Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
Vedlægges mail til Hilde Balling, SST
Sundhedsstyrelsens Videnskabelige Rådgivende Udvalg for Miljø og Sundhed: Vurdering af projektet
”Noise fro Wi dtur i es a d Risk of Cardiovas ular Disease” proposed
by the Danish Cancer Society
and DTU Wind Energy.
Projektbeskrivelsen med bilag har været udsendt til skriftlig bedømmelse hos 3 uafhængige forskere
med kompetence på området:
1. Professor Tina Kold Jensen, Miljømedicin, Syddansk Universitet Odense
2. Forskningsleder Janne Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
3. Senior researcher Gösta Bluhm, IMM Institute of Environmental Medicine, Stockholm
De uafhængige bedømmere finder samstemmende, at undersøgelsens hypotese er velbegrundet, at de
foreslåede metoder er adækvate og velegnede, at projektet er gennemførligt, og at projektkonsortiet
råder over de nødvendige videnskabelige kvalifikationer.
Der er blandt bedømmerne enighed om, at projektet er originalt i og med, at der ikke findes tilsvarende
undersøgelser af risiko for hjertekarsygdom i relation til at have sin bopæl nær vindmøller
hverken
her i landet eller internationalt. Danmark har særligt gode betingelser for at gennemføre denne
forskning i kraft af pålidelige registre over indlæggelser og behandling for alvorlige sygdomme.
Undersøgelsen er primært begrundet i resultater fra en række studier her i landet og internationalt
vedrørende øget risiko for hjertekarsygdom i relation til at have sin bopæl tæt på trafikerede områder
og lufthavne. I bedømmelserne indgår forskellige forslag til supplerende analyser, og det fremhæves, at
begrænset sammenlignelighed mellem personer, der bor tæt ved henholdsvis langt fra vindmøller, kan
skævvride resultaterne og vanskeliggøre fortolkningen.
Undersøgelsen vedrører alene risikoen for hjertekarsygdom og vil ikke kunne belyse støjgener,
søvnbesvær og andre sygdomme, som har været nævnt som mulige konsekvenser af tæt naboskab til
store vindmøller. Undersøgelsen vil heller ikke kunne belyse biologiske mekanismer, som vil kunne føre
til risiko for hjertekarsygdom.
Til trods for metodologiske svagheder, som gør sig gældende for et hvert epidemiologisk studie, finder
udvalget, at der er tale om et velbegrundet og gennemførligt projekt fra et stærkt projektkonsortium.
På udvalgets vegne
Jens Peter Bonde
Professor, overlæge, dr.med.
Formand