Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1400976_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 22. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBBM
Sags nr.: 1403977
Dok nr.: 1520124
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 958 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 958:
’’Ministeren bedes kommentere henvendelse til WHO af 26. maj 2014, jf. SUU
alm. del – bilag 499.”
Svar:
Som henvendelsen til WHO af 26. maj 2014 også henviser til, afholdes den 6.
partskonference under WHO’s rammekonvention om tobakskontrol (COP6) i
Moskva den 13. - 18. oktober 2014. På partskonferencerne drøfter partslande-
ne afhængigt af dagsordenen bl.a. fremskridtsrapporter om gennemførelsen af
forpligtelserne i konventionen, udkast til retningslinjer m.v. med henblik på
vedtagelse, ligesom parterne tager beslutning om arbejdsprogrammer og bud-
getter med henblik på udmøntning af forpligtelserne i konventionen. Jeg kan
bekræfte, at såvel røgfri tobaksprodukter og e-cigaretter og lignende nikotin-
holdige produkter er på dagsorden for COP6, hvor drøftelserne vil tage ud-
gangspunkt i to WHO rapporter offentliggjort på WHO’s hjemmeside:
http://apps.who.int/gb/fctc/E/E_cop6.htm.
Særligt i forhold til spørgsmålet om e-cigaretter hæfter jeg mig ved, at vi i EU
jo netop har vedtaget et nyt tobaksvaredirektiv (direktiv 2014/40/EU), der som
noget nyt også fastsætter regler for fremstilling, præsentation og salg af niko-
tinholdige e-cigaretter. E-cigaretter, der reguleres efter det nye tobaksvaredi-
rektiv, skal umiddelbart kunne sælges frit på markedet, når produktet er notifi-
ceret over for den kompetente myndighed i det pågældende medlemsland, og
i øvrigt lever op til direktivets krav. Det gælder bl.a. en række kvalitets- og sik-
kerhedskrav, krav om advarselsmærkning og bedre forbrugeroplysning.
Vi skal derfor se på, hvilken regulering der skal gælde for e-cigaretter i Dan-
mark. Jeg vil i løbet af dette efterår invitere Folketingets partier til en drøftelse
af, hvordan vi fremadrettet vil regulere e-cigaretter i Danmark.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Brit Borum Madsen