Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1387245_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. juli 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPPWN
Sags nr.: 1403756
Dok nr.: 1492197
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 24. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 919 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-
ra Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 919:
’’Vil ministeren kommentere indlægget ”kassetænkning skader børn med mu-
skelsvind”, der blev bragt på muskelsvindfonden.dk den 20. juni 2014, jf.
http://muskelsvindfonden.dk/handicappolitisk-indlaeg/kassetaenkning-
skaderboern-med-muskelsvind og herunder oplyse, hvad ministeren vil gøre
ved den omtalte problemstilling?”
Svar:
Som det også fremgår af artiklen ”Kassetænkning skader børn med muskel-
svind” har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udstedt et cirkulære for at
afgrænse de behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæ-
senet.
Et helt centralt formål med dette cirkulære er, at borgeren ikke skal komme i
klemme mellem myndigheder på grund af uklarheder om finansieringsansvar,
men i stedet have det behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som borgeren
har behov for.
Derfor fremgår det også tydeligt af cirkulærets afsnit fire, at i de tilfælde, hvor
der opstår tvivl mellem myndighederne om, hvem der er ansvarlig for udleve-
ringen og betalingen af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel,
skal den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, umiddelbart udle-
vere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren. Her-
efter må kommunen og regionen så afklare spørgsmålet om betalingsforplig-
telsen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udstedt cirkulæret om behand-
lingsredskaber og er derfor også ansvarlig for fortolkning af cirkulæret. Ved af-
græsningsproblemer kan Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse give en ud-
talelse af vejledende karakter, ligesom Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold kan udtale sig, for så vidt angår servicelovens be-
stemmelser om hjælpemidler og forbrugsgoder.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Pernille Westh Nielsen