Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1392203_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 19. august 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSHM
Sags nr.: 1403799
Dok nr.: 1508448
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 926 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 926:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Forebyggelsesudval-
get den 20. juni 2014 redegøre nærmere for valget af den udenlandske støjek-
spert og dennes faglige baggrund i forbindelse med helbredsundersøgelserne
for vindmøllestøj?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
der udtaler følgende, som jeg henholder mig til:
”Kræftens Bekæmpelse er blevet bedt om at fremsende en projektbeskrivelse
til Sundhedsstyrelsen, der har henvendt sig til formanden for Sundhedsstyrel-
sens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed professor,
overlæge, dr. med. Jens Peter Bonde, Københavns Universitet, med henblik
på en vurdering af projektet fra udvalget samt fra en international ekspert.
Professor Bondes forslag om at bede docent Gösta Bluhm, Instituttet for Mil-
jømedicin, Karolinska Institutet, Stockholm vurdere projektbeskrivelsen er her-
efter forelagt udvalget, fraset ansøgerne fra Kræftens Bekæmpelse. Udvalget
har tilsluttet sig forslaget.
Senere blev det besluttet at udvide registerundersøgelsen med yderligere 5
helbredseffekter: diabetes, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, depression og
fødselsvægt. Da det drejede sig om en udvidelse af undersøgelsen vedr. kro-
nisk udsættelse for støj og hjerte-kar-sygdomme og med anvendelse af den
samme metode, blev Gösta Bluhm også her bedt om en vurdering af denne
del.
Gösta Bluhm er uddannet læge og specialist i intern medicin og kardiologi
(hjerte-kar-sygdomme), har en ph.d. grad i kardiologi og blev i 2006 docent i
miljømedicin. Gösta Bluhm arbejder som seniorforsker på Institutet för Miljö-
medicin, Karolinska Institutet i Stockholm i afdelingen for miljømedicinsk epi-
demiologi. Gösta Bluhm har gennem en årrække været tilknyttet en internatio-
nalt højt profileret forskergruppe ved Karolinska Institutet, som via egne og
store europæiske studier er i den absolutte internationale forskningsfront inden
for støj i miljøet og virkninger på helbredet – ikke mindst ved udforskning af
sammenhængen mellem trafik og flystøj og kredsløbssygdomme. Han er en
internationalt anerkendt forsker med mange tunge publikationer i velanskrevne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
tidsskrifter. Hans spidskompetence er relevant for netop den problemstilling,
som skal belyses i Kræftens Bekæmpelses projekt: støj, estimering af støjud-
sættelse i epidemiologiske undersøgelser og vurdering af statistiske sammen-
hænge med kredsløbssygdomme og andre tilstande i befolkningsundersøgel-
ser. Antallet af ligeså kvalificerede og relevante internationale eksperter på
dette snævre forskningsfelt kan tælles på en hånd.
Gösta Bluhms forskningsområde er især helbredseffekter af støj med fokus på
effekter af vejstøj og flystøj på hjerte-kar-systemet. Her kan specielt nævnes
deltagelse i det 4-årige europæiske HYENA-projekt, der undersøgte udsættel-
se for støj nær større lufthavne i Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Sve-
rige og England og blodtryk hos 6.000 deltagere. Foruden publikationer i inter-
nationale tidskrifter har Gösta Bluhm medvirket i udarbejdelsen af rapporter til
de svenske myndigheder. Her kan specielt nævnes rapporter til Naturvårds-
verket i relation til vindmøllestøj, f.eks. undersøgelsen ”Upplevd störning av
vindkraftsbuller, en jämförande studie av ljud från olika turbiner” samt
”Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsan-
läggningar: Exponering och hälsoeffekter”. Gennem årene har Gösta Bluhm
holdt oplæg om helbredseffekter af støj på svenske og udenlandske videnska-
belige møder, således også i 2012 på det danske møde ”Noise & Health”. Gö-
sta Bluhm er endvidere medlem af Editorial Board for Epidemiology, der er et
internationalt peer-reviewed tidsskrift.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sandra Cecilie Husted Manata