Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1485514_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. januar 2015
Supplerende besvarelse af spørgsmål 908 alm. del stillet af Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget den 18. juni 2014 efter ønske fra Özlem Sara Cekic
(SF).
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for ministerens vurdering af lovgrundlaget i hen-
holdsvis Sverige og Norge i forhold til (tidligere) psykisk syges adgang til
at tegne forsikringer, og den måde man har valgt at indrette sig på i disse
to lande i forhold til (tidligere) psykisk syges adgang til at tegne forsikrin-
ger?
Svar:
Som oplyst i min foreløbige besvarelse af spørgsmål 908 alm. del af 1. juli 2014
anmodede jeg Justitsministeriet om et bidrag vedrørende lovgrundlaget i hen-
holdsvis Sverige og Norge for psykisk syges adgang til at tegne forsikringer.
Justitsministeriet er nu vendt tilbage med dette bidrag og oplyser følgende:
”1. Ifølge de oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Justitiedeparte-
mentet i Sverige, findes der ikke i Sverige særskilte regler om (tidligere) psykisk
syges adgang til at tegne forsikringer.
Den svenske forsikringsaftalelov indeholder derimod ifølge det oplyste en generel
regel om såkaldt kontraheringspligt, der indebærer, at enhver som udgangspunkt
har ret til at tegne en forsikring, når der ikke findes særskilt grund for at give et
afslag.
Det følger således af § 1 i kapitel 11 i den svenske forsikringsaftalelov, at et for-
sikringsselskab ikke kan nægte nogen at tegne en personforsikring, som forsik-
ringsselskabet tilbyder almenheden, når selskabet har modtaget de nødvendige
oplysninger, medmindre der foreligger en særskilt grund til at give afslag med
hensyn til risikoen for fremtidige forsikringsbegivenheder, den ønskede forsik-
rings art eller nogen anden omstændighed.
Ifølge det oplyste er formålet med bestemmelsen forenklet set, at enhver person –
så langt det er forsikringsteknisk muligt – skal have ret til at tegne de personfor-
sikringer, som selskabet normalt udbyder til offentligheden. Forsikringsselskabet
skal derfor foretage en individuel vurdering af muligheden for at tegne forsikring
og må ikke standardmæssigt afslå anmodninger om at tegne forsikring fra visse
persongrupper.
2. Ifølge de oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Det Kongelige
Justis- og Beredskapsdepartement i Norge, findes der ikke i Norge særskilte reg-
ler om (tidligere) psykisk syges adgang til at tegne forsikringer.
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Ligesom den svenske forsikringsaftalelov indeholder den norske forsikringsafta-
lelov ifølge det oplyste en generel regel om kontraheringspligt.
Det følger således af den norske forsikringsaftalelovs § 12-12, at et forsikrings-
selskab ikke uden en saglig grund kan nægte nogen på sædvanlige vilkår at tegne
en forsikring, som selskabet ellers tilbyder almenheden. Som en saglig grund for
at nægte forsikring anses efter bestemmelsen forhold, der medfører en særlig
risiko (for forsikringsselskabet), forudsat at der er en rimelig sammenhæng mel-
lem den særlige risiko og afslaget.
Ifølge det oplyste indebærer kravet om, at der skal være rimelig sammenhæng
mellem risikoen og afslaget, at et forsikringsselskab – i forhold til personer med
særlige sygdomme, lidelser eller syndromer mv. – ikke kan nægte at tegne forsik-
ringer alene på baggrund af de pågældendes aktuelle helbredstilstand. Kravet
indebærer endvidere, at et afslag ikke må være mere vidtgående, end hvad den
særlige risiko tilsiger, hvilket indebærer, at forsikringsselskabet kun må afslå
forsikringsdækning for forhold, som den særlige risiko knytter sig til. Hvis det
gennem særskilte forbehold og begrænsninger af forsikringen er muligt at undta-
ge de omstændigheder, som den særlige risiko knytter sig til, vil selskabet således
være forpligtet til at tilbyde en forsikring med begrænset dækning i stedet for at
afslå forsikring helt.
Det anerkendes i Norge, at et forsikringsselskab kan basere sine risikovurderinger
på generel statistik, men det forudsættes, at der skal være en rimelig sammen-
hæng mellem den generelle statistik, som selskaberne lægger til grund, og risiko-
en i det konkrete tilfælde, hvor forsikring afslås.”
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål 909 (alm. del)
fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.