Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1398303_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1403854
Dok nr.: 1512972
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 966 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-
stian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 966:
’’Kan ministeren bekræfte, at den forskning ministeren refererede til på samrå-
det i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 20. maj 2014, som viser, at
25% af de patienter forskningsklinikken for funktionelle lidelser behandler bli-
ver raske, er baseret på 44 patienter? Og vil ministeren i bekræftende fald op-
lyse, hvordan et så spinkelt forskningsresultat kan danne udgangspunkt for
ændringer af love og for diagnosticering og behandling af 300.000 patienter?”
Svar:
Jeg skal til besvarelsen henvise til mit svar på SUU alm. del spørgsmål 612
(folketingsåret 2013-2014), hvor der til besvarelsen er indhentet bidrag fra Re-
gion Midtjylland. Af besvarelsen fremgår bl.a. følgende:
”Afdelingen har i lighed med de fleste andre behandlingsafdelinger i Danmark
ikke en rutinemæssig opfølgning af alle patienterne, men der er foretaget 2
randomiserede kontrollerede behandlingsforsøg, hvori der deltog i alt 239 pa-
tienter, som viste god effekt af afdelingens behandlingsprogrammer.
I det første studie blev psykologisk behandling (kognitiv adfærdsterapi i grup-
pe) sammenlignet med sædvanlig behandling ved egen læge eller henvisende
læge. 3 ud af 4 patienter oplevede en bedring. Hver anden patient profiterede
tydeligt af behandlingen, og hver fjerde patient blev så godt som helbredt.
I det andet studie blev en nyere psykologisk behandling (mindfulness gruppe-
behandling) sammenlignet med en individuel korttids-behandling ved en af af-
delingens læger. Patienter i begge grupper havde det bedre 1 år efter behand-
lingen. Igen profiterede hver anden patient tydeligt, og hver fjerde viste en
markant forbedring. Patienter i mindfulness gruppen viste en meget hurtigere
bedring. Disse patienter klarede sig også betydeligt bedre på arbejdsmarkedet
med færre førtidspensioner et år efter behandlingen”.
Supplerende kan jeg oplyse, at forskning udgået fra forskningsklinikken for
funktionelle lidelser ikke har ændret ved lovgivningen. Lægen må anvende den
diagnose der findes bedst egnet på det pågældende tidspunkt. Dette kræver
ikke ændringer i lovgivningen på sundhedsområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med henvisning til min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 964 (folketings-
året 2013-2014), fremgår det bl.a. at forskningsklinikken har samarbejde med
flere udenlandske forskningsinstitutioner og derudover baserer behandlingen
på forskning fra både indland- og udland. En række af forskningsklinikkens
undersøgelses- og behandlingstilbud svarer til, hvad der tilbydes patienter i
udlandet. Forskningsklinikken dækker dog hele viften af tilbud i udlandet”.
Endelig kan jeg oplyse, at der påhviler læger og andet autoriseret personale et
ansvar for at være omhyggelige og samvittighedsfulde ved udredning, diagno-
sticering og behandling af sygdomme – det vil bl.a. sige, at de løbende bør sik-
re sig seneste viden om udviklingen i sygdomme, udrednings- og behandling,
herunder anvende de metoder der viser god effekt.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sarah Bang Refberg