Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1403858
Dok nr.: 1513546
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 968 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-
stian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 968:
’’Vil ministeren redegøre for risikoen for at overse en fysisk sygdom i forbindel-
se med diagnosticering og behandling af funktionelle lidelser? I en undersø-
gelse foretaget i 2005–2008 hvor 120 patienter deltog, blev 5 patienters fysi-
ske lidelser overset. Det svarer til 12.500 oversete fysiske lidelser hvis
300.000 mennesker lider af funktionel lidelse. Mener ministeren, at det er be-
tryggende, og hvordan forholder ministeren sig til disse tal?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Den diagnostiske proces er en af sværeste og mest udfordrende dele af
mange patientforløb. Det samlede kliniske billede afgør, hvordan en behand-
lende læge vurderer og klassificerer en given patients sygdom eller tilstand.
Den enkelte læge må i relation til en patient tage stilling til hvilke symptomer
mv. vedkommende patient frembyder og overveje hvilke/ hvilken eventuel
sygdomstilstand dette afspejler og dermed hvilken diagnose eller diagnoser
lægen finder bedst beskriver patientens samlede sygdomsbillede. Denne vur-
dering udgør et øjebliksbillede, og symptomer, fund og vurdering kan godt væ-
re anderledes ved en senere undersøgelse ved den samme eller en anden
læge. Der vil altid være en risiko for at noget overses i denne proces, en risiko
som lægen, ved udvisning af omhu og samvittighedsfuldhed skal søge at mi-
nimere. Det er herunder væsentligt at lægen informerer patienten om sine di-
agnostiske overvejelser, og at patienten informeres om symptomer og tegn
som bør foranledige en genhenvendelse.
Alle patienter, inklusive patienter med et symptombillede der peger på tilstede-
værelse af en funktionel lidelse, bør tilbydes den udredning, der i den konkrete
situation vurderes relevant i forhold til en afklaring af patientens helbredssitua-
tion, ligesom en ændring af patientens helbredssituation bør medføre en re-
vurdering. Samtidig fremhæves det som et problem i forhold til patienter med
funktionelle lidelser, at de ofte gennemgår en meget ekstensiv og langvarig
udredning, som genererer mange såkaldte negative fund. Det vil sige at det
bekræftes at der ikke ved undersøgelsen er tegn til, at der er noget galt, og pa-
tienterne gives ikke en forklaring på deres symptomer og fastholdes i usikker-