Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
Svar til Sekretariatet for Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige
Udvalg for Miljø og Sundhed
Spørgsmål 1
Vurdering af søvnforstyrrelser på grundlag af ordinering af sovemedicin er en
fremgangsmåde med betydelig usikkerhed. Det ligger uden for projektets rammer at
indhente mere pålidelige oplysninger ved interview og/eller registrering af søvn, men
ansøgerne bør diskutere den tvivlsomme validitet af de registerbaserede data og forholde sig
til bias, der kan opstå som følge heraf.
Tidligere studier har indikeret en sammenhæng mellem trafikstøj og både selvrapporteret
forbrug af sovemedicin (Franssen et al. 2004;Floud et al. 2011;de Kluizenaar et al. 2009) samt
register-baseret information om brug af receptpligtig sovemedicin (Evandt et al. 2014).
Revieweren (Janne Tolstrup) har ret i, at vi ikke direkte kan adressere hvorvidt støj fra
vindmøller forstyrrer folks søvn. Dog mener vi at brug af sovemedicin er et interessant
endpoint i sig selv, da brug af sovemedicin er associeret med længerevarende eller sværere
søvnforstyrrelser. For eksempel fandt et nyligt svensk studie at 22 % af voksne svenskere med
søvnforstyrrelser (der påvirkede deres hverdag) brugte receptpligtig sovemedicin (Mallon et
al. 2014).
Vores definition af sovemedicin er ATC-grupperne: N05CF (benzodiazepin-
lignende midler) og N05CD eksklusiv N05CD08 (benzodiazepiner, hypnotika). Herved
ekskluderes størstedelen af de benzodiazepiner der gives for andre indikationer, som epilepsi
og angst. Nogle medikamenter i N05CD bruges dog også imod angsttilstande. Patienter med
disse indikationer vil dog kun udgøre en meget lille del af den samlede case population,
særligt da det meste sovemedicin (55 % i 1996 stigende til 85 % i 2013 (WWW1)) udskrives
fra ATC-gruppen N05CF, der stort set udelukkende bruges til søvnlidelser. Vi forventer
således at kun en meget lille del af vores cases vil have andre indikationer end
søvnforstyrrelser. Vi planlægger desuden i sub-analyser at øge specificiteten yderligere ved at
fokusere på benzodiazepin-lignende midler.
Søvnforstyrrelser er associeret med andre lidelser, som for eksempel depression,
og som beskrevet i protokollen, vil vi foretage statistiske test af hvorvidt de forskellige
sygdomme kan være konfoundere eller effekt-modifikatorer i vores data og inkorporere den
viden i vores analyser, eksempelvis ved justering eller stratificering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1385534_0002.png
Såfremt vi finder en overbevisende sammenhæng mellem vindmøllestøj og
indtag af sovemedicin, indikerer dette at der er en generel påvirkning af søvnkvalitet omkring
vindmøller, idet brug af sovemedicin, som defineret i dette studie, har en høj specificitet imod
søvnindikationer (selvom sensitiviteten er lav, da mange med søvnforstyrrelser ikke bruger
sovemedicin). Hvis vi derimod ikke finder en sammenhæng, kan vi konkludere at der ikke er
en effekt på søvnkvalitet, der giver sig udslag i øget indtag af sovemedicin, men vi kan ikke
konkludere at der ikke er en påvirkning af folks søvnkvalitet generelt.
Spørgsmål 2
Grundlaget for vurdering af udfaldshyppighed i de forventede populationer virker meget
optimistisk, ikke mindst at der forventes 2500 eksponerede graviditeter.
Den i protokollen forventede udfaldshyppighed skal ses i forhold til en forventet
kohortestørrelse på 45.000 voksne danskere (heraf forventes mindst 10.000 eksponerede),
med opfølgning fra start på relevante registre og frem til 2013, dvs. en periode på op til 33 år.
For fødsler kan kohorten følges fra 1980 og frem. Den gennemsnitlige voksne danske
befolkning i perioden 1980 til 2014 var: 4.125.000 prs (WWW2). Det gennemsnitlige antal
levende fødsler/år var i samme tidsrum: 62.000 prs (WWW3). I et tilfældigt udsnit af voksne
danskere på 10.000, svarende til den forventede eksponerede population, forventer vi dermed
4.960 fødsler i perioden 1981 til 2013. Selvom der tages højde for at ikke alle møller har stået
siden 1981 og at befolkningssammensætningen omkring møllerne sandsynligvis afviger fra
Danmark som helhed så forekommer 2.500 fødsler derfor at være et konservativt estimat.
Spørgsmål 3
En strategi for fortolkning af resultaterne bør foreligge på forhånd.
I fortolkningen af undersøgelsens resultater vil vi forholde os til det samlede billede for et
givent endpoint, og vurdere og fortolke resultaterne i forhold til kausalitet ved brug af de ni
klassiske epidemiologiske Bradford Hill kriterier, blandt andet:
Styrke: jo stærkere sammenhæng mellem støj og endpoint jo mere sandsynligt er det
at sammenhængen er kausal.
Dosis-respons sammenhæng: hvis risikoen for et givent endpoint stiger ved højere
eksponering er det mere sandsynligt at sammenhængen er kausal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konsistens: jo flere studier af sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbred i
forskellige populationer der peger i samme retning, jo mere sandsynligt er det at
sammenhængen er kausal.
Plausibilitet: er der er teoretisk rationale for sammenhæng mellem eksponering og
endpoint er det mere sandsynligt at sammenhængen er kausal.
Alle ni kriterier er beskrevet i detaljer af Rothman and Greenland,1998.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1385534_0004.png
Referencer
EVANDT J. 2014. Traffic noise, sleep quality and medication use. Personal Communication
FLOUD, S., F. VIGNA-TAGLIANTI, A. HANSELL, M. BLANGIARDO, D. HOUTHUIJS,
O. BREUGELMANS, E. CADUM, W. BABISCH, J. SELANDER, G. PERSHAGEN, M. C.
ANTONIOTTI, S. PISANI, K. DIMAKOPOULOU, A. S. HARALABIDIS, V.
VELONAKIS, AND L. JARUP. 2011. Medication use in relation to noise from aircraft and
road traffic in six European countries: results of the HYENA study. Occup.Environ.Med. 68:
518-524.
FRANSSEN, E. A., C. M. VAN WIECHEN, N. J. NAGELKERKE, AND E. LEBRET. 2004.
Aircraft noise around a large international airport and its impact on general health and
medication use. Occup.Environ.Med. 61: 405-413.
DE KLUIZENAAR , K. Y., S. A. JANSSEN, F. J. VAN LENTHE, H. M. MIEDEMA, AND
J. P. MACKENBACH. 2009. Long-term road traffic noise exposure is associated with an
increase in morning tiredness. J.Acoust.Soc.Am. 126: 626-633.
MALLON, L., J. BROMAN, T. ÅKERSTEDT, AND J. HETTA. 2014. Insomnia in Sweden:
A Population-Based Survey. Sleep Disorders
2014: Article ID 843126,
doi:10.1155/2014/843126
WWW1: LÆGEMIDDELSTATISTIKREGISTERET:
http://www.medstat.dk/
(11-06-2014)
WWW2: DANMARKS STATISTIK.
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=2133
Tabel: -Folk2 (12-06-2014)
WWW3: DANMARKS STATISTIK.
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=2133
Tabel: -Fod (12-06-2014)
ROTHMAN, K.J., AND GREENLAND S. 1998. Modern Epidemiology. 2nd edition.
Lippincott, U.S.A. Page 24-28.