Dok nr.: 1518200
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 973 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-
stian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 973:
’’Ministeren for sundhed og forebyggelse sagde på samrådet i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget den 20. maj 2014, at BDS (Bodily Distress Syndrome)
kommer med i WHO´s diagnoseklassifikationssystem i 2017. Kan ministeren
bekræfte, at der fortsat er stor uenighed om dette, og hvordan kan ministeren
i bekræftende fald tillade, at der allerede i flere år har været anvendt en diag-
nose i Danmark, som måske slet ikke kommer til at indgå i diagnoseklassifika-
tionssystemet
fra 2017?”
Svar:
På samrådet den 20. maj 2014 nævner jeg BDS (Bodily Distress Syndrome).
Der er grund til at præcisere, at BDS anerkendes som en forskningskode og
endnu ikke optræder som forslag til sygdomsklassifikation. I nærhed hertil er
imidlertid BDD (Bodily Distress Disorder), der indgår som forslag i WHO´s di-
agnoseklassifikationssystem i 2017. Statens Serum Institut har oplyst mig, at
der fortsat er diskussion af koderne og kode-teksterne samt deres placering i
ICD-11. Det vides derfor endnu ikke, hvordan WHO´s diagnoseklassifikations-
system i 2017 falder ud.
Uddybende har Statens Serum Institut oplyst mig følgende:
”WHO’s seneste og gældende version af sygdomsklassifikationen International
Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems, er den 10.
revision i rækken af revisioner, kaldet ICD-10 i daglig tale.
Det vil altid være en afvejning af om en sygdom – en diagnose eller et hel-
bredsproblem eller en anden henvendelsesårsag til sundhedsvæsenet - skal
have sin egen kode, således at detaljeringsgraden øges, eller om det er mere
hensigtsmæssigt at lade en række tilstande være samlet under et og dermed
registrere og kode på et mere over-ordnet niveau. Det er således ikke alle di-
agnoser der har sin egen kode i ICD-10.
En ny sygdomstilstand vil oftest blive erkendt, beskrevet og drøftet i det inter-
nationale kliniske miljø, inden der etableres faglig konsensus internationalt om
definition, term, placering mv. for sygdommen eller helbredsproblemet i den in-
ternationale sygdoms-klassifikation ICD. Klassifikationssystemet er således