Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1387260_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. juli 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMAR
Sags nr.: 1403721
Dok nr.: 1493609
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. SUU 921 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde.
Spørgsmål nr. SUU 921:
’’Hvilke initiativer har ministeren taget - eller agter snarligt at tage - til imøde-
kommelse af kritikken af Statens Serum Instituts (SSI) rolle som forvalter af
de nationale sundhedsregistre, jf. ministerens udmeldinger på mødet med
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget på SSI den 3. april 2014, hvor ministe-
ren tilkendegav, at man ville lytte til kritikken og foretage de nødvendige æn-
dringer i bekendtgørelsen?”
Svar:
Jeg antager, at spørger henviser til bekendtgørelsen om de kliniske kvalitets-
databaser. Herom er jeg blevet orienteret, at Statens Serum Institut, blandt
andet på baggrund af den fremsatte kritik, arbejder på et justeret udkast til be-
kendtgørelsen.
Uanset bekendtgørelsen vil der dog fortsat være tale om regionalt og fagligt
forankrede kliniske kvalitetsdatabaser, og altså ikke nationale sundhedsregi-
stre, ligesom der ikke med bekendtgørelsen tilsigtes en ændring af den ad-
gang, de kliniske kvalitetsdatabasers styregrupper i dag har til egne databaser
via Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram.
Udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse om de kliniske kvalitetsdatabaser ta-
ger afsæt i rapporten ”Kvalitetsoplysninger på sundhedsområdet” fra maj 2011
udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse), Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet og Danske Regioner.
Heraf fremgår det, at arbejdet med de landsdækkende kliniske kvalitetsdata-
baser de kommende år bl.a. bør sikre en prioriteret udvikling af kvalitetsdata-
baser, mindre dobbeltregistrering, bedre datakvalitet i kvalitetsdatabaserne og
en styrket anvendelse af data.
Af aftalen mellem staten og regionerne om regionernes økonomi for 2011
fremgår det, at dokumentation i sundhedsvæsenet skal fremmes ved udveks-
ling af data, således at dokumentationsarbejdet hos sundhedspersonalet lettes
med henblik på at frigive tid og ressourcer til gavn for patienten. Ved økonomi-
aftalen for 2012 var der desuden enighed om, at Sundhedsstyrelsen (nu Sta-
tens Serum Institut) fremover skal spille en større rolle i forhold til at sikre en
prioriteret udvikling, vedligeholdelse og anvendelse af de kliniske kvalitetsda-
tabaser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
På den baggrund blev kvalitetsdatabaseområdet styrket ved justering af sund-
hedslovens § 196, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som bl.a. æn-
dret ved lov nr. 603 af 18. juni 2012.
Fsva. forskerservice på SSI kan der blandt andet henvises til svar på spørgs-
mål 895 samt tidligere svar på spørgsmål SUU 470-477 fra spørger.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Marie Rønde