Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1387075_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. juli 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPGRB
Sags nr.: 1403767
Dok nr.: 1491820
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 930 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 930:
’’Kan ministeren oplyse, om der er sket ændringer i det offentliges tilskud efter
en fedmeoperation? Hvis ja, hvilke ændringer er der da sket og hvornår? ”
Svar:
Det offentlige sygehusvæsen tilbyder vederlagsfri behandling efter en vurde-
ring af, hvilken behandling en person sundhedsfagligt har behov for.
Dette gælder også personer, der tidligere har fået foretaget en fedmeoperati-
on, og som har behov for opfølgende behandling, behandling af komplikationer
el. lign.
Hvad angår plastikkirurgisk korrektion efter massivt vægttab som følge af en
fedmeoperation, kan jeg oplyse, at der i 2013 udkom en faglig visitationsret-
ningslinje herom.
Det fremgår af visitationsretningslinjen, at faglige visitationsretningslinjer skal
være med til at sikre, at de rigtige patienter opereres, herunder bidrage til at
imødegå utilsigtede skred i indikationer for behandling på området. Endvidere
fremgår, at faglige visitationsretningslinjer har karakter af faglig rådgivning og
vil dermed indeholde anbefalinger til tilrettelæggelsen af virksomheden og an-
befalinger om god, faglig praksis.
Konkret indebærer retningslinjen for plastikkirurgisk korrektion efter massivt
vægttab, at patienter, som har opnået et vægttab på minimum 15 BMI-
enheder, og hvor vægttabet har været stabilt i mindst 6 måneder, efter visitati-
onsretningslinjen vil kunne få tilbudt plastikkirurgisk indgreb i offentligt regi på
baggrund af funktionelle indikationer.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Gertrud Rex Baungaard