PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 1. september 2014

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: SUMIHO

Sags nr.: 1403547

Dok nr.: 1517980

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. juni 2014 stillet

følgende spørgsmål nr. 907 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Özlem Sara Cekic (SF).

Spørgsmål nr. 907:

Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål

725 oplyse, hvor mange mennesker denne gruppe, som ikke har ret til blåt sy-

gesikringskort, anslås at omfatte, og hvor meget det ville koste, hvis denne

gruppe også skulle have ret til blåt sygesikringskort, når de er på rejse i udlan-

det.”

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 725, er det danske retlige

forbehold en hindring for, at en gruppe af tredjelandsborgere kan få et blåt EU-

sygesikringskort.

I forlængelse af mit foreløbige svar har jeg nu indhentet oplysninger fra Dan-

ske Regioner og Patientombuddet med henblik på at give det bedst mulige

skøn over, hvad det ville koste at indføre en særlig offentlig rejsesygesikring til

tredjelandsborger bosiddende og folkeregistreret i Danmark, med en dækning

svarende til EU-reglerne.

Hertil bemærkes i øvrigt, at dækningen efter det blå kort baserer sig på EU-

forordningen om koordinering af sociale sikringsordninger, der foreskriver et

forpligtende samarbejde EU/EØS-landene og Schweiz imellem, hvorefter de

offentlige sygehuse og klinikker tilknyttet de offentlige ordninger i medlemslan-

dene er forpligtet til at behandle patienter fra andre EU/EØS-lande og

Schweiz.

En dansk særordning vil forudsætte samarbejdsaftaler med de enkelte lande

og klinikker og udstedelse af offentlige betalingsgarantier.

Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at etablere en sådan ordning.

Vedr. antallet af tredjelandsborgere

Af en søgning i Danmarks Statistik på antal personer, der ikke er statsborgere

i et EU/EØS-land eller Schweiz eller er statsløse fremgår, at der ved udgangen

af 1. kvartal 2014 var ca. 215.000 tredjelandsborgere bosiddende i Danmark.

Hvor mange heraf, der på baggrund af kriterierne beskrevet i mit svar på spm.

725, er berettiget til et blåt EU-sygesikringskort, er ikke muligt at opgøre fra de

eksisterende registre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Vedr. gennemsnitlige udgifter til sygesikring under midlertidigt ophold i et an-

det EU/EØS-land eller Schweiz pr. dansk sikret borger.

Frem til den 1. august 2014 har alle med et dansk gult sundhedskort - også

tredjelandsborgere – været dækket af den offentlige rejsesygesikring med en

anden dækning, end der gælder for det blå EU-sygesikringskort. Personer be-

rettiget til det blå EU-sygesikringskort har samtidigt været supplerende dækket

efter EU-reglerne, fx ved andre rejser end ferie- og studierejser eller ved mid-

lertidigt ophold ud over en måned. Fra den 1. august er der udelukkende of-

fentlig dækning efter én ordning.

Derfor er det heller ikke muligt direkte at overføre de gennemsnitlige udgifter

pr. dækket borger fra foregående år til den fremtidige ordning.

Selvom billedet her på ingen måde kan anvendes direkte fremover, kan jeg gi-

ve følgende oplysninger om de to ordninger, der har givet dækning frem til den

1. august.

Ifølge Danske Regioner udgjorde udgifterne til den offentlige rejsesygesikring

(det gule kort) i 2013 ca. 159 mio. kr. fordelt på knap 35.000 anmeldte skader

og 20.500 sager om forhåndsgodkendelser knyttet til de ca. 5,7 mio. kr. gule

kort i omløb i 2013. Der er ikke krav om forhåndsgodkendelse efter det blå

kort.

Udgifterne til dækning af dansk sikrede efter det blå EU-sygesikringskort i

2013 udgjorde ca. 285 mio. kr. Det bemærkes, at dette tal også inkluderer

regninger for dansk sikrede grænsearbejdere og fx pensionister bosat i udlan-

det, og at der ikke er taget højde for de afkaldsaftaler, som der er indgået bila-

teralt med pt. 4 lande og som indebærer, at der hverken afregnes udgifter til

sygehjælp for dansk sikrede i det pågældende land eller for statsborgere fra

det pågældende land, der får brug for hjælp i Danmark. Hertil kommer admini-

strationsudgifter. Til gengæld er der fsva. det blå EU-sygesikringskort ingen

krav om forhåndsgodkendelser, så al sagsbehandling efter denne ordning ved-

rører skadesanmeldelser.

Ifølge tidligere oplysninger fra Danske Regioner var der i 2013 skønsmæssigt

ca. 1,7 mio. gyldige blå EU-sygesikringsskort i omløb. Det bemærkes, at 2013

var et år, hvor en række sager i stedet blev dækket af den offentlige rejsesy-

gesikring, og hvor sagstyperne således næppe er repræsentativt i forhold til

forholdene fremover.

Først når ændringen pr. 1. august 2014 har været i kraft noget tid, er det mu-

ligt at få et bedre billede af de fremtidige udgifter pr. gyldigt blåt EU-

sygesikringskort i omløb. Men også her skal der bl.a. tages højde for, at EU-

ordningen er kompleks og dækker andet og mere end ferierejse i et andet

EU/EØS-land og Schweiz samt de ubekendte faktorer, der vil være ved at få

implementeret det fornødne samarbejde med udenlandske myndigheder og

klinikker om en dansk særordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Hertil kommer, at vi som nævnt ikke har det fornødne datagrundlag for en sta-

tistisk udskillelse af de tredjelandsborgere, der ikke er berettiget til et blåt EU-

sygesikringskort.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Irene Holm