Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1392192_0001.png
Notat til Folketingets Sundheds- og Forebyggelses Udvalg
RESUMÉ
Antallet og størrelsen af vindmøller er steget markant i løbet af de seneste årtier. Selv om
forskning har fundet, at trafikstøj øger risikoen for alvorlige sygdomme, som hjertekarsygdom
og diabetes, er de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser af støj fra vindmøller stort set
uudforskede.
Formålet
med projektet er at undersøge om:
1.
Akut udsættelse for støj fra vindmøller er forbundet med en forøget risiko for
blodprop i hjertet og hjernen
2.
Langvarig udsættelse for støj fra vindmøller er forbundet med forøget risiko for
hjertekarsygdom og diabetes
3.
Langvarig udsættelse for støj fra vindmøller er forbundet med forøget brug af
receptpligtig medicin for forhøjet blodtryk, søvnproblemer og depression
4.
Udsættelse for støj fra vindmøller under graviditeten er forbundet med forøget risiko
for lav fødselsvægt
Bestemmelse af vindmøllestøj
Energistyrelsen og Energinet.dk har etableret et register over alle danske vindmøller, der
indeholder informationer om placering, dato for nettilslutning og afmelding, vindmøllemodel,
navhøjde og rotordiameter for vindmøller tilbage til 1980. Registret omfatter ca. 5000
vindmøller i drift og 2500 afmeldte møller.
Vi vil for alle nuværende og tidligere naboer til disse vindmøller beregne udsættelse for
vindmøllestøj dag for dag i perioden fra 1980 til nu baseret på følgende:
•
Der er en entydig sammenhæng mellem vindhastigheden og den støj en vindmølle
udsender, og denne sammenhæng er karakteristisk for hver type af vindmølle. Baseret
på disse oplysninger vil vi opstille en model for støjudsendelse fra alle relevante typer
af vindmøller ved alle vindhastigheder.
Vi kan for alle vindmølleplaceringer bestemme vindhastighed og vindretning i
relevante højder time for time i perioden fra 1980 til nu baseret på historiske
meteorologiske data.
Den geografiske placering af alle boliger i Danmark er tilgængelig i registre.
Baseret på ovenstående information vil vi bruge den fælles nordiske beregningsmodel
for bestemmelse af støj, NORD2000, til for hvert døgn at bestemme niveauet af
vindmøllestøj (A-vægtet og lavfrekvent) dag, aften og nat for alle husstande der ligger
så nær en eller flere møller, at de kan være udsatte for vindmøllestøj.
•
•
•
Vi forventer at finde 10.000-15.000 personer der er udsatte for vindmøllestøj.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392192_0002.png
Vindmøllestøj og helbred
Akut udsættelse for vindmøllestøj og risiko for blodprop i hjertet og hjernen
Vi vil undersøge om udsættelse for høje niveauer af vindmøllestøj i dagene op til indlæggelse
er forbundet med en forøget risiko for at få en blodprop i hjertet og/eller hjernen.
Denne del af undersøgelsen baseres på de 10.000-15.000 personer som er udsatte for
vindmøllestøj. Ved brug af det danske landspatientregister vil vi finde de personer der i
perioden fra 1980 til nu, har haft en hospitalskontakt med diagnosen blodprop i hjertet eller
hjernen. I den statistiske analyse sammenligner vi, for disse personer, niveauet af
vindmøllestøj på dagen(e) op til indlæggelse for blodprop med niveauet af vindmøllestøj på et
antal tilsvarende dage (samme ugedag og årstid) før deres indlæggelse. Fordelen ved denne
type analyse er, at hver person er sin egen kontrol, og at der dermed automatisk tages højde
for individuelle forskelle i livstil, socioøkonomisk status, bopælsforhold samt andre
miljøpåvirkninger, som for eksempel vejstøj.
Langtids udsættelse for vindmøllestøj og helbred
Undersøgelse af potentielle effekter af kronisk udsættelse for vindmøllestøj baseres på de
10.000-15.000 personer som bor eller har boet i en ejendom med vindmøllestøj i perioden
1980 til nu, samt en sammenligningsgruppe på ca. 30.000 personer, dvs. i alt 45.000 personer.
Sammenligningsgruppen er personer der bor lige udenfor vindmøllernes støj-radius, men som
ikke
er udsatte for vindmøllestøj.
Vi vil ved hjælp af CPR-nummeret koble disse ca. 45.000 personer med unikke danske
registre for at få information om diabetes (diabetes registret), indlæggelse for
hjertekarsygdom (landspatientregistret), medicinforbrug (receptregistret) og fødselsvægt
(fødselsregistret).
Vi vil udregne løbende 1-, 5- og 10-års gennemsnit af udsættelse for vindmøllestøj for hver
person, samt for graviditetsperioden for gravide kvinder. Vi vil desuden indhente information
om socioøkonomisk status for alle 45.000 personer fra Danmarks Statistik, samt information
om trafikmængden nær alle boliger i studiet, for i vores analyser at sikrer at en eventuel
observeret sammenhæng ikke kan tilskrives variation i disse forhold. Desuden sikrer vores
udvælgelse af sammenligningsgruppe (uden udsættelse for vindmøllestøj) fra samme
lokalområde som personer der er udsatte for vindmøllestøj en højere lighed mellem
støjudsatte og ikke-støjudsatte personer.
Baseret på dette vil vi i statistiske analyser undersøge om risikoen for hjertekarsygdom,
diabetes, øget medicinforbrug (blodtryk, søvn og depression) og lav fødselsvægt stiger med
graden af udsættelse for vindmøllestøj.
2