Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1398270_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1403855
Dok nr.: 1513478
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 967 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-
stian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 967:
’’Hvad vil ministeren gøre for at tage kritikken af DSAM's (Dansk Selskab for
Almen Medicinsk) vejledning til de praktiserende læger vedrørende funktionel-
le lidelser alvorligt?”
Svar:
Det er mit indtryk, at DSAM's vejledning til de praktiserende læger vedrørende
funktionelle lidelser generelt er blevet velmodtaget i de lægefaglige kredse.
Jeg skal herudover understrege, at det er et sundhedsfagligt spørgsmål, hvor-
dan forskellige symptomer og tilstande skal undersøges, diagnosticeres og
behandles. På områder, hvor der er faglig tvivl og forskellige faglige opfattel-
ser, må de søges afklaret gennem fortsat forskning og debat på et fagligt, vi-
denskabeligt grundlag.
Uddybende har jeg derfor indhentet nedenstående bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som jeg henholder mig til:
”Der udarbejdes kliniske vejledninger i forskellige sammenhænge i Danmark,
herunder udarbejder forskellige lægevidenskabelige selskaber vejledninger til
brug for deres medlemmer. Sundhedsstyrelsen er ikke involveret i udarbejdel-
sen af disse vejledninger, og godkender dem ikke, men finder generelt at det
er positivt at der udarbejdes evidensbaserede kliniske vejledninger.
DSAM sendte i 2011 et udkast til en klinisk vejledning om funktionelle lidelser
til brug i almen praksis i høring. Almen praksis får ofte henvendelser fra patien-
ter med symptomer, som der ikke kan findes en medicinsk forklaring på, og
vejledningen var derfor efterspurgt i almen praksis. Der indkom en række hø-
ringssvar fra andre videnskabelige selskaber, foreninger og private, herunder
en række kritiske høringssvar.
Sundhedsstyrelsen fremsendte også bemærkninger til høringsudkastet, her-
under bl.a. at vejledningen i højere grad burde lægge op til tværfagligt samar-
bejde og at man i vejledningen med fordel kunne nævne pakkeforløb for pati-
enter med uspecifikke symptomer, som kunne være kræft ligesom styrelsen
præciserede brugen af ICD-10 på konkrete områder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med udgangspunkt i høringssvarene udarbejdede DSAM i 2013 den endelige
udgave af vejledningen”.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sarah Bang Refberg