Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1392207_0001.png
Notat til Folketingets Sundheds- og Forebyggelses Udvalg
For at besvare spørgsmålet, er det nødvendigt at forklare begrebet ’confounder’.
En confounder er en faktor der påvirker det udfald (sygdom) man studerer og som
forekommer forskelligt mellem eksponerede og ikke-eksponerede personer. Dermed
skævvrides den sammenhæng man undersøger:
Udfald
(sygdom)
Eksponering
Confounder
Dvs. at for at blive defineret som confounder skal følgende krav være opfyldt:
•
•
en confounder skal være en selvstændig risikofaktor for udfaldet
eksponering og confounder skal være associerede, dvs. påvirke hinanden
Et klassisk eksempel der illustrerer confounder problemstillingen er følgende:
Alkohol
Lungekræft
Rygning
Undersøger man sammenhængen mellem alkoholindtagelse og lungekræft, finder man at
alkohol øger risikoen for at få lungekræft. Tager man derimod i analysen hensyn til
rygevaner, finder man at der ikke er nogen sammenhæng mellem alkohol og lungekræft, da
den fundne sammenhæng skyldes at der er flere rygere blandt personer som drikker alkohol,
og at det derfor ikke er en årsagssammenhæng. Dvs. rygning er en vigtig confounder for
undersøgelse af sammenhængen mellem alkoholindtag og lungekræft.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392207_0002.png
Overfører vi nu denne viden til vindmøllestudiet ser figuren således ud:
Vindmølle-
støj
Hjertekar-
sygdom
Andre støj-
kilder
For at ’andre støjkilder’ skal kunne skævvride vores resultater, skal det opfylde kravene til en
confounder:
•
Første krav er, at det skal være en selvstændig risikofaktor for udfaldet. På nuværende
tidspunkt har forskning vist, at udsættelse for vejstøj og flystøj øger risikoen for
hjertekarsygdom, så for disse to støjkilder opfyldes første krav.
•
Andet krav er, at de ”andre støjkilder” skal fordele sig forskelligt mellem de personer
der er udsatte for vindmøllestøj og dem der ikke er udsatte for vindmøllestøj. Dette har
vi ikke umiddelbart nogen grund til at antage at de gør, især idet vi udvælger vores
sammenligningsgruppe (svarende til de
ikke
vindmøllestøj udsatte personer)
fra
samme geografiske lokalområde som personer der er udsatte for vindmøllestøj (se
resumé).
Dog vil vi, når data foreligger, teste denne antagelse ved forskellige statistiske tiltag:
o
Justering af analyserne for trafikmængde nær bolig (vej, fly, jernbane) samt for
geografiske forhold der kunne være associeret med anden støj eller
støjudbredelsen.
o
Foretage underanalyser for situationer hvor der ikke er nærliggende kilder til
anden støj.
En mulig confounder i vores studie er socioøkonomisk status. Forskning har vist, at
socioøkonomisk status påvirker risikoen for en række sygdomme. Desuden vurderer vi, at det
er sandsynligt, at der er forskel i socioøkonomisk status mellem personer der er udsatte for
vindmøllestøj sammenlignet med personer der ikke er udsatte, idet en bolig nær en vindmølle
må antages at være billigere end en tilsvarende bolig uden vindmølle. For at tage højde for
dette justerer vi alle vores statistiske analyser for forskellige mål for socioøkonomisk status,
blandt andet uddannelsesniveau og disponibel indkomst.
2