Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. august 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSGC
Sags nr.: 1403898
Dok nr.: 1515919
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 947 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 947:
’’Vil ministeren oplyse den forventede effekt af aldring på udviklingen i sund-
hedsudgifterne frem mod 2040? ”
Svar:
Ministeriet har ikke egne fremskrivninger i forhold til demografien frem mod
2040. Til brug for svar henviser jeg derfor til De Økonomiske Råd’s publikation,
Dansk Økonomi, 2009, der blandt andet i Kapitel II har fokus på sundhed, her-
under aldring.
I publikationen fremføres det, at sundhedsudgifterne vil stige, fordi antallet af
ældre stiger væsentligt i de næste årtier.
Der skelnes i publikationen mellem tre forskellige demografiske effekter, som
påvirker sundhedsudgifterne fremover. Dels er der en årgangseffekt, som
skyldes, at de store efterkrigsårgange er ved at nærme sig pensionsalderen.
Dels forventes fremtidige generationer at leve længere, således at de ældre
trækker på sygehussystemet i flere år. Endelig vil effekten af længere levetid
delvist blive modvirket af sund aldring. En sund aldring betyder, at vi bl.a. kan
være (erhvervs) aktive længere, vi kan tage vare på os selv i flere år, og vi kan
sænke antallet af læge- og sygehusbesøg pr. person. pr. år.
Nedenstående graf, der ligeledes kan findes på side 216 i publikationen, viser
de demografiske effekters betydning for udviklingen i sundhedsudgifter