Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1401655_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 24. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1403828
Dok nr.: 1531473
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 952 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-
mann (V).
Spørgsmål nr. 952:
’’Ministeren bedes oplyse, hvad der ligger til grund for, at Regionerne Nordjyl-
land, Midtjylland og Sjælland ikke har indberettet ventetid for ambulant be-
handling og dagbehandling for spiseforstyrrelser jf. www.venteinfo.dk ”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra
Danske Regioner, som jeg henholder mig til:
”Danske Regioner vil gerne starte med at påpege, at regionerne ikke juridisk
er forpligtet til at indberette til venteinfo.dk.
Hertil kommer, at venteinfo.dk har været anvendt således at opfattelsen har
været, at der er givet en ventetid i henhold til definitionen for venteinfo.dk:
”Ventetiden
til næste ledige tid for den patient, som ikke kræver særlige klini-
ske hensyn”
Hvorvidt den næste ledige tid har været anvendt i udrednings- eller behand-
lingsøjemed har der ikke været differentieret imellem, hvorfor der kun har væ-
ret oplyst en tid.
Regionerne har i forbindelse med indførslen af de nye rettigheder i psykiatrien
overvejelser om, hvorvidt man bør indberette tider til hhv. udredning og be-
handling, men har ikke haft behov for dette før.
Hvad angår dagbehandling anses dette for at være omfattet af begrebet am-
bulant behandling og helt overordnet begrebet behandling”.
Jeg kan supplerende oplyse, at Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse har
en tæt dialog med Danske Regioner om opfølgningen på de nye rettigheder i
psykiatrien og mulighederne for monitorering.
Endelig kan jeg henvise til, at
”Vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sy-
gehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter”
er un-
der revision som følge af udmøntningen af bestemmelser i lov nr. 743 af 25.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
juni 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om klage og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet.
Lovændringerne trådte i kraft den 1. september 2014 og indebærer, at sund-
hedslovens særregler vedr. psykiatriske patienters rettigheder ikke længere
gør sig gældende. Herved sikres ligestilling mellem psykiatriske og somatiske
patienter ved ret til frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet
og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v. Lovændringerne afspejler
sig i den nye vejledning.
Vejledning forventes udgivet i efteråret. Det kan forventes, at denne vejled-
ning vil kaste lys over eventuelle tvivlsspørgsmål.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sarah Bang Refberg