PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

13. januar 2015

Supplerende besvarelse af spørgsmål 909 alm. del stillet af Sund-

heds- og Forebyggelsesudvalget den 18. juni 2014 efter ønske fra

Özlem Sara Cekic (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvori undtagelserne i det danske regelgrund-

lag for (tidligere) psykisk syges adgang til at tegne forsikringer i Dan-

mark består i forhold til regelgrundlaget i henholdsvis Sverige og Norge?

Svar:

Som oplyst i min foreløbige besvarelse af spørgsmål 909 alm. del af 1.

juli 2014, anmodede jeg Justitsministeriet om et bidrag vedrørende lov-

grundlaget i henholdsvis Sverige og Norge for psykisk syges adgang til at

tegne forsikringer. Justitsministeriet er nu vendt tilbage med bidrag her-

om, og jeg kan i den forbindelse oplyse følgende om det danske lov-

grundlag i forhold til det svenske og norske lovgrundlag.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 908, har

Justitsministeriet udtalt, at der i Sverige og Norge ikke findes særskilte

regler om (tidligere) psykisk syges adgang til at tegne forsikringer. Efter

både den svenske og norske forsikringsaftalelov gælder der en kontrahe-

ringspligt for forsikringsselskaber. Dette indebærer, at et forsikringssel-

skab ikke uden en særskilt eller saglig grund kan nægte at tegne forsik-

ringer, som selskabet normalt tilbyder. Disse særskilte eller saglige grun-

de kan bl.a. være hensyn til risikoen for fremtidige forsikringsbegivenhe-

ders indtræden, som følge af den forsikringssøgendes helbredstilstand.

Herudover indebærer kontraheringspligten i Sverige og Norge, at forsik-

ringsselskaberne forpligtes til, at tilbyde forsikringstegning så langt, som

det forsikringsteknisk er muligt at tilbyde disse. Det betyder, at forsikrin-

gen skal tilbydes med særskilte vilkår eller begrænsninger, hvis dette er

muligt.

I Danmark er forsikringsområdet reguleret af en række forskellige regel-

sæt, herunder forsikringsaftaleloven.

Forsikringsaftaleloven indeholder ligesom den svenske og norske ikke

særskilte regler om (tidligere) psykisk syges adgang til at tegne forsikrin-

ger. Men modsat Sverige og Norge indeholder forsikringsaftaleloven

ikke regler om kontraheringspligt for forsikringsselskaber. Dog skal for-

sikringsselskabet give ansøgeren en begrundelse for afslaget, jf. forsik-

ringsaftalelovens § 3 b.

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/2

Hertil findes regler om god skik for finansielle virksomheder. Af be-

kendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 3 følger, at alle

finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber, skal handle re-

deligt og loyalt over for deres kunder.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at et forsikringsselskab ikke må forskels-

behandle kunder, medmindre der er gode grunde herfor. Eventuelle af-

slag, højere præmier eller skærpede vilkår skal derfor ledsages af en sag-

lig begrundelse, det kan eksempelvis være risikomæssige hensyn. Et for-

sikringsafslag som skyldes en forøget risiko for en forsikringshændelses

indtræden, som følge af den forsikringssøgendes psykiske eller fysiske

helbredstilstand ligger indenfor rammerne af god skik bekendtgørelsens §

3. Forsikringsrisikoen vurderes på baggrund af en konkret vurdering af

forsikringsansøgerens forhold.

I lighed med svensk og norsk ret indeholder de danske regler altså et for-

bud imod usaglig forskelsbehandling og diskrimination, men tillader i

øvrigt, ligesom svensk og norsk ret gør det, at forsikringsselskaber kan

afvise en forsikringssøgende på baggrund af dennes helbredstilstand,

såfremt risikomæssige hensyn taler herfor i den konkrete situation.

Svensk og norsk ret indeholder begge en pligt for forsikringsselskaberne

til, at tilbyde forsikringsøgende forsikring i det omfang det er forsikrings-

teknisk muligt. En sådan pligt findes ikke i dansk ret. Udgangspunktet er

her den grundlæggende aftalefrihed, og betyder at forsikringsselskaberne

ikke er forpligtet til at ændre deres udbudte forsikringsprodukt gennem

særskilte vilkår eller forbehold for ansøgerens lidelse, skulle det vise sig

forsikringsteknisk muligt i en konkret situation. Endelig afskærer norsk

ret forsikringsselskaberne fra at anmode om helbredsoplysninger som

ligger mere end ti år tilbage i tid. Der findes ikke en sådan begrænsning i

dansk ret.

Oplysningerne omkring den svenske og norske lovgivning indgår i Fi-

nanstilsynet undersøgelse og rapport vedrørende psykisk syges adgang til

forsikring, som forventes offentliggjort primo 2015.

Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål 908 (alm. del)

fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.