Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1403851
Dok nr.: 1512858
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 964 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-
stian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 964:
’’Vil ministeren oplyse, hvori forskningsklinikken for funktionelle lidelsers sam-
arbejde med andre afdelinger og udlandet består, herunder konkrete eksem-
pler på, hvad samarbejdet omfatter, og om de undersøgelser og fysiske be-
handlinger, som mange patientgrupper tilbydes i udlandet indgår i samarbej-
det?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra
Region Midtjylland, som jeg henholder mig til:
”Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) har et omfattende samar-
bejde med danske og udenlandske forskningsmiljøer og kliniske afdelinger.
Som eksempler på nyere samarbejdspartnere kan nævnes Karolinska Institut-
tet, Institutionen för Klinisk Neurovetenskap, Stockholm. Dette samarbejde
drejer sig om udvikling af en internet-baseret behandling, herunder teknologi-
overførsel og udvikling af en dansk IT-platform og behandlingsprogram. Som
eksempel på et mangeårigt samarbejde kan nævnes, at forskningsklinikken
deltager i en af WHO nedsat arbejdsgruppe omkring udvikling og undervisning
i et diagnostisk interview til klinisk- og forskningsmæssig brug kaldet SCAN
(Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry). Der er deltagere i
gruppen fra hele verden. FFL er udnævnt til europæisk IT-center og har an-
svaret for den sektion af interviewet, der omhandler fysiske symptomer.
Forskningsklinikken arbejder både på programmør- og lægeniveau tæt sam-
men med Center for Neuromodulation, Morsani College of Medicine University
of South Florida, Tampa, USA, som er det amerikanske IT-center.
FFL henviser ikke patienter til behandling eller undersøgelse i udlandet. Om-
kring behandlingen af patienter med kronisk træthedssyndrom/ME har forsk-
ningsklinikken et formaliseret samarbejde med Infektionsmedicinsk Afdeling
ved Aarhus Universitetshospital. Patienter med træthed som hovedsymptom,
og som er diagnostisk uafklarede, bliver initialt indlagt på Infektionsmedicinsk
Afdeling og afklaret før den videre behandling på FFL. Der er i dette samar-
bejde udviklet et standard undersøgelsesprogram. Programmet er udviklet på
baggrund af instrukserne fra ME-senteret på Oslo Universitetssykehus, og
endvidere har Wolfson Institute of Preventive Health, Barts and The London